April

Drivhuskalender April

April

  

April er kendt for at have et lunefuldt vejr med mere end 150 solskinstimer. Den ene dag vågner du op til høj sol og en skøn forårsvarme, og den næste dag er det snevejr.

Middeltemperaturen ligger dog gerne omkring de 6 grader.

  

Gøremål i drivhuset

  • Du kan nu forkultivere sommerblomster og grøntsager – et godt tip er dog at vente med at så, til jorden er omkring de 8 grader og gerne mere. Så er du sikker på at undgå frostskader.
  • Overhold sådybden, der står på frøposen. Regel: Max 3 gange så meget jord på frøet som det er stort
  • Tomat, peber og auberginer, der blev forspiret i marts, kan nu ompottes i 10- 12 cm cm’s potter. Husk at vande og brug gerne lidt gødning.
  • Hvis du ikke har fået forspiret dine agurker, skal du gøre det nu. De skal nemlig sås 35 dage før, de kommer ud i drivhuset. Så hvis du sår dem mellem den 15.-20. april, kan du udplante dem mellem den 20.-25 maj, hvis temperaturen i drivhuset tillader det.

 

Havetips

  • Vent med at beskære dine sarte blomster til sidst på måneden.
  • Mange buske kan beskæres nu, for eksempel bærmispel, buskbom, hassel, tjørn, avnbøg, benved, alm. hortensia, ranunkel- og dronningebusk, paradisæble og ribs.
  • Klip dine lavendler ned til 5-8 cm. over jorden.
  • Sommerfuglebusken skal også have en tur – her skal du klippe ned, så den har en højde på ca. 35-40 cm over jorden.

  

Uden for drivhuset

  • Potteplanterne er trætte af at stå i de samme potter, så det er på tide at skifte til en større potte med ny og frisk muld, brug pottemuld.
  • Vil du gerne have potterne væk fra bordet og gulvet i drivhuset, så kan en potteholder være en god løsning.
  • Stil potteplanterne ud på en lun regnvejrsdag, så de kan blive skyllet rene for vinterens støv uden, at der efterlades kalkpletter.
  • Tøm dine vindueskarme for dine forspirede planter. De forspirede planter skal nu prikles.
  • Fjern visne blade og eventuelle udløbere på jordbærplanterne for at forbygge skimmel.
  • Så ny persille, så der er friske planter klar, når de gamle går i blomst.

 

Gør dig overvejelser om sommerens vanding allerede nu. Der findes mange muligheder med alt fra regnvandsopsamlere til automatiske vandingssystemer, der kan give en hjælpende hånd i planternes vækst hen over forår og sommer.

 

Fun fact

Vidste du… at en tommelfingerregel for, hvornår man bør sætte tomater og agurker ud i drivhuset, er hhv. til mors dag og fars dag? ;)