Brevkasse

I brevkassen kan du som læser stille eksperterne spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i bloggen. Vi vælger, et par gange om måneden, nogle spørgsmål som vil blive offentliggjort. Har du stillet et spørgsmål der bliver offentliggjort, vil du modtage en erkendtlighed som tak. Dit spørgsmål vil altid blive besvaret, selvom det ikke offentliggøres.


Rengøring af vin- og ferskenstammer

Spørgsmål: 

Hej. Lars Lund skriver om novembersysler i drivhuset, at vin og ferskenstammer har godt af, at man vasker drivhuset med en stiv børste og brun sæbe. Jeg læser det, som at du også vasker selve vinstammen. Kan den tåle det?

Venlig hilsen Inger

Svar: 

Hej Inger. Tak for dit spørgsmål, som jeg godt kan forstå, du stiller spørgsmål til. Jeg tror der er sket nogle forskydninger i teksten, og faldet et afsnit ud, som vi skal have rettet. Vin og fersken kan godt gemme på skjoldlus, og det er her en god ide at vaske stammerne med en blød tandbørste dyppet i sprit. En gulvskrubbe er i overkanten, især på en fersken. Man kunne godt bruge brun sæbe der straks skylles af, men sprit er langt bedre. Drivhuset kan vaskes med et særligt produkt som Juliana sælger, men du kan også bruge brun sæbe, og den sæbe der løber ned i jorden efter skylning, er ikke problematisk. Jeg bruger en havesprøjte og kommer dermed godt ind i hjørnerne, og profilernes fordybninger. En sprøjte , det kan også være en stor blomstersprøjte, betyder også at man ikke anvender ”tonsvis” af sæbe.

Mvh Lars Lund

Drivhusets stabilitet

Spørgsmål:

Jeg har overtaget en have med et drivhus. I drivhuset er der fliser med en del grus under. Jeg vil gerne tage fliserne op og ligge frisk jord så jeg kan dyrke direkte i jorden. Min mand er dog bekymret for drivhusets stabilitet. Drivhuset er cirka 10 m2. Er der nogen hindring for at tage fliserne op? På forhånd tak.

Hilsen Nathalie

Svar: 

Hej Nathalie,
Hvis drivhuset er støbt på fundament efter forskrifter for det pågældende drivhus kan fliser fjernes. Dog skal man være obs på at fundamentet måske skal understøttes. Derfor kan der fjernes lidt fliser ad gangen og derefter understøttes med jord  hvor fliser er fjernet. Sådan gøres hele vejen rundt.

Mvh Klaus Bisgaard Lillesø
Kvalitetsansvarlig Juliana Drivhuse 

Identificering af ukendt plante

Identificering af ukendt plante

 

Spørgsmål: 

Vores datter har denne ca. 80 cm høje plante i sin indkørsel. Masser af fluer, hvepse og bier der samler gult støv fra blomsterstandene nu. Hvad hedder planten der giver et fint bunddække og føde til masser af insekter? 

Med venlig hilsen 
Palle Jensen 

Svar: 

Tak for dit spørgsmål.
Et lidt uskarpt billede, men det ser helt sikkert ud til at være  den man kalder almindelig vedbend (Hedera helix). Den findes i de vintermilde egne af Vesteuropa og er almindelig i store dele af Danmark, særligt i Østdanmark. Især som stueplante kendes den som efeu og er mindre kraftig inde end ude. De steder den vokser er det til stor glæde for insekterne. Når vedbend blomstrer holdes der efterårsfest for insekterne. Der er nemlig ikke meget at tage af om efteråret for bier, fluer og andre insekter, der kan lide nektar og pollen. Så din datter er bare med på biodiversitet-bølgen. Den gør noget godt for naturen. Planten er meget luftrensende men også giftig for mennesker. Særligt bærrene og de blomsterne skud er giftige og indeholder en høj mængde af giftige saponiner. Resten af planten er også giftig dog i mindre grad. Vedbend kan også give allergisk reaktioner, især for nogle mennesker, der arbejder meget med planter, eksempelvis gartnere.

