Forum

...

Johannes

21 mar 2017 10:46

Tomater i drivhus i slut marts

Hej Jeg er i den heldige situation at mine forkultiveret tomater har vokset godt, men nu begynde de at blive pladskrævende og det har jeg ikke meget af. Jeg leger med tanken om at lave en midlertidig mistbænk inde i drivhuset af nogle pex rør og dobbelt lag plastik. Og så plante et par af mine Tomater. Har i nogle erfaringer med sådan et system eller er det uanset hvad alt for tideligt?

7 Kommentarer til dette indlæg

...

Bent Løschenkohl

22 mar 2017 07:40

Jeg har lavet et drivhus i drivhuset, plantekuvøse, med elektrisk varme i jorden og i luften, styret af en mikrocomputer, du kan se det på sygeplanter.dk

Uden varme er temperaturen altid 2-3 grader højere i plantekuvøsen, men det er ikke nok på en gråvejrsdag, hvor der er 6-8 grader i selve drivhuset, tomater skal helst over 15.

Et problem er solskinsdage, hvor temperaturen i drivhuset typisk er omkring 20 grader, men hurtigt bliver 30 i plantekuvøsen. Så tager jeg plastikken af, så de ikke bliver kogt.

Brug kun et lag plastik, det isolerer alligevel ikke, og 2 lag eller bobleplast tager for meget lys.

Pas på med strøm i drivhuse, ikke over 12 volt. Mit er lidt nørdet, men kig på 12 volt varmeblæsere og find en strømforsyning på genbrug - husk Ohm's lov.

Men uden varme går det altså ikke...

...

Johannes

22 mar 2017 09:19

Hmm øv! havde ellers håbet det ville virke Men tak for svaret, varme kommer der ikke i første omgang

...

Lars Lund

22 mar 2017 12:11

Der kommer en lille video med Nyhedsbrevet en af dagene. Den er færdig. Den tager lidt fat i problemet med at så for tidligt, og giver også tips til, hvordan du undgår at dine tomater bliver ranglede på grund af lysmangel, samt hvorfor nogle oplever at de ikke får så mange blomster på deres tomater, som de havde håbet på. Alt det har nemlig en sammenhæng. :)  

...

Bent Løschenkohl

22 mar 2017 18:16

Ved nærmere eftertanke - spring ud i det!

Har du ikke et par tomatplanter til overs? Plant dem ud i drivhuset og tag chancen. De skal dækkes hver nat med f. eks. afdækningsplast, og det skal af igen om morgenen. Er du ikke hjemme en dag har de bedre af ikke at være dækket om natten, end at være dækket i sol.

Planterne bliver blå fordi de ikke kan optage fosfor, når det er så koldt. Men de gror alligevel en lille smule, så når det bliver forår er de klar til at gå igang.

I skrivende stund lyder vejrudsigten på en del sol de næste 10 dage, og det vil hjælpe dem på vej.

...

Johannes

24 mar 2017 12:32

Jo har en ekstra tomat så forsøger med den og en ekstra cayenne jeg har i overskud. Situationen er den at mit drivhus står på min sommerhusgrund, så har lavet et lille system som tilgodeser dine forslag. Jeg beholder ideen med det dobbelte lag plastik, da jeg ikke har mulighed for at ligge det over fra dag til dag ift nat temp. Så har jeg monteret en drivhus åbner hvis temp. om dagen bliver for høj Det kom til at se sådan her ud https://www.dropbox.com/s/hdob8mv0h4zcj7u/Billede%2024-03-2017%2012.19.18.jpg?dl=0 https://www.dropbox.com/s/krjhdt3b5cnwr4g/Billede%2024-03-2017%2012.19.31.jpg?dl=0 Jeg havde heldigvis ferie i denne uge så planterne får lige en ekstra gang lys nu hvor muligheden er der Vil prøve at give en updatering om hvordan det kommer til at gå

...

Anja Egeriis

26 mar 2017 13:25

Mine tomater kommer i drivhus om et par uger i en opvarmet spirekasse, som får dyne på om natten og står uden låg om dagen - dog med let skygge den første uges tid. Jeg holder lige under 15 grader om natten, da kølige og mørke nætter skulle fremme blomstersætningen, og det virker :) Og så sår jeg først en uge inde i marts, så de ikke når at blive monsterstore.

...

Johannes

29 apr 2017 13:38

Tænkte jeg ville komme med en lille opdatering omkring mit lille forsøg Mine tomat har levet fint i drivhuset siden jeg plantede den ud i midt/slut marts. Den er ikke vokset særlig meget, hvilket nok også kunne forventes, de første blomster er dog ved at springe ud i skrivende stund. Minimum temperaturen har ikke været under frysepunktet på noget tidspunkt, den laveste temperatur har dog været 1 grad Jeg plantede samtidig med tomaten en Cayenne som også har klaret det fint, ikke vokset meget men dog lidt. Overraskende nok ser den alligevel ud til at have haft en større udvikling end tomaten. Jeg har d.d. Fjernet de første begyndende blomster knopper fra den. Tomaten er en sort som hedder Cherry Roma som trives god på friland hvilket nok har hjulpet en del En uge efter udplantning i drivhuset: https://www.dropbox.com/s/gyuf9uzg6ppoudh/Billede%2001-04-2017%2014.12.37.jpg?dl=0 Cayenne: https://www.dropbox.com/s/5vcd0h4x4d7lsfg/Billede%2001-04-2017%2014.12.19.jpg?dl=0 Og fra denne uge, man kan lige se de begyndende blomster på tomaten: https://www.dropbox.com/s/yuib0josr63zwte/Billede%2028-04-2017%2016.10.07.jpg?dl=0 Og Cayennen: https://www.dropbox.com/s/63xg3dvkmtqnl3m/Billede%2028-04-2017%2016.10.40.jpg?dl=0

Velkommen til
Drivhusklubben.dk

- et GRATIS forum for alle drivhus- og haveentusiaster!

Bliv medlem af klubben
Opret nyt indlæg

Som medlem i drivhusklubben kan du oprette indlæg i vores forum og komme i dialog med andre medlemmer og vores eksperter.

Opret indlæg