Brevkasse

Svar: 

Hej Poul,

Dit spørgsmål er nok det jeg har fået flest spørgsmål om i dette efterår, så du er ikke alene.

Ofte sker det når druerne har meldug, på bladene skal det ligne et lag puddermel. Meldug kommer, når planten står i en for tør jord eller luftfugtigheden er for høj. Det er vigtigt at alle vinduer er åbne hele tiden og døren med.

Sprøjtesvovl, der er harmløst, kan bruges forebyggende. Sørg også for at klaserne får noget l luft. Forebyggende sprøjtning med skummetmælk skulle også have en rimelig effekt. I værste tilfælde kan man købe en ny sort, der er resistent mod meldug.

Hvis ikke det er meldug, opstår fænomenet også, når druerne pludselig ved store regnmængder får for meget vand. Så revner de som kirsebær gør af samme årsag. Jeg har to sorter i mit drivhus, en Schuyler og daddeldrue. Næste alle daddeldruer er revnet i år og stort set ingen af Schuyler.

Generelt har jeg som nævnt modtaget mange mail i år fra folk med revnede druer, så noget tyder på at vejrforholdene har spillet ret afgørende ind, men også at nogle sorter er mere tilbøjelig til det end andre. I så fald din først gør det nu, hører den nok ikke til de særlige følsomme, og så er det enten meldug eller for store mængder vand. Min daddeldrue er 6 år og min Schuyler der giver tonsvis af gode druer er 40år.  Så alderen er det næppe.

Mvh. Lars Lund 

Svar:

Kære Susanne,

Der kan være mange faktorer som spiller ind. Det har intet at gøre med om frøene er for gamle eller ikke. Tomatfrø har en høj spireprocent over mange år. Helt op til 10 år eller mere. Sorten Oxheart er det man kalder en arvesort og altså ikke en nye F1 sort. F1 sorter har det kendetegn er frugterne og afkastet er meget ens fra plante til plante lidt lige som enæggede tvillinger.

Gamle arvesorter plejer at være sunde og stabile i væksten. Dog kan udseendet varierer en smule, lidt lige som søskende i en børneflok. Det kan nemt være grunden til du oplever forskelle.

Yderligere kan drivhusklimaet have stor betydning. Har dyrkningsforholdene være forskellige fra sidste år? Fx har tomaterne stået varmere i år? Det kan nemlig have betydning for bestøvningen af planten.

Mvh. Christine Wiemann

Svar: 

Hej Gitte. Tak for dit spørgsmål.

Noget tyder på en mangelsygdom, det vil sige at planten mangler noget og i dette tilfælde sikkert jern. Billedet er i al fald typisk for jernmangel. Det ser ud til at jeres vin står i en balje. Jeg ville plant den ud i jorden, det vil være meget bedre. Dels fordi, hvis ikke der er dræn nok i baljen kan planten ikke optage mikronæringsstoffer herunder jern, og dels fordi der i jorden er naturlig forekommet jern og ellers er det med i den gødning man køber.

I en balje kan gødningsstoffer let ophobes og blokerer for  optagelse af andet. I skal endelig ikke overgøde. Vin kræver meget lidt gødning og gerne kompost. I kan også købe jernpulver, men sørg for godt dræn i baljen alligevel. 

Mvh. Lars Lund

Svar: 

Kære Anette.

Det er et godt spørgsmål du har der. Nogle sorter af agurk danner hanblomster som af gode grunde ikke danner agurker. Det kan være dem du ser. De blomster skal bare fjernes. Det er nemlig kun hunblomster, der danner frugter. Èn 3. årsag er knopabortering af hunblomster med frugter. Det gør planten for at regulerer, hvor mange frugter planten magter at udvikle. Vi har været inde i en meget varm og tør periode. Det kan være svært at skabe det rette klima i drivhuset med luftfugtighed, skygge, temperatur og vanding. Planten kan være stresset og for at kompenserer udvikler den ikke så mange frugter. Når vi kommer ind i en mindre intens periode rent klimamæssigt vil du se en forandring i frugtsætningen.

Mvh. Christine Wiemann

Svar:

Hej Karen. Det er et rigtig godt spørgsmål du har. Har du læst vores guide til gødning? Her får du den grundlæggende viden.  Der findes gødning konkret til tomater, men det behøver du slet ikke når du dyrker i et ganske almindeligt hobbydrivhus.

GØDNINGSTYPER

Der er to hovedgrupper af gødning, som du kan vælge. Der findes organiske gødninger og uorganiske gødninger. Begge typer findes i flydende form og i granulat eller piller. Begge typer er rigtig gode til drivhusets planter. Flydende gødning er velegnet til selvvandingskasser og drypvandingsanlæg.

Uorganisk gødning

Uorganisk gødning kaldes også kunstgødning eller mineralsk gødning. Det er i princippet lavet i et laboratorium, hvor forskellige næringsstoffer er blandet sammen. Uorganiske gødninger har den fordel, at de fås meget koncentrerede, og derfor har du, til lang tids brug. Følg altid doseringsvejledningen på emballagen.

Organiske gødninger

Er lavet ud fra organisk materiale. Det kan fx lupin, hestebønne og Vinasse, der er et biprodukt fra sukkerproduktion og har basis i sukkerroe. Organisk gødning kan også laves på basis af tang, uld, hønsegødning og andre dyregødninger. Endelig igen findes der organiske gødninger på basis af insekter. Rent generelt kan man sige, at organiske gødningen sjældent er så koncentreret som uorganiske gødninger. Du kan blive overrasket, over hvor meget du skal bruge, før det er effektivt. Derfor et ofte her, man kommer til at undergøde.

Når du bruger selvvandingskasser, er det utroligt vigtigt du bruger postevand og ikke regnvand i kassen og KUN påfylder den mængde gødning på der er anbefalet. Hvis du bruger regnvand i selvvandingskasser, kan du få problemer med gødningen ikke opløses korrekt så planterne ikke kan optage næringsstofferne. Det har ikke noget med gødningen at gøre, men vandtypen.

Svar på dit spørgsmål er at du kan vælge frit hvilken grøntsagsgødning du fortrækker med vær opmærksom på hvilken vandtype du vælger.

Mvh. Christine Wiemann

Svar:

Hej Conni

Tak for dit spørgsmål. Rabarber indeholder oxalsyre som vi ikke må spise for meget af. Bladene indeholder så meget at de er giftige at spise. Jo ældre en rabarber bliver, jo mere oxalsyre indeholder den. Derfor vil det ikke anbefales at spise stængler der er gået i stok. De er også meget seje. Du kan undgå stokdannelsen ved at klippe blomsterne af, eller rettere knopperne. Rabarber der går i stok giver et mindre udbytte året efter.

Mvh. Lars Lund   

Svar:

Hej Hanne.

Du er bestemt ikke den eneste, der har dette her spørgsmål når vi nærmer os udplantningstid.

Du skriver allerede at tomater med fordel kan plantes dybt. Det kan de fordi tomat har en evne til at danne siderødder på stænglen når stænglen får jordkontakt.

Lige det modsatte er det med agurk. Agurk har en sart rodhals, der nemt kan få sygdom og få hele plante til at kollapse hvis rodhalsen er fugtig og forurenet med muld.

Chili kan godt plantes en smule dybt, men chili og peber har ikke evnen til at danne siderødder på stænglen så det har intet partisk formål at plante dybt anden at ”skjule” en ranglet plante.

Både chili og agurk er meget varmekrævende planter og de kan sætte i drivhuset på samme tid når temperaturen hele døgnet er over 15 grader.

Tomater er mere hårdføre og kan sættes i drivhuset når der er 10 grader døgnet rundt. De kan altså udplantes nu.

Du spørger også om det er en god ide at plante chili og agurk sammen med tomat. Svaret er ”Nej”. Tomater er hverken særlig varmeelskende eller solelskende. De fortrækker et sted i drivhuset, hvor der er køligst og mindst direkte sol.  Agurker, chili og peber derimod har det lige modsat. De elsker alt den varme de kan få og elsker direkte sollys.

Mvh. Christine Wiemann fra Spirekassen

Svar:

Hej Jan,

Det absolut bedste er at du graver det ned direkte. De første år vil jeg nok, fordi det er et stort træ, beskytte jorden hvor stammen står. Med noget flamingo -blot en tynd plade. Evt. også pakke træet ind i noget fiberdug hvis der er hård frost. Står det i krukke er det særligt følsomt og så er det vigtigt at isolerer krukken godt og grundigt. Det er især frost ved roden der kan tage livet af et oliventræ. 

