December

Drivhuskalender December

December

 

Den sidste måned på året byder på kun 28 solskinstimer og en middeltemperatur på 2,3 grader.

Det lave antal solskinstimer giver ikke lys nok til plantevækst, så det er nu, du skal lave en grundig rengøring af drivhuset.

   

Gøremål i drivhuset

  • Efter en sæson med meget liv i drivhuset er det nu tid til den helt store vinterrengøring. Vask og spul drivhuset (gerne med en højtryksrenser), så du får fat i alle smittekim i revner og sprækker. 
  • Hvis december bliver hvid, så sørg for at holde øje med drivhuset. Pas på der ikke ligger for store snemængder, som kan presse taget i stykker.
  • Luft ud i drivhuset på de klare dage og kig samtidig til dine overvintrende blomster.
  • Beskær vinplanten – dette er vigtigt for næste års udbytte. Ved at beskære planten kan det helt undgås, at planten bløder.
  • Tøm vandslangen og luk af for udendørshanen, så den ikke frostsprænges.
  • Tøm de krukker, der ikke er frostsikre, og stil dem et tørt sted.
  • Hold generelt igen med vanding af potteplanterne i de mørke vintermåneder – og hold især igen med vandingen af de overvintrende planter ude fra haven.

 

Inspiration

  • Havens fugle har brug for både mad og vand hver dag, især hvis det er frostvejr.
  • Dæk sarte planter til eller stil dem på en beskyttet plads.
  • Ældre æble- og pæretræer samt frugtbuske kan beskæres nu. Tjek jorden efter for rådden frugt og fjern alle nedfaldne æbler.

 

Årets sidste måned står på hæld. For nogle kan december byde på travlhed, og al julegaveræset kan godt fylde for meget. Her kan drivhuset være det rette flugtsted. Skab en hyggelig indretning, med eksempelvis en daybed med diverse tæpper, plaider, puder, en god kop kaffe og planlæg nu næste års drivhussæson. Få inspiration her.

 

Relevante artikler for denne måned