Oktober

 

 

 

 

  

Oktober byder på kortere dage og den
strengere frost kommer jævnligt forbi.

Temperaturen er nu faldet drastisk og 
middeltemperaturen for oktober ligger omkring de 8 grader.

Oktober er ligeledes den bedste måned til
at plante om og plante nyt

 

 

 

Hyggestemning i drivhuset

- Skab en hyggestemning i drivhuset ved at hænge solcelle lamper eller lyskæder op

- Stil lanterner ud med levende lys

- Sørg for at have plaider i drivhuset, når solens stråler varmer godt op. Så kan du nyde stjernestunder i drivhuset med en god bog

 

Såning

- Læg forårsløg og småplanter af stedmoder i krukker. Så får du nemlig blomster, der vil blomstre i det tidlige næste forår (hvis du beskytter dem mod frost)

- Sørg for at have et lagen eller et stykke fiberdug klar, hvis de lover frostvejr (også i drivhuset)

- Lav smukke efterårskrukker med farvestrålende blomster og bær til at lyse op i den mørke tid

- Hele måneden kan du plante stedsegrønt med klump og i potte

- Hold øje med om planterne får høstfarver, hvis planterne trænger til et supplement

- Det er den bedste plantetid på hele året, så plant endelig løs - vent dog med barrodsplanterne til de har tabt alle bladene

- Så spinat i bunden af drivhuset som årets sidste afgrøde.

Løg og nedskæring

- Læg løg til drivning og flyt krysantemum ind

- Fjern de nederste blade på krysantemum for at skabe luft og mindske risikoen for svampeangreb

- Efter en frostnat falder bladene af både vin og fersken. Fjern derfor de blade samt andre bladrester fra drivhuset

- Start drivning af amaryllis og hyacinter, hvis de skal være klar til jul

- Husk at potte stauder til vinterdrivning. F.eks. juleroser og primula

- Husk at flytte persille og lignende ind i drivhuset til vinterdrivning

 

Oprydning i drivhuset

- Ryd op i drivhuset, mens efterårssolen stadig varmer

- Først på måneden ryddes drivhuset for agurk, melon, peber, aubergine og tomat

- Det er vigtigt at du få alle planterester ud af drivhuset, for derved fjernes også smittekim og overvintrende insekter og æg

- Vask drivhuset grundigt med sæbevand og skyl efter med rent vand. Du kan efterbehandle med Rodalon for at fjerne de sidste eventuelle rester

- Luft grundigt ud i drivhuset hver dag, og fjern straks visne/syge planter og plantedele, for at trække sæsonen længst muligt 

 

Relevante artikler for denne måned