Mvh

Lars Lund

Svar:

Hej Sten,

Tak for dit spørgsmål. Bobleplasten isolerer på sin vis også for varmen, så det er ikke plasten som sådan der øger varmen, men glasset. Når drivhuset er varmt og det er rigtigt, der skal ikke så meget sol til før det sker, så er der ikke andet at gøre, end at lade døren stå åben og har du vinduer, kan du lade et eller flere stå åben. Varmen vil så kunne holdes på et fint niveau. De fleste fjerner nok bobleplast omkring 1. april. Skulle der så komme frost ind i drivhuset efterfølgende, kan man lige pakke sarte planter ind for så at tage indpakningen af igen, når frosten er forbi.

Mvh

Lars Lund

Svar:

Hej Susanne,

Der er mange muligheder for at dyrke krydderurter i drivhuset om vinteren. Dog er det vigtigt at du bruger krydderurter som er vandt til vores klima i forvejen og fx har vokset ude i hele sommeren. Du må altså ikke bruge krydderurter du har købt i supermarked og som har startet deres liv i et industridrivhus. Vores klassiske kan deles op i nogle hovedgrupper.   

Tåler frost og kan overvintre:

Nogle vinterhårdfører krydderurter og er det man kalder stauder eller halvbuske alt efter opbygningen.  Kendetegnet er de kommer igen år efter år.  Det er eksempelvis: Kørvel, mynte, oregano, salvie, persille, timian og purløg, kamille, ægte isop, løvstikke, perikon, lavendel og citronmelisse. Rosmarinen er også flerårig, men ikke altid vinterhårdfør her i landet. Alle kan dyrkes i drivhuset om vinteren 

Varmekrævende Krydderurter:

Her finder du en gruppe af krydderurter, der kræver varme for at trives. Nogle krydderurter er endda meget varmekrævende fordi, arten ikke er hjemhørende under vores breddegrader.

Her finder du alle typer af Basilikum og Koriander. Der skal mindst være 15-20 grader hele døgnet rundt før frøene vil spirer og plantens vækst blive harmonisk. Faktisk er både basilikum og koriander så varmekrævende at du ikke nødvendigvis skal forvente et godt resultat på friland i en dårlig dansk sommer. Basilikum kan sås i drivhuset når det er godt lunt i drivhuset i slutningen af maj. Kan ikke dyrkes om vinteren i drivhuset.

Mvh

Christine Wiemann

Svar: 

Hej Kirsten,

Hvis der er problemer med kapaciteten i tønderne og tønderne ikke kan følge med – ville jeg mene at et stykke slange i passende længde i forhold til hvor vandet skal afledes hen til, ville være løsningen.

Påsæt et stykke slange på studsen her og drej hanen en smule så der langsomt afledes vand.

Mvh

Klaus Lillesø

Svar: 

Kære Susanne

Jeg har på drivhusklubben skrevet nogle artikler om emnet.

Du går blot ind i søgefeltet og skriver ”storm”, ellers er der links her :

• Undgå stormskader
• Sikring af drivhuset før stormen 
• Den store stormundersøgelse 
• Jeg har også lavet en video på YouTube

Disse tips er desværre ingen garanti og lige meget hvor meget man forbereder sig, kan der ske skader i stormvejr eller om vinteren. Derfor er det en god idé at overveje en forsikring eller at tjekke, hvad forsikringen dækker.

Mvh

Lars Lund

Svar: 

Hej Carsten,
Du skal ikke være bekymret. Sådan ser min vin også af og til ud og især de ældre blade. Årsagen kan være meget naturlig, fordi de lidt tidligt går i vintertilstand, hvor klorofylen trækkes ud. Det kan ofte ske ved stressituationer som længere tørke. Det kan også være mangel på kalcium eller magnesium – især det sidste. Du kan afhjælpe magnesiummangel ved at opløse 100 gram bittersalt i 10 liter vand. Det sprøjter du på din vin efter blomstringen. Det vil være omkring midt juni. Jorden, hvor du dyrker vin, skal have en pH mellem 6 og 7, hellere 6 end 7, hvis vinen mangler magnesium. Pas på med kvælstof. Giv ganske lidt lige før blomstringen i maj og lidt igen i juli. Giver du for meget, får du et hav af blade, dårligere druer og flere skader på vinen om vinteren. Men jeg vil tage det ganske roligt og måske være opmærksom på tørkeperioder. Den kommer igen næste år. Du kan læse mere om mulige årsager her.

Mvh
Lars Lund

Svar: 

Hej Bent,
Nogle tomatsorter laver en masse store klaser med blomster. Det er specielt sorter med mindre tomater, der gør dette. Det er helt normalt. Planten regulerer selv, hvor mange frugter den kan udvikle fuldt ud. Hvis planten fornemmer der er for mange frugtanlæg, kan planten lave noget der hedder ”knopabortering”, her stopper udviklingen af frugt automatisk og frugtanlægget dør. Jeg kan se du bruger selvvandingskasser og dine planter ser lidt sulte ud. Husk du skal udelukkende bruge postevand i selvvandingskasser og gødning. Det er også vigtigt at du i juli fjerner de nederste blade op til første klase, der er ved at modne nu.

Mvh
Christine Wiemann

Svar: 

Hej Lene,
Ja brune bladkanter kan skyldes flere faktorer, fx for meget eller for lidt gødning. Det kan også skyldes for lidt vand. Men de står i kapilærkasser og du gøder efter forskrifterne tænker jeg, så det er nok ikke årsagen. Og måske alligevel. Hvis det er meget varmt, er gødning ikke nødvendigt, i al fald hver anden gang man fylder kassen op. Bliver bladene lyse mangler de gødning, ellers ikke. Når det er meget varmt, som i år, så bruger planten meget vand til afkøling, og for meget gødning vil skade. Der kan sagtens have været for meget varme i drivhuset og planterne har manglet skygge. Toppen er helt sikkert angrebet af gråskimmel, (for høj fugtighed) men det er vanskeligt at se, om skimlen er en årsag til at toppen er visnet, (det får varmen den også til) eller om skimlen er kommet efter. Under alle omstændigheder. Vær opmærksom på overgødning og det er vigtigt med både skygge og udluftning.

Mvh
Lars Lund

Svar: 

Hej Tove,
Hvide fluer eller mellus er en bandit at få ind i drivhuset. Den hvide flue er beslægtet med bladlus og den har sugende munddele og sidder derfor ofte på bladundersiden og suger plantesaft fra plantecellen. Man spotter den hurtigt fordi den, som navnet lyder, er en lille hvid flue. Hvide fluer udskiller en klæbelig væske og sødeligt stof, som hedder honningdug. Det ses som en glinsende hinde på plantens blade. Honningduggen er et større problem end skadedyret selv. Duggen gør at planten ofte angribes af svampesygdomme speciel sodskimmelsvampe, der ses som en sort/brunligt pudderlag på plantens blade.Hos mig er de på min kål når jeg vinterdyrker og på tomatplanterne i drivhuset. Løsningen er god hygiejne i drivhuset, afvask drivhuset 2 gange årligt. Man kan også bruge nyttedyr eller gule fangplader.

Mvh
Christine Wiemann

Svar: 

Hej Villy,
Forhåbentlig er det en laurbær (Laurus Nobilis) du har købt og ikke en kirsebærlaurbær (for den er giftig). Normalt spiser man ikke laurbær heller ikke den ægte, men man trækker det krydderi (olie) der er i bladet ud, og smider bladet væk bagefter, men hvis du kan lide en tør laurbær, så er det selvfølgelig det du gør. Laurbær kan ikke tåle frost, så spørgsmålet er, hvornår du købte den. Hvis det er her i foråret og bladene bliver brune, vil jeg få den byttet. Har den ikke været beskyttet mod frost, så går det galt. Måske har den manglet vand, eller fået for meget, og teoretisk kan den også være angrebet af en svampesygdom. Uanset hvad kan man tørre bladene og hvis den er gået ud pga. for meget eller for lidt vand (om vinteren skal de næsten ikke vandes) så kan man jo sige, de har stået og tørret på planten. Til gengæld er der ikke meget aroma i de tørrede som der er i de friske. Planten skal stå i drivhuset eller solrigt og i læ.

Mvh
Lars Lund

Svar: 

Hej Christina,
Ja, den bliver 3 meter, og det er den længde de fleste kerneløse druer bliver. En anden populær sort, som er næsten kerneløs men er en kraftigere sort er Himrod. Den kan blive op til 10 meter. Jeg har selv en Schuyler, der er blå og vokser kraftigt. Den bliver også let 10 meter og den har små kerner. Vi bruger den mest til at lave den lækreste saft af. Vanessa er også næsten kerneløs med røde druer og er i kategorien ’kraftigt voksende’. Den kan blive op til 10 meter. Det er tilladt at have to druer, der når sammen fra hver sin side 😊 Måske er det en mulighed. Tag en sten op og plant den direkte i jorden og vand de første to år med mellemrum. Herefter kan den klare sig selv. Her på Drivhusklubben kan du se en video om hvordan jeg laver et drivhustag til en vin.

