Forum

...

Runa Larsen

19 okt 2018 21:37

Er der forskel i kvalitet

Hej
Er der forskel i kvaliteten af de forskellige typer drivhus? Og i så fald hvilke forskelle?
Er der forskel på et Juliana drivhus købt i f.eks. Bauhaus eller et Juliana drivhus købt direkte hos Juliana drivhuse?
Mvh R.Larsen

4 Kommentarer til dette indlæg

...

Drivhusklubben

22 okt 2018 15:16

Hej Runa,

Der er generelt stor forskel i kvaliteten på forskellige typer drivhuse. Denne består bl.a. i dimensionerne på profilerne, glastypen, kvaliteten af fittings og funktionelle dele (Eksempelvis hjul, hængsler mm.).
Det er lidt som med biler. De består typisk af de samme dele (Hjul, karrosseri, motor osv.), men alligevel kan der være stor forskel på kvaliteten mellem forskellige mærker og modeller.

Om du køber samme model Juliana drivhus hos Bauhaus eller hos et Juliana Drivhuscenter gør dog ingen forskel. Det vil være det samme drivhus i samme høje kvalitet. Den bedste vejledning vil du dog helt sikkert kunne få i Drivhuscentrene, der også har de mest omfattende udstillinger.

Dog skal du være opmærksom på, at virksomheden Juliana Drivhuse A/S ejer flere forskellige brands af drivhuse (Udover Juliana også bl.a. Halls og Botanica) og her er der forskel i såvel kvaltiet som måden drivhuset er konstrueret på.

...

Runa Larsen

23 okt 2018 21:16

Hej igen
Tusind tak for svar. Jeg har lige et spørgsmål mere :-)
Kender I til firmaet hobbydrivhuse.dk der er netbaseret og til kvaliteten af deres drivhuse?
De skriver bl.a. at deres drivhuse er mere robuste og bedre kvalitet end andre og at deres modeller samles udelukkende med rustfrie stålbolte, som er væsenlig stærkere end aluminiumsbolte.
Mvh Runa

...

Jacob Müller

29 okt 2018 15:18

Hej, jeg har sat et 18m2 hobbydrivhus på støbt fundament. Huset er med hærdet glas i de lodrette ruder og poly plader i taget, huset var ret besværligt at samle, der er nogle detaljer som er næsten umulige at samle, specielt boltene i hjørnerne krævede visse konstruktive ændringer, og ved nogle af samlingerne er boltene virkeligt korte, vinduerne holdes fast med aluprofiler som skues fast i profilerne med selvskærende skuer, fungerer men hvis et glas skal skiftes kan det volde problemer, huset har ekstra højde så det var ekstra besværligt at montere taget, det skal siges at jeg udførte arbejdet selv, en hjælper må anbefales.
Huset er nu tre år gammelt og fortsat stabilt, så hvis man ikke viger tilbage for udfordringer så vil et hobbydrivhus være et udmærket valg.
Mvh. Jacob

...

Runa Larsen

03 nov 2018 19:14

Hej Jacob. Tak for dit svar. Jeg har nu bestilt drivhus hos Hobbydrivhus og så må vi se hvordan det går med opsætningen.
Mvh Runa

Velkommen til
Drivhusklubben.dk

- et GRATIS forum for alle drivhus- og haveentusiaster!

Bliv medlem af klubben
Opret nyt indlæg

Som medlem i drivhusklubben kan du oprette indlæg i vores forum og komme i dialog med andre medlemmer og vores eksperter.

Opret indlæg