Mvh Lars Lund

Formering af artiskok

Formering af artiskok

 

Spørgsmål:

Hej, jeg har plantet et par artiskokker i foråret, som har vokset sig store og givet flere artiskokker. Den største plante ser ud til at være blevet til tre planter - ved roden- kan det passe? Hvordan kan jeg formere den? Det er jo en sart plante og jeg tror ikke, sav- og spademetoden går her?

Venlig hilsen
Tove Vejlgaard.

Svar: 

Hej Tove. Ja, det kan sagtens passe, at det er en og samme plante med nogle sideskud. Normalt sår vi artiskokker tidligt i februar for senere udplantning, ellers når de ikke at give blomst. Blomsten skal, hvis den skal spises, høstes lige før den springer ud. Når den vokser sætter den sideskud, og dem deler man med en kniv. Eller, hvis du er barks, en spade, men nok nemmere med en god kniv. Jeg gør det altid, når konen ikke er hjemme eller jeg har køkkentjansen. I køkkenet er der mange velegnede knive.

Nu er det dog sådan, at de fleste dyrker artiskok som etårig, fordi det er vanskeligt at få den til at overvintre. Vi ligger i Danmark helt oppe på nordgrænsen af, hvad den tåler. Milde vintre øger selvfølgelig mulighederne. Du kan grave den op og sætte den ind i drivhuset. Gerne klippe den tilbage og sætte en spand med halm over planten frem til marts, eller blot isolere med noget isoleringsmateriale især mod jorden. Sæt kun en spand over, når der ikke er frost, mest fordi planten oftere dør af råd, end af selve frosten og i et lukket system kommer der let meget kondensvand.  

Mvh Lars Lund       

Planter og lys

Spørgsmål:

Kan planter få for meget sollys, i drivhuse?

Med venlig hilsen
Christine Nørby Jensen

Svar:

Tak for dit spørgsmål. Jeg har taget fat i et par kloge hoveder. Hvis der er for meget lys til planter, der har tilpasset sig et lavere niveau, bliver energien opfanget som varme i plantens celler, og det kan med andre ord skade planten, fortæller Poul Erik Jensen  professor, Head of Copenhagen Plant Science Centre på Københavns Universitet.

 

Lys påvirker planternes vækst, men nogle planter er bedre til at udnytte lyset end andre, så derfor har de ikke behov for alt det lys de egentlig kunne få. Planter kan få for meget sollys midt på dagen. Det bliver måske let lidt teknisk at forklare, men det handler om at fotosyntesen virker bedst, når solindstrålingen ikke er alt for kraftig. Hvis indstrålingen er for stor, bliver lyset fanget i det, der betegnes som klorofylmolekylerne i grønkornene. Den mængde energi der fanges her, skal planten kunne komme af med igen ellers sker der en skade i planten. Planten kan bare ikke følge med, når der er for meget lys. Man taler om at planten stresses på det mikroskopiske niveau. Planterne har tilpasset deres lysfølsomhed i forhold til hvor de står, altså i forhold til lysfølindentiteten.

 

Kim Tang konsulent for anlægsgartnerne fortæller, som du sikkert godt ved, at  nogle planters blomstring bestemmes af  dagslængden. Det er for eksempel julestjerne og koraltop. Mange arter kan ændre bladstillingen for at øge lysudnyttelsen, f.eks. Monstera, fredslilje, philodendron, Dracana og stuebirk. Også mængden af blade og den enkelte blads opbygning afhænger af lyset. Hvor der er meget lys, er nye blade tit tykke, da de er opbygget af tykke cellelag (palisadevæv) med et stort indhold af grønkorn pr. cm2. Samtidig hæmmer et tykt lag fordampning. Denne type blade kaldes sommerblade eller lysblade. De kan udnytte det stærke sommerlys helt ned til bladets underside, men i vinterens svage lys, går de nedre cellelag ud af produktion.