Mvh
Lars Lund

Svar:

Hej Tove,
Tak for dit gode spørgsmål. Matina er en ældre sort, der danner lidt anderledes blade end mange af de mere moderne sorter af tomater. Hos Matina ligner bladene mere kartoffelblade, hvilket giver mening da tomat og kartoffel er i samme botaniske familie. Farven på bladene kan være anderledes end på de nyere sorter. Det er fint nok at bruge pottemuld, men det er vigtigt at huske pottemuld ofte indeholder depotgødning og der er en udløbsdato på mulden. Hvis den har passeret udløbsdatoen, er depotgødningen ikke så effektiv længere. Fx hvis det er en muld du har haft stående fra sidste år.

Tilsæt gødning til vandingsvandet et par gange om ugen ved at følge doseringsvejledningen på gødningsemballagen. Yderligere, er det vigtigt du bruger postevand og IKKE regnvand. Husk at dine planter skal stå så lyst som muligt og ved en temperatur på omkring 20 grader. Hvis planterne er begyndt at strække sig lidt, kan det betyde de ikke står lyst nok. God fornøjelse.

Mvh
Christine Wiemann

Svar: 

Hej Inger,
Hvis det er små snoede striber kan det være minerfluer. De går normalt i bladene og ofte på tomatblade, men kan godt finde på at optræde på agurker. Svampesygdomme kan også lave spor, men ofte er det gult eller brunt med små fordybninger. Der findes en anden svamp Phytophtora capsici., der kan give nogle hvide plamager. Du kan evt. kigge på dette dette link fra Plant Villages, en hjælpeorganisation til Landbrug i U-landene, der har lagt en række billeder op af syge eller angrebne agurker. Måske kan du finde noget der ligner det du beskriver. Fotoet øverst er spor efter minerfluer (hentet fra Nyttedyr.dk), hvor du kan købe gule limplader, der fanger insekter før de angriber. Limpladerne hænges op samtidig med eller lige før du planter ud.

Mvh
Lars Lund

Svar:

Hej fru Friis,
Du er ikke alene om det problem. Der er nemlig mange muligheder. Ifølge North Carolinas Universitet for skadedyr er der 35 typer af mider, larver, bløddyr og insekter der kan lide peber. I flere tilfælde er det forskellige natsværmeres larver. De lægger deres æg på bladene, der så klækkes og larverne æder af peberfrugten. Meget ofte er det også snegle. For et mere præcist bud, vil et billede af hullet eller skadedyret være behjælpeligt.

Jeg har drøftet dit spørgsmål med min kollega fra Haveselskabets ekspertpanel, plantedoktoren Magnus Gammelgaard. Han mener ikke det er ørentviste, der kan gnave huller i en peberfrugt, men de kan godt kravle ind i den, og gør det ofte. De fleste af den slags skadedyr er aktive om natten. Snegle kan også være et bud samt måske haveuglen (Lacanobia oleracea). Haveuglen får ret store larver, men selv store larver har engang været små. De elsker peber (Capsicum), siger Magnus. Du kan læse mere om haveuglen på plante-doktor.dk/haveugle og plantesygdomme.dk/Haveugle paa peber. Et andet bud er agatuglen plantesygdomme.dk/Agatugle peber, der også kan lide peber. Altså en natsværmer, der om sommeren flyver ind og lægger æg på bladene.

Det er vanskeligt at rådgive om, hvad du kan gøre, uden at have set dyret eller hullerne i bladet, men du får et par muligheder. Snegle kan du bekæmpe med ølfælder, som efter en revidering af dyreværnsloven nu er blevet tilladt at drukne, i lighed med øvrige hvirvelløse dyr. Det var det ikke før. Du kan se en liste her af midler, du må bruge til at slå levende dyr eller svampe ihjel.

 Mod natsværmerlarver foreslår Magnus et net for dør og vinduer, men det nedsætter selvfølgelig luftskiftet. Alternativt kan man manuelt fjerne larver om natten, da de gemmer sig om dagen. Desværre har vi ikke længere Dipel (Bacillus thurigiensis) til rådighed for private. Det kan sprøjtes på planterne, så larverne mister appetitten og dør. Desuden er midlet ikke giftigt for mennesker.

Hvis du vil undgå de ikke-godkendte midler, så er det ikke forbudt at bruge afskrækkelsesmidler eller noget der styrker planterne og samtidig holder dyrene væk. Her foreslås det, at man drysser cayennepeber på peberplantens blade for at afskrække gnavende skadedyr. En anden populær afskrækkende blanding er en hvidløg/peberspray. Let at lave med seks fed hvidløg, 1 spsk cayennepeber, 1 spsk løg saft og en teskefuld flydende sæbe i 4 liter varmt vand. Hæld det i en foodprocessor indtil hvidløgsfedet er blevet til væske. Det kan du så sprøjte på. Tag et foto hvis du oplever det igen, eller overnat med en lup og lommelygte i drivhuset, indtil du ser om det er et dyr der er på spil 😁

Mvh
Lars Lund

Svar: 

Hej Bjarne,
Ja, det er skjoldlus i meget stor stil og så meget at neemolie eller andre midler, vil kræve flere behandlinger. Du skal ganske enkelt supplerer med andet. Her vil jeg anbefale, at du tager træet ud og går i gang med tandbørste og sprit, så du børster lusene af. Læg et stykke papir hen over potten, så lusene ikke blot dratter ned i potten mens du får dem væk. Du skal igennem alt, blad for blad og alle stængler. Herefter skal du igen bruge insektsæbe eller neemolien i en vandblanding og give en omgang hver uge mindst 3 gange.

Mvh
Lars Lund

Svar: 

Hej Grethe,
Du skal nok starte med at finde ud af, hvordan de ender i en lukket kapilærkasse. De må være kravlet op fra et sted under eller ved siden af kassen. Myrer bryder sig ikke om et fugtigt miljø, og så kan du for en tid holde området fugtigt. Hvis du vil være lidt barsk så brug kogende vand. De er nok lige under nogle fliser i drivhuset, tænker jeg. I handlen findes forskellige økologiske midler mod myrer. Myrevand, som er et af midlerne, dræber dem ikke, men lukker deres gangsystemer. Du kan også bruge kokosolie, det dør de af. Det samme sker med en blanding af flormelis og kartoffelmel i en blanding halv/halv. Generelt er myrer jo nyttedyr, men de passer dog også på bladlus, som vi helst ikke vil have. Der findes en del staldtips, der holder dem væk en tid. Eksempelvis kaffegrums.

Mvh
Lars Lund

Svar: 

Hej Tove,

Det ser klart ud til at være spindemider, som ikke er ualmindelige på citrusarter. Der findes rovmider mod dem, men du skal regne med en pris på ca. 500 kr. for at komme dem til livs. Først kan du forsøge dig med insektsæbe. Du kan også prøve neemolie, som en del har gode erfaringer med. Du kan på Drivhusklubben, se en video om hvordan du bruger det.

Mvh
Lars Lund

Svar: 

Hej Else,

Ja min første tanke var snegle. De kan godt lave en skum der ligner, men jeg har haft fat i en tidligere hyacintproducent og han var straks klar over problemet. Der er tale om en svampeinfektion. Han anbefaler, at du straks smider dem væk. Der kommer aldrig blomst ud af dem og sygdommen kan smitte. Jeg vil foreslå du tager dem med ned i den forretning du har købt dem, så du får nogle nye og i øvrigt beder dem om at fortælle det til deres producent. 

Mvh
Lars Lund

Svar: 

Hej Ole,
  Ja, det kan man, men det kræver ofte styring af luftfugtighed, lysmængde og temperatur i al fald når det sker i stordrift professionelt. Både i Island og Grønland og også herhjemme dyrker man professionelt under kunstigt lys. Der er mange hobbyfolk der også dyrker tomater og nogle har faktisk tomater lige nu. Selv er jeg i gang med chili, som jeg såede i september. Det går dog meget langsomt, men de gror. Hvis du vil læse mere uddybende om det, kan jeg anbefale dig bogen ”Den indendørs Køkkenhave” udgivet på Turbine.  Her vil du få en del tips. Du kan også læse min artikel her i Drivhusklubben om kunstigt lys knaek-lyskoden-og-find-det-rigtige-vaekstlys og mere professionelt står der noget på dette link senmatic.dk/gartneri/loesninger/indendoers-dyrkning

Mvh
Lars Lund 

Svar: 

Hej Jens,
Jo færre blade der er efter druerne jo mere sure kan man sige de bliver. I drivhuse siger vi generelt at der skal være to blade efter klaserne, men fire er bedre. Der er bare ikke altid plads til fire. Herudover betyder sollysindfaldet meget. Jo mere sol der rammer druerne jo bedre. Der er næsten ikke andet at gøre, end at lade dem være indtil de er helt modne. 

 Mvh Lars Lund 

Svar: 

Hej Vivi,
Det er uldlus du har fået ind i udestuen, og de er rigtig trælse og ikke let at komme af med når de sidder på druer. Du kan købe insektmidler, men så er det slut med at spise druerne i år. Ellers kan du købe uldmariehøns hos nyttedyr. Dk sulfo og en sjat sprit og en liter vand kunne måske bruges, men jeg ved de er sejlivede så det er over nogle omgange. 

Svar: 

Kære Tove,
Jeg synes på billedet at se, at du har ganske godt styr på landbruget. Og sikke et lækkert drivhus din mand har lavet.
Tomaters blade har det med at krølle. Det går ikke ud over udbyttet. Det er ophobning af stivelse, der kan komme hvis temperaturen enten er for lav eller for høj. I dette tilfælde nok for høj. De forskellige farver på bladene kunne skyldes tobakmosaikvirus, der kan overføres fra rygere. Men der er dog ikke typiske tegn på det er tilfældet. Andre virus kan give samme billede. Jeg tror mere det skal kobles sammen med den lidt for høje varme og nogen katastrofe er det ikke. Det er meget almindeligt at tomater får forskellige småsygdomme på bladene i hobbydrivhuse. Det vigtigste er, at du lufter rigtig godt ud og gerne have både døre og vinduer åbne hele døgnet. Jorden må ikke sejle i vand og meget gerne tørre ud mellem vandingerne. Faktisk er der også nogle der aldrig vander deres tomater, selv om de står i et drivhus i et bed. (Du kan finde en video om det her i Drivhusklubben). Så du skal gå efter ikke at overvande.

Mvh
Lars Lund   

Svar: 

Kære Lars, det ligner helt klart tørkeskader. Ofte kan disse komme i forbindelse med mangel på kvælstof, så jeg vil dels anbefale, at du giver vinen noget gødning, samtidig med du vander godt og grundigt. Start med en god gang grundvanding. Lad det så trække ned og vand med flydende gødning dagen efter.

Mvh
Lars Lund 

Svar: 

Det er vanskeligt at sige noget om generelt, da flere faktorer kan spille ind. Agurke-gartnerierene har automatisk styring, så agurkerne får præcis det vand og den nærring de har brug for, men selv i sådanne tilfælde kan man godt opleve slappe agurker også blandt de købte. Her handler det meget om, hvordan både du og butikken har opbevaret agurkerne. Agurker er ekstrem kuldefølsomme og har de fået en temperatur under 7 grader, måske i et køleskab der har været for koldt, så bliver de slappe. Har grøntsagshandleren haft sine agurker i boder på gaden og der har været frost ødelægges agurkerne også.
Den bedste opbevaring er omkring 10 grader eller på køkkenbordet. Endnu bedre holder de, når de er indpakket i film og derfor ser du også mange agurker du køber indpakket i film.
Agurker er også meget følsomme overfor ætylen som kommer fra æbler og tomater, så de skal altså ikke ligge sammen med tomaterne.

Asparges kan også hurtig miste sprødheden, men du kan få dem til at holde længere, hvis du med en kniv skærer 1 cm af bunden af hver plante du har høstet. Herefter stiller du dem i et glas med koldt vand. Tag eventuelt en plastpose over asparges og glas, men så dine asparges står fri fra posen. Til sidst sætter du dem i køleskabet. Der er også flere kokke der har gode erfaringer med at gentage processen, altså bliver de slappe og det gør de ret hurtigt, så skær igen et stykke af bunden, sæt dem i bundter med elastik og ned i et glas vand. Det virker også uden for køleskabet. Du kan også pakke dem ind i et fugtigt klæde og ind i køleskabet.
Nogle køleskabe har en skuffe kaldet Liebherr BioFresh der gør det muligt at skabe optimale opbevaringsforhold for grøntsager (ikke agurker og tomater). En BioFresh-skuffe har et tilpas fugtighedsniveau ved lige godt 0. 

Mvh Lars Lund 

Svar: 

Hej Dan, 
Der er ikke noget i vejen for, at du bruger den løsning du selv foreslår, men jeg tror det kommer som en overraskelse for mange, der i adskillige år har brugt drypvanding med samme mængde gødning til både tomater og agurker. Jeg har søgt på nettet, om agurker skal have mere gødning end tomater for, at finde ud af om der skulle være noget om snakken, hvor meget i så fald og om der er nogen dokumentation. Jeg fandt et enkelt udsagn under Havenyt.dk, hvor en debattør skriver, at hun har læst et sted, at agurker skal have mere gødning end tomater, men ikke kan huske, hvor hun har læst det og så er der jo ingen dokumentation. Derimod skal agurker have meget mere vand end tomaterne behøver, men selv om vi reeelt overvander tomater, tager de ikke skade af det. Det er bare ikke nødvendigt.
Jørgen Jørgensen fra Kolding dyrker for eksempel tomater i sit drivhus helt uden at vande dem. Det har vi tidligere lavet en video om her i Drivhusklubben.
Tilbage til gødning. Selvom jeg aldrig i forhold til gødning har gjort forskel på tomat og agurk, kan der jo være noget jeg ikke ved og mine agurker heller ikke har været klar over, for de har ikke protesteret og efter at have pløjet nettet igennem med søgning på hele kloden, kontaktede jeg derfor to gartnerier, der både dyrker agurker og tomater og begge er enige. Hvis der er forskel, så er den så lille, at det ikke har betydning, siger de. Det ene gartneri, Klareskov på Sjælland, siger dog klart nej, og det andet, Lundagers gartneri ved Herning, siger, at hvis der er forskel, så er den så lille, at det ingen reel betydning har. 

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Janne,
Visse tider på året er der mange fluer i hus og ikke mindst drivhus, men de forsvinder ret hurtigt igen, synes jeg. Ikke mindst hvis man bor på landet eller i nærheden af en rideskole, er der mange fluer. Du kan selvfølgelig købe en fluespray, men det er jo gift, så det er ikke noget vi anbefaler, så hellere de gammeldags klisterruller, selvom det jo er en slags dyrplageri. Der findes også gule fangstplader med lim, men det må du også gøre op med dig selv. Ellers kan jeg anbefale dette link, hvor der er mange naturlige afskrækningsmidler. Basilikum er et af dem. De fleste insekter holder sig væk fra dens lugt.
Jeg ville måske her foretrække et andet råd fra listen, nemlig vodka, som fluerne heller ikke kan lide. Hvis vodka hænges op i små plastikposer, laver poserne med vodka også nogle lysglimt, når solen rammer poserne, som også afskrækker fluer. Andre midler fra linket er lavendelolie og nelliker på appelsiner. Så kommer vi da allerede i julestemning. I den mere eksotiske afdeling får du også et par forslag. Har du lyst til vagtler i drivhuset, så snupper de fluer og selvfølgelig den bedste løsning: fyld drivhuset med kødædende planter.
Endelig er der på markedet adskillige lokkefælder og elektriske insektdræbere.

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Isabelle,
Tak for dit spørgsmål angående Vanlet.

Vandmængden kan reguleres fra ca. 10L til 150L pr. døgn via den røde reguleringshane. I og med du siger at vandniveauet er øverst i det røde måleglas og den er ca. 30 min om at fylde beholderen op, så vil jeg mene at det passer meget godt med at der ca. leveres det vand til dryppepindene der skal. Hvis det antages at den er 30 min om at fyldes, gøres dette ca. 48 gange på et døgn. Herfra skal vi trække de 10 min den ca. er om at tømmes. Gør vi dette ligger vi ca. på 130L i døgnet ved dig. Der er en del faktorer som kan gøre tilstrømningen varierende fra kunde til kunde, såsom overfladespænding i vandet, tryk i vandet og shore (hårheden) i neoprenpakningen i måleglasset.

Når du siger du skruer yderligere op og der herfra løber vand, vil jeg tro det er fordi den allerede står på max. tilstrømning til beholderen. Selve det røde måleglas, vil blive tømt når vandtrykket slukkes. Hvorfor selve beholderen tømmes kan jeg ikke sige, da den normalt først tømmes når den har nået niveauet for tømning.  

Jeg håber svaret kan afhjælpe dine udfordringer/underen.

Mvh Klaus Bisgaard Lillesøe 
Kvalitetsansvarlig Juliana Drivhuse 

Svar: 

Hej Ditte, Tak for dit spørsmål.
Jeg var egentlig ikke i tvivl om at det er meldug, men da det typisk optræder hen på sommeren, måtte jeg lige have min gode ven og plantedoktor Magnus Gammelgaard med som overdommer og vi er enige. Det er meldug. Det ville være dejligt at kende alderen på din vin og sorten. Nogle sorter er tilbøjelig til ofte at få meldug, mens andre er næsten resistens. Hvis jeres vin er af ældre dato, vil jeg nok se tiden an, men det er rigtigt, alt det i gør. Lufte godt ud, sørge for at planten ikke mangler vand, fjerne de syge blade straks, og ja de kan smitte ved tørt vejr og spirer ved fugtig luft, fortæller Magnus Gammelgaard.

Når de har fået meldug, kan man ikke gøre andet end fjerne det syge. Der er ingen midler mod meldug der er brudt ud. Der findes på markedet forskellige svampedræbende midler der skal sprøjtes på før melduggen angriber og det kan jo være lidt vanskeligt at vide. Måske kan de have en virkning nu, på det der ikke er smittet. Hvis jeres vin er af en yngre dato, så skift den ud. Scuyler, Himrod og Vanessa er nok de mest resistente sorter overfor sygdommen.

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Joan,
Krukkeplanter er altid meget mere udsatte i frost. Jorden kan let bundfryse og så dør planterne oftere, men har krukken været isoleret eller ikke været udsat for længerevarende frost, kan grene også fryse tilbage. Det gælder også ret store grene.
I år har frosten været i lidt længere perioder, altså flere samlede dage og også hos mig er min figen frosset ret meget tilbage hist og her. Mine skud er også nøgne. Det er dog helt normalt efter en lang kuldeperiode og der har ikke rigtigt været noget varme til at sætte gang i det hele igen. Jeg tror dog der helt sikkert er liv i den, så hav blot lidt tålmodighed og klip det af, der ikke kommer, når der kommer andet og ikke før. Et lille tjek er med en negl forsigtigt at kradse lidt i barken på hovedstammen. Er den grøn, det er min,  er der liv og håb. Det tror jeg på. Så indhenter den lyn hurtigt det tabte igen.

Mvh Lars Lund 

Svar: 

Hej Elsa,
Det er nødvendigt, hvis du vil have store ret ensartede druer. Du kan gøre det på to måder. Har man rigtig mange druer skæres langs midterribben, så halvdelen af druerne falder væk. Druerne der er tilbage, vil herefter udvikle sig og "mase" sig ud i den retning der er mest plads. Den mere almindelige metode for os hobbyfolk er, at bruge en lang spids saks og tynde ud over hele klasen, så op mod halvdelen af druerne klippes væk. Nogle druesorter har mere brug for udtynding end andre. Undgå at sætte for mange fingeraftryk  på vindruerne under udtyndingen, så mister de den fine duggede overflade.

Mvh
Lars Lund

Svar: 

Hej Bente,
Langt de fleste citrusplanter der har frugter, der kan spises, kan ikke tåle frost. Hvis der er grønt under barken, kan du være heldig, at de alligevel har overlevet. Du skal så have stor tålmodighed og vente indtil ind i juni, og se hvad der sker. Jeg ville også vente med at klippe det du tror er dødt tilbage, men fjern gerne alle døde blade.

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Finn,
Det var da et rigtigt kreativt spørgsmål. Ja, det kan du og du kan også bruge afklippet græs, der både holder på fugten og afgiver gødning, selv om processen dog er langsom.

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Benita,
Hvis huset ikke varmes op, som man gør i boliger, der har isolering, så giver det ikke mening at isolere gulvet, fordi der også er varme fra jorden. Næsten alt kulde i et drivhus kommer fra glasset, eller vi kan sige fra det ydre rum, så her giver det mening at bruge bobleplast om vinteren. Nu spørger du også om soklen, og jo, selv om der også her er mange diskussioner, om det kan betale sig, og om det skal være på den indvendige eller udvendige side af soklen, så kan det anbefales at gøre det udefra. Du løber ingen risiko for at flamingopladerne afgiver noget til jorden. 

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Elsa, 
Jeg har selv en god gammel vin, der også kom med i et større hus, men uden at jeg flyttede den. Den fik, fordi huset var større, blot en anden placering. Jeg skar den en del ned for netop at kunne komme omkring den. Det gjorde jeg om vinteren, da jeg vidste jeg det følgende forår ville have et nyt hus op og kendte placereingen.  Der er meget delte meninger om, om du kan flytte en vin eller ej og også forskellige erfaringer. På hjemmesiden vinavl.dk kan du finde flere forskellige svar, fra folk der dyrker mere professionelt. Nogle mener, at man ikke kan flytte planter der er over 5 år og andre har så gode erfaringer med at flytte selv 15 år gamle planter. Allan skriver på siden: "Jeg har flyttet en del op til 15 års gamle stokke af forskellige sorter uden problemer. De skal flyttes i vinterhalvåret eller senest før udspring (december-april), men først skal de beskæres, så der nærmest kun er hovedstokken tilbage. Du graver dem op, og sørger for, at få så meget rod med som muligt, i praksis er det kun en meget lille del af roden man kan få op. De plantes straks, og må ikke blive tørre i roden. De vil skyde fra hvilende knopper den førstkommende sommer, men de enkelte skud bliver ikke ret store det første år. Du skal bare lade planten passe sig selv første år. Først 2. år kan du begynde at forme planten med nye vandrette skud, og efter 3-4 år begynder den at give druer igen." Men der er flere bud, som du kan læse. Typisk synes jeg, at det ser ud til at de der har prøvet det, ikke har haft problemer, mens de der ikke har prøvet, ikke mener det kan lade sig gøre.

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Mogens.
Tak for dit rige gode spørgsmål. 

Plantesække er ofte forbundet med det at dyrke i kapilærkasser, det vil sige flamingokasser, hvor du kun skal vande ca. en gang om ugen, men man kan selvfølgelig også bare lægge sækken på jorden og så vande med vandkanden hver dag. De fleste plantesække har en startgødning til de første 14 dage. Her skal du læse bagsiden på posen, hvor der står om der er tilsat gødning eller ej. De billigste er oftest uden gødning og det er blandt andet med til, at afgøre prisen for en sæk. Er der brugt dyregødning er de dyrere end hvis der er brugt NPK gødning, tidligere kaldt kunstgødning. Efter 14 dage gøder du med det produkt du nu synes er bedst. Men bruger du kapilærkasser skal den under alle omstændigheder være flydende. Gødning er sammensat på meget forskellige vis, du skal blot læse bag på emballagen hvad der anbefales. Her kan du også vælge mellem økologiske og almindelige gødninger. Står der ikke økologisk, er det en almindelig gødning.

Tomater kan godt få for meget sol. Hvis de gør det, bliver de det vi kalder grønnakket. Det vil sige cellerne ødelægges, så de ikke modner i ”nakken”, altså der hvor de får sol. Større er problemet med for meget varme, så her skal man huske hele sommeren at lufte godt ud. Lad bare døren stå åben hele døgnet, når tomaterne er ved at blive røde. 
Agurker er de mest varmekrævende i forhold til tomater. Derfor sætter man dem længst væk fra døråbningen.
Peber kræver heller ikke så meget varme og kan derfor som mange tomatsorter også dyrkes i det fri, men når vi snakker chili, (der også er en peber) skal de gerne have så meget varme som muligt. Tomater skal have lys, men helst ikke direkte sol, så lad bladene blive på planten, medmindre de er syge og visne. Agurkerne vil gerne have masser af lys, så find den rette placering.

Vi er alle begyndt et sted og det er på en eller anden måde meget tilfredsstillende, at blive klogere og klogere, selvom man fejler et par gange. Der er så mange faktorer der kan spille ind, som du alligevel ikke er herre over. Men et rigtig godt tip: Det er vigtigt du ikke planter dine planter ud alt for tidligt. Der sælges allerede nu tomater og agurker samt peber i planteskolerne og i byggemarkederne og folk lokkes til at plante dem alt for tidligt ud. Når de skranter, tror man så det er ens fejl, men fejlen er at de sælges for tidligt. Tomater skal tidligst ud midt i maj og agurker 1. juni.

Mvh
Lars Lund

Svar: 

Hej Michael. 
Jeg har tidligere fået min gode ven Steen Rasmussen fra Drivadan, der laver store drivhusbygninger, til at regne på det.
Et helt almindeligt drivhus, uden nogen form for isolering (polycabonat, gardiner, alusystem uden overlæg ect) skal man bruge for 200-250 Kcal/m2 ved -12gr/+18 (u-værdien på glasset havde vi sat til 5,8)
Det tal vil så blive mindre med hensyn til isolering og ”kun” frostfrit, og det er kan man så også regne ud rent teoretisk, hvis man har det sorte bælte i det og det har Steen. 
Steens erfaringer siger 100-150 kcal/m2 hvis det skal holdes frostfri, også på de (måske få) kolde dage.
Hvis du har et drivhus på 25 m2 og gerne vil have det frostfrit i selv de kolde dage, er et sjus 100 Kcal x 25 = 2500 / 860 = ca 3kW, men det en uden tekniske dokumentation.
Så snart du slukker forsvinder varmen lynhurtigt. På Instagram kan du følge @glimtbybloch, der ud over at have en lille mobil brændeovn jeg har installeret, har en el-ovn og en gaspejs. Mener pejsen koster hen mod 20.000 kr. Gas har det minus, at det afgiver meget vand, så der skal også luftes godt ud. Jeg ved at hun mest bruger gasovnen ude foran drivhuset og kun lejlighedsvis inde i huset. 

Mvh Lars Lund

Spørgsmål: 

Hej Sten,
Der er faktisk mange forskellige årsager, lige fra at det er naturligt på chinense-arten til, at det kan være virus, manglende næringsstoffer (specielt mangan) eller for små potter. Der findes en rigtig god guide, der fortæller alt om dyrkning af chili og herunder også de faktorer, der kan være årsag til det problem du oplever. Den er lavet af en passioneret chilidyrker, der er så beskeden at vedkommende ikke direkte giver sig til kende, men jeg har læst hans beskrivelser og kan bekræfte at vedkommende ved noget om sagen.

Linket der giver dig mange tips om chili har du her.

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Erling,
Figen har det med at blive kæmper i drivhuset så de fleste ender med at tage dem ud og sætte dem op ad en sydmur. Særlig Røsnæs og Bornholmerfigen trives rigtig godt ude. Jeg har lavet en video om figen, hvor du  får du nogle tips til dyrkning af lækre figner.
Figner dyrket i Danmark er blevet efterspurgt på Gourmetrestauranterne. De smager nemlig bedre end friske, købte figner fra udlandet. Forklaringen er, at eksporterede figner plukkes og sælges lang tid før de egentlig er modne, hvilket går ud over smagen. Hvis fignerne ellers kan nå at modne i Danmark, så er figner dyrket i Danmark med andre ord en delikatesse. Og det kan de. Du skal bare vælge den rigtige sort. I videoen fortæller jeg hvorfor du ikke bare kan tage en plante med hjem fra det sydlige udland og få figner ud af det. 
Dyrker du dem på friland, skal figner også have havens mest elendige jord. 

Drivhuset giver dog mulighed for at dyrke sorter, du ikke får samme held med i det fri. Det er for eksempel: Petrovaca Gigante, Hardy Chicago og White Marseille, Hirta, Vallecalda og Ronde de Bordeaux. Hvis din planteskole ikke har en af de ønskede sorter, så kan du givet få dem med posten fra Kerteminde. Her driver Lars Westergaard, en specialplanteskole. Prøv også at kikke ind på hans hjemmeside.
   

Abrikos er også ret vanskeligt at dyrke, selv i drivhus. De er meget varmekrævende. Men intet er jo umuligt. Harcot og Hargrand er begge er ret sunde sorter. I Norge er Kuresia prunus Amenica meget populær.

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Ulla, 
Ja der kan man bare se. Jeg har en brændeovn i min Oase. Den bruger jeg også om sommeren. Lad mig starte med dine citrus og varme. Citrus har absolut bedst af at være ude om sommeren. Begrebet orangeri er opvarmede drivhuse, som man brugte om vinteren, men om sommeren kom citrusplanterne altid ud. Men skygge: Juliana laver jo nogle rullegardiner, du kan placere med sugekopper næsten hvor du vil og det er dem og skyggegardiner der skal til. Derudover må du meget gerne lade døren stå helt åben. En hel anden vej er at trække nogle vejre under taget, i den højde hvor glasset møder taget. Det har jeg gjort i en del af min Oase. Her kravler vinen så op og skygger, men det behøver ikke at være vin. Wirerne kan næsten ikke ses, og du kan små lægge nogle hvide gardiner op på vejrene. 

Måske kan du finde lidt inspiration i nogle af disse link fra Drivhusklubben: 
Rul din skygge ud
Luft ud med den rette vinduesåbner 
Så let beskærer du din vin

Mvh Lars Lund 

Svar:

Hej Elsebeth,
Nu skriver du agurkeskimmel, Pseudoperonospora cubensis, og det går jeg så ud fra er tilfældet. Meloner kan få op til 11 forskellige virus og svampeangreb, og nogle af dem kan godt ligne hinanden. Ved agurkeskimmel får bladene svagt gule pletter og det kan også minde lidt om spindemider. Pletterne bliver hurtigt mere tydelige og kantede, og ligner mosaik afgrænset af bladnerverne. Bladene visner og nye sporer smitter de andre planter. I fugtigt vejr kan der være fyldt med gråsorte sporer på bagsiden af bladet. Mosaikmønsteret på melonblade kan også være forårsaget af en virus. For os private er der ikke så meget andet at gøre end at tjekke planten jævnligt og fjerne det syge, når det kommer. Virus er der slet ikke noget at gøre ved i den sammenhæng, mens svampesygdomme kan dæmpes ved at lufte rigtig godt ud hele sommeren. Du skan roligt lade vinduer og døre stå åbne, når først panterne er i god vækst. Vask og rengøring af drivhuset som du gør er altid godt mod alverdens sygdomme. Du kan her se en video om forårsrengøring. 

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Ellinor,
Sikke et godt spørgsmål du kommer med til brevkassen, tak for det.

Hestemøg er jo guld værd for os haveejere, hvor det har mange gode anvendelser, både som jordbedring, næringsberigelse og til varmebede. Hestemøg iblandet savsmuld kan godt bruges til varmebede, men som du selv antyder, er der et par ulemper ved savsmuld frem for halm. Savsmulden er nemlig en del længere tid om at kompostere, derfor vil nedbrydningsprocessen ikke gå helt så hurtigt som ved hø. Dette vil altså resultere i en mindre varmeudveksling fra komposteringen. For at varmefrigivelsen fra komposteringen for alvor skal have en mærkbar effekt, skal du lave et godt tykt lag på minimum 50cm.
Jeg bør også nævne at nedbrydningen af frisk savsmuld og spåner vil koste jorden næring, før det frigives igen. Det er selvfølgelig også værd at undersøge om savsmulden stammer fra trykimprægneret træ eller limtræ, da denne behandling jo netop beskytter træet imod nedbrydning.

Hvis det var mig ville jeg se mig om efter en stald, hvor der bruges halm i stedet, men laver du et tykt nok lag, kan du fint gå af sted med savsmulden såfremt den stammer fra ubehandlet træ.     

Håber jeg fik besvaret dit spørgsmål.

Mange forårshilsner
Frederik
Haveentusiast på Instagramprofilen Udkansk 

Svar: 

Hej Line,
Det er også et smukt drivhus i sig selv. Tomater og jordbær skal have en del sol, så det er ikke optimalt. Du kan prøve med cherrytomaterne eller stuetomater der er mindre lyskrævende. Til gengæld er der meget andet grønt der kan dyrkes i skygge og som du kan have i potter.
Det er salat, forårsløg, radiser, persillen, rucola, kartofler, salvie, purløg, mynte, citronmelisse, grønkål, spinat og rabarber. 

Mvh Lars Lund  

Svar: 

Tak for dit spørgsmål.
Du kan læse om emnet her.

Det tager noget tid at sætte op og også at pille ned, så selv blev jeg hurtigt træt af at bruge det, jeg er alt for utålmodig. Min bror fik det, og han sendte det retur til mig, så nu har jeg givet det til Kirkens Korshær. Men det er en smagssag. Har du mod på opgaven og måske kan bruge det i haven om sommeren uden at skille det ad, eller har plads til opbevaring samlet, er det bestemt en rigtig god mulighed.

Vil du have en hurtig løsning, så sæt dine potter på en gerne tyk flamingoplade, som købes i byggemarkedet for en slik. Pak især potten godt ind i et tæppe eller hvad du har, evt. bobleplast. Dæk planten med bobleplast, fiberdug eller hvis du ikke har andet og det haster så plast, aviser o.l., når der er frost, og tag det af når frosten er væk. Vigtigt at der altid er luft til planten og derfor skal dækningen ikke være for længe på.

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Helle,
Citrus gødes som mange andre planter, når de begynder at vokse og de skal have gødning i hele vækstsæsonen, så man skal bestemt ikke undlade gødning mens de vokser og de vokser fra april til august/september. Husk også at citrus har langt bedre af at stå ude om sommeren end under glas. Det var derfor, man byggede orangerier. Om vinteren varmede man orangeriet op med centralvarme og om sommeren kom citronerne på “græs". Et orangeri er derfor et opvarmet drivhus.

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Karin,
Hvor lyder det spændende og ikke mindst lækkert med dværgfersken i haven. Der findes mange forskellige sorter som alle er interessante at dyrke og flere af dem er bestemt velegnet til krukkedyrkning. Du skriver sorten skal være modstandsdygtig over for kulde, hertil kan jeg sige at langt de fleste ferskentræer der kan købes i handlen er hårdføre og kuldetolerante. Når dette er sagt skal de stadigvæk placeres beskyttet over vinteren og krukken bør isoleres med halmmåtte eller lignende.   

Den første sort jeg vil anbefale, er Crimson Bonfire, som får smukt rødligt løv, har en langsom vækst og bliver sjældent højere end 1,5 til 2m. Sorten bærer mange velsmagende frugter, er selvbestøvende og skulle være modstandsdygtig over for ferskenblæresyge. Bonanza kunne være et andet glimrende bud, opnår en max størrelse på 2m og er ligeledes langsomvoksende, perfekt til krukkehold. Både Crimson Bonfire og Bonanza er skabt til at bære frugt allerede i deres tidlige leveår.

Ferskener blomstrer før løvspring omkring april måned, med smukke intense lyserøde blomster. Hvis man vil sikrer sig lækre ferskner i sensommeren, er det afgørende blomsterne ikke beskadiges af frosten i foråret.

Stort set alle sorter af ferskener der er i handlen nu om dage er selvbestøvende, men der er sjældent mange insekter i luften i det tidlige forår. For at sikre bestøvningen, må man selv ud og agere bi ved at bruge en fin pensel eller vatpind og dubbe forsigtigt fra blomst til blomst. Når frugtudviklingen begynder, kan jeg anbefale at gøde med tomatgødning, hvor der er et højt kalium indhold, et par gange om måneden.

Ferskentræer kan blive angrebet af den svampesygdom som hedder ferskenblæresyge, for at forebygge mod svampesygdommen, må man undgå vand og dråber på bladene frem til starten af maj måned. Sygdommen ses ved krøllede, misfarvede blade som straks må fjernes da bladene hurtigt smitter hinanden.

Rigtig meget held og lykke!

Mvh Frederik 
Haveentusiast på Instagramprofilen Udkansk 

Svar:

Hej Ann Marie, 
Jeg forstår dit spørgsmål på den måde, at du vil lave et drivhus af hønsetråd eller rionet.
Det kan du da sagtens, men så skal det jo være fordi du synes det er smukt og det kan det absolut sagtens være. Der findes drivhuse, der er bygget af en masse lister og kaldes skyggehuse. Jeg har i Sverige set huse (skelettet) bygget af rundjern, som rionet jo også er lavet af. I Ålbæk i Nordjylland er der et bygget af vandrør. Du kan se det ved at låne min bog "Kom videre med dit drivhus"  på biblioteket eller her på Drivhusklubben sammen med nogle andre sjove huse.

Hvis du vil gøre det for, at få et dekorativt element, er det jo en fin ide. Trækker du et net over, er du fri for stort set alle skadedyr. Det stjæler dog lidt lys, men det behøver kun at være net på i for eksempel den tid kålsommerfuglene lægger deres æg.
Ellers trives grøntsager jo super, som du ved, i det fri og faktisk ikke særligt godt som blivende i drivhuset.
Tomater kan du også sagtens dyrke i det fri. Jeg dyrker ikke mine i mit drivhus, men i køkkenhaven, og de giver lækre dejlige tomater. Det afhænger blot af sorten. 

Højbede med ruder lagt ovenpå af plast eller gamle vinduer, er jo også en løsning, hvis man vil have tidlige grøntsager. Også her er der mange modeller, hvis du f.eks. googler ordet drivbænk.
Elektrikerrør sat i buer med en plastdug over fungerer også fint, eller med et insektnet. 
Kålorme: normalt er det tidligt nok at dække til omkring Sankt Hans, da det først plejer at være omkring 1. juli, at der for alvor dukker kållarver op. Larver af stor kålsommerfugl, kan man finde enkelte af i maj og juni og lidt flere i juli, men antallet kulminerer først for alvor i august, som regel sidste halvdel af august.
Tidligere kunne man købe en bakterie der dræbte larverne, men det er ikke i handlen mere. Det nærmeste økologiske jeg kan finde er her.

Ellers må man inspicere sine planter og klemme æggene ihjel. Har du flere spørgsmål er du meget velkommen.
Kom godt ind i foråret.

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Jan,
Når jeg ser de lange stængler tænker jeg straks: de mangler i den grad mere lys. 
Derudover kunne de meget let være udsat for det man kalder rodbrand. Rodbrand skyldes flere forskellige slægter af jordboende svampe. De angriber rodhals og rødder på urteagtige planter, som vokser under ugunstige forhold, det vil sige at for høj luftfugtighed, komprimeret og kold jord, er ikke godt. Til gengæld skal grøntsagsfrø ikke have det alt for varmt. 10-15 grader er tilpas.

Angrebet af rodbrand ses typisk ved en mørkfarvning hvor stænglen har kontakt med jorden, lidt under og lidt over.  Efterhånden tørrer de ind og bliver trådtynde. Vandtransporten bliver besværlig og planten visner og dør. Du kan afhjælpe det med dels at bruge så- og priklejord, der har den rette blanding af grus, der dræner, og jord. Vand nedefra, så vandet suges op i jorden og brug vermiculit i det øverste tynde lag, det holder rodhalsen mere tør. Så i dit tilfælde tror jeg, at det er en blanding af manglende lys og et ordentlig dræn i jorden.

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Torben. Tak for dit spørgsmål.
Det vil du få mange forskellige svar på. Mistelten er det man kalder en halvsnylter. De grønne blade sørger selv for at få sukkerstoffer via fotosyntesen, så på den måde er det ikke et problem. Derimod stjæler mistelten vand og mineraler fra træet. Det kunne sagtens tænkes, at dele af kronen vil gå du, ikke mindst i tørkeperioder. Bliver der for mange eller bliver de for store, kan de også veje så meget, at grenen knækker, og så er der adgang for svampeangreb. Det kan klares ved at beskære misteltenen.

Hvor mange der så må være på et træ afhænger af træets sundhed. Ser det frisk og godt ud om sommeren, så sker der næppe noget lige med det samme. Vær også opmærksom på at misteltenen kan skygge for bladene på en gren, så den af den grund går ud. Hvis du skal have et konkret bud, så er erfaringerne, at et sundt træ godt kan tåle op til ti snyltere. Herefter er vi i det gule, måske ligefrem røde flet. Kommer vi over ti som i dit tilfælde, afhænger det af om træet ellers er sundt samt tyngde og hvor meget de dækker for lyset. Et 100 år gammelt træ vil være meget ærgerligt at miste, så hold øje med kronen.

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Leif, 

Ja plantespiralerne kan godt være genstridige. De er lavet af aluminiumsrør, og det er også det, der gør dem holdbare og stærke til at klare vægten fra evt. en tomat plante. Det kan ofte være en fordel at være to personer om at få den ønskede længde på plantespiralen. Én ting man skal være opmærksom på er, at man ikke umiddelbart kan forkorte længden, hvis man er kommet til at hive plantespiralen for langt ud. 

Når de tages ned i vinterhalvåret, fylder de selvfølgelig lidt på gulvet i garagen eller drivhuset, hvis det bruges til opbevaring - dog er de en stor hjælp til tomater og agurker i højsæsonen.

Mvh Klaus Bisgaard Lillesø
Kvalitetsansvarlig Juliana Drivhuse 

Svar: 

Hej Susan, mange tak for dit brevkassespørgsmål. 

Alt glasset skal tages ud. Hvis glasset et holdt fast med montagelister, fjernes disse. Gem montagelisterne, de kan genbruges. Hvis glasset er monteret med 'flueben' og glasklips, fjerner du dem forsigtigt. Gem smådelene, men du kan købe nye, hvis du kommer til at mangle. Hvis glasset i dit drivhus er sat fast med silikone, kan du skære det fri med en hobbykniv. Husk at købe ny silikone. Stil glassene op i en glaskasse og sikre dig, at det bliver holdt fast, så det ikke vælter. Glasset transporteres mest sikkert, hvis det står op - altså ikke ligger vandret.

Dernæst skal selve drivhuset afmonteres fra fundamentet. Husk at gemme beslagene. Afhængig af, hvor langt drivhuset skal flyttes, er der forskellige løsninger:

- Hvis det blot skal flyttes et par husnumre ned ad gaden, er det faktisk muligt at løfte det glastomme drivhus, hvis I er nogle stykker.

- Skal huset lidt længere væk, er det tidligere set, at hele drivhuse (uden glas) bliver transporteret på ladet af en bil. Vær dog opmærksom på, at profilerne risikerer at blive vredet skæve, og det er vigtigt, at du sikrer dig, at huset er godt fastgjort under transporten. Har du plads i en varebil, kan du med fordel skille drivhuset ad i sektioner. Så letter du arbejdet, når det skal samles igen. Sørg for at holde styr på alle beslag, skruer, bolte og møtrikker, Men du kan købe nye dele, hvis noget forsvinder undervejs.

- Hvis ikke drivhuset kan fragtes i sektioner, så er løsningen, at det hele skal skilles ad i enkelte profiler. Hvis du skal det, anbefaler vi, at alt bliver nøje opmærket og navngivet, så du ikke er på bar bund, når drivhuset skal stilles op på den nye plads.

Hvad angår fundamenter er det et spørgsmål om, hvilken type fundament der er til dit drivhus, og hvordan der er forankret/nedstøbt. Et nedstøbt fundament kan graves op, men det er nok mere risikabelt at skulle nedgrave/nedstøbe det igen og sikre, at det er helt sikret. En mulighed er at købe et nyt fundament til drivhuset, så du sikrer, at det bliver forsvarligt nedstøbt og forankret i jorden.

Når man har sit drivhus meget kær, og derfor ikke kan forestillet sig, at skulle leve uden drivhus, så er en oplagt løsning at tage sit elskede drivhus med sig. Hvis du ikke orker arbejdet med at afmontere og flytte drivhuset, kan du købe et nyt magen til - eller bruge anledningen til at opgradere og anskaffe dig et nyt med plads til mere drivhusliv og flere drivhusglæder. 

Mvh Drivhusklubben

Svar: 

Hej Inger. Tak for dit spørgsmål, som jeg godt kan forstå, du stiller spørgsmål til. Jeg tror der er sket nogle forskydninger i teksten, og faldet et afsnit ud, som vi skal have rettet. Vin og fersken kan godt gemme på skjoldlus, og det er her en god ide at vaske stammerne med en blød tandbørste dyppet i sprit. En gulvskrubbe er i overkanten, især på en fersken. Man kunne godt bruge brun sæbe der straks skylles af, men sprit er langt bedre. Drivhuset kan vaskes med et særligt produkt som Juliana sælger, men du kan også bruge brun sæbe, og den sæbe der løber ned i jorden efter skylning, er ikke problematisk. Jeg bruger en havesprøjte og kommer dermed godt ind i hjørnerne, og profilernes fordybninger. En sprøjte , det kan også være en stor blomstersprøjte, betyder også at man ikke anvender ”tonsvis” af sæbe.

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Nathalie,
Hvis drivhuset er støbt på fundament efter forskrifter for det pågældende drivhus kan fliser fjernes. Dog skal man være obs på at fundamentet måske skal understøttes. Derfor kan der fjernes lidt fliser ad gangen og derefter understøttes med jord hvor fliser er fjernet. Sådan gøres hele vejen rundt.

Mvh Klaus Bisgaard Lillesø
Kvalitetsansvarlig Juliana Drivhuse 

Svar: 

Tak for dit spørgsmål.
Et lidt uskarpt billede, men det ser helt sikkert ud til at være  den man kalder almindelig vedbend (Hedera helix). Den findes i de vintermilde egne af Vesteuropa og er almindelig i store dele af Danmark, særligt i Østdanmark. Især som stueplante kendes den som efeu og er mindre kraftig inde end ude. De steder den vokser er det til stor glæde for insekterne. Når vedbend blomstrer holdes der efterårsfest for insekterne. Der er nemlig ikke meget at tage af om efteråret for bier, fluer og andre insekter, der kan lide nektar og pollen. Så din datter er bare med på biodiversitet-bølgen. Den gør noget godt for naturen. Planten er meget luftrensende men også giftig for mennesker. Særligt bærrene og de blomsterne skud er giftige og indeholder en høj mængde af giftige saponiner. Resten af planten er også giftig dog i mindre grad. Vedbend kan også give allergisk reaktioner, især for nogle mennesker, der arbejder meget med planter, eksempelvis gartnere.

Mvh Lars Lund

Svar: 

Hej Tove. Ja, det kan sagtens passe, at det er en og samme plante med nogle sideskud. Normalt sår vi artiskokker tidligt i februar for senere udplantning, ellers når de ikke at give blomst. Blomsten skal, hvis den skal spises, høstes lige før den springer ud. Når den vokser sætter den sideskud, og dem deler man med en kniv. Eller, hvis du er barks, en spade, men nok nemmere med en god kniv. Jeg gør det altid, når konen ikke er hjemme eller jeg har køkkentjansen. I køkkenet er der mange velegnede knive.

Nu er det dog sådan, at de fleste dyrker artiskok som etårig, fordi det er vanskeligt at få den til at overvintre. Vi ligger i Danmark helt oppe på nordgrænsen af, hvad den tåler. Milde vintre øger selvfølgelig mulighederne. Du kan grave den op og sætte den ind i drivhuset. Gerne klippe den tilbage og sætte en spand med halm over planten frem til marts, eller blot isolere med noget isoleringsmateriale især mod jorden. Sæt kun en spand over, når der er frost, mest fordi planten oftere dør af råd, end af selve frosten og i et lukket system kommer der let meget kondensvand.  

Mvh Lars Lund       

Svar:

Tak for dit spørgsmål. Jeg har taget fat i et par kloge hoveder. Hvis der er for meget lys til planter, der har tilpasset sig et lavere niveau, bliver energien opfanget som varme i plantens celler, og det kan med andre ord skade planten, fortæller Poul Erik Jensen professor, Head of Copenhagen Plant Science Centre på Københavns Universitet.

Lys påvirker planternes vækst, men nogle planter er bedre til at udnytte lyset end andre, så derfor har de ikke behov for alt det lys de egentlig kunne få. Planter kan få for meget sollys midt på dagen. Det bliver måske let lidt teknisk at forklare, men det handler om at fotosyntesen virker bedst, når solindstrålingen ikke er alt for kraftig. Hvis indstrålingen er for stor, bliver lyset fanget i det, der betegnes som klorofylmolekylerne i grønkornene. Den mængde energi der fanges her, skal planten kunne komme af med igen ellers sker der en skade i planten. Planten kan bare ikke følge med, når der er for meget lys. Man taler om at planten stresses på det mikroskopiske niveau. Planterne har tilpasset deres lysfølsomhed i forhold til hvor de står, altså i forhold til lysfølindentiteten.

Kim Tang konsulent for anlægsgartnerne fortæller, som du sikkert godt ved, at  nogle planters blomstring bestemmes af  dagslængden. Det er for eksempel julestjerne og koraltop. Mange arter kan ændre bladstillingen for at øge lysudnyttelsen, f.eks. Monstera, fredslilje, philodendron, Dracana og stuebirk. Også mængden af blade og den enkelte blads opbygning afhænger af lyset. Hvor der er meget lys, er nye blade tit tykke, da de er opbygget af tykke cellelag (palisadevæv) med et stort indhold af grønkorn pr. cm2. Samtidig hæmmer et tykt lag fordampning. Denne type blade kaldes sommerblade eller lysblade. De kan udnytte det stærke sommerlys helt ned til bladets underside, men i vinterens svage lys, går de nedre cellelag ud af produktion.

Nogle planter reagerer som stuebirk og oliven, der flyttes ved at smide sommerbladene og danne nye vinterblade eller skyggeblade. De er tynde med færre grønkorn pr. cm2. Ulempen ved vinterblade er at de lettere kan svides, når de udsættes for meget lys. De får ganske enkelt for meget varme.  Da planter produceres ved optimale lysforhold i drivhuse kan