Drivhuskalender - August

Drivhuskalender August

August

 

August er den sidste sommermåned på sæsonen med en gennemsnitstemperatur på 15 grader og mere end 200 solskinstimer. Det er tid at nyde havens fulde flor og sætte ekstra meget pris på høstens højsæson.

Allerede nu skal du også begynde at plante og så til næste års høst.

Det er også nu, du skal gøre drivhuset klar til efteråret.

Gøremål i drivhuset

  • Hold vinduerne lidt åbne om natten for at modvirke dugnedslag fra taget.
  • Vandmængden på din automatvander kan stilles ned til små mængder.
  • Allerede nu skal du begynde at planlægge, hvordan drivhuset skal se ud næste år. Du skal nemlig så de første frø nu, da jorden stadig har en god temperatur.
  • Høst og tør krydderurter til senere brug.
  • Forspir kål til vinterdyrkning og radiser på de tomme pladser i drivhuset.
  • Husk at fortsætte med at beskære agurk-, tomat-, og peberplanter, så de ikke fylder drivhuset fuldstændigt.
  • Større frugtsamlinger på peberplanten bør bindes op til en stok, så de ikke brækker grenen og falder til jorden.
  • Hvis dine melonplanter er sent ude med blomstring, kan du med fordel bestøve dem først på måneden.
  • De tidligste sorter af vindruer modnes i løbet af august – vær opmærksom på ikke at høste dem for tidligt.

Inspiration

  • August er en god måned at plante nye buske og træer på. Hvis dine buske står de forkerte steder, er det også godt at flytte dem nu efter høst.
  • Græsplænen skal klippes ofte. I slutningen af august kan du efterså med 1 kg. græsfrø pr. 100 m2.
  • Stauderne blomstrer for alvor nu. Du kan nu dele og plante stauderne. Når du har delt, bør du straks plante de nye i jorden. Vand godt, så rødderne får god jordkontakt. Næste forår vil der komme fine nye planter op.

 

Efteråret kommer hurtigere, end hvad du måske synes, det bør, og dermed går lyset også på hæld. Dog kan du stadig nyde de lune sommeraftener i drivhuset med hyggebelysning og give planterne lidt varme endnu til de køligere sommeraftener.

  

Fun fact

Ifølge italiensk folketro er rucolasalat et elskovsfremmende middel. Gennem flere århundrede har italienske kvinder brugt rouge ved at gnide bladenes saft mod huden. 

Relevante artikler for denne måned