 

Nogle planter reagerer som stuebirk og oliven, der flyttes ved at smide sommerbladene og danne nye vinterblade eller skyggeblade. De er tynde med færre grønkorn pr. cm2. Ulempen ved vinterblade er at de lettere kan svides, når de udsættes for meget lys. De får ganske enkelt for meget varme.  Da planter produceres ved optimale lysforhold i drivhuse kan omstillingen til indendørs- miljøer være problematisk. For at imødekomme det, lader producenterne planterne i perioder udtørre. Det får planterne til at reagere på samme måde, som hvis der var mindre lys, fortæller Kim Tang.

Planter kan altså i princippet tåle alt det lys der måtte være, men så alligevel ikke, fordi temperaturen i dem øges så meget at det skader på mikroniveau.   

Mvh Lars Lund

Larver i jordbærbusk

Spørgsmål: 

Jeg har en masse små mørkgrønne larver i min jordbærbusk, hvordan bekæmper jeg dem? 

Svar: 

Der er flere måder at komme dem til livs. Den barske er, at du fjerner det, larven lever af. Det vil sige klipper dine buske ned her sidst i august eller start september. De larver der forpupper sig og overvintrer gør det sidst i september, så ved at klippe buskene ned og fjerne alt det afklippede, samt tjekke jorden for larver, er der håb. Du kan også vælge nogle mindre drastiske strategier. I april og maj tjekker du bladene på undersiden for æg og larver og fjerner dem ved klemmemetoden. Eller ryst busken, så de falder ned på jorden og gør det engang imellem. Læg et underlag under busken, så det er let at samle larverne op. Du kan også sprøjte med vand. Spul dem af med en stråle under bladene med vandslangen.
Så længe, der ikke er bær, der skal spises, vil insektsæbe også kunne bruges. Det skulle være rigeligt til at bekæmpe larverne i dine buske og er måske det, der er den bedste løsning.

Mvh Lars Lund 

Skrubtudse i drivhuset

Spørgsmål: 

Jeg har fået en skrubtudse i drivhuset, skal jeg jage den ud eller den god i drivhuset? 

Svar: 

Tudser i drivhuset er bestemt ikke ualmindeligt. De kan godt lide det fugtige miljø og især det ofte store spisekammer af snegle, så pas godt på den. Lav evt. et skjulested til den under f.eks. en sten eller noget træ, det kan de godt lide, så de kan ligge i skygge. Skrubtudsers hud er giftig - ikke alvorligt for dig, men for nogle dyr - men vask alligevel hænder hvis du tager den i hånden.

Mvh Lars Lund 

Undgå skimmel i drivhuset

Spørgsmål: 

Hvordan undgår man skimmel i sit drivhus? 

Svar: 

Generelt er skimmel og skimmelsvamp altid i luften og altid i et fugtigt miljø. Alfa og omega er derfor udluftning, udluftning og udluftning. Hvis du vil give dit drivhus noget effektivt mod svamp, findes der et professionelt middel kaldet Hysan, der er godkendt til bekæmpelse af svamp. Ellers er det almindeligste at bruge klorin, men pas på, det kan blege farver hvis huset er malet, alternativt kan der bruges Rodalon. Brug gerne maske og luft ud, mens du vasker. Du kan måske løsne skruerne lidt, og så med en blomstersprayflaske spraye midler ned. I det hele taget er det godt at bruge en sprøjte, f.eks. en havesprøjte, så kommer du ind i alle hjørner. Men igen: Lufter du ikke godt ud, ja så kommer der skimmel igen. 

Mvh Lars Lund

Citrontræer taber frugt

Spørgsmål:

Frugterne på mit citrus- og appelsintræ falder af. Der kommer mange frugter, men de falder hurtigt af. Hvorfor? 

Svar:

Det er vigtig at planterne er jævnt fugtige, når de har frugt. Ellers taber de frugterne. Du kan købe citrusgødning i planteskolen og plantecentre. Fra februar til september skal du undlade gødning. Vand altid med regnvand.   

Mvh Lars Lund 

Brevkasse

Navn *
E-Mail *
Telefon *
Besked *
Vedhæft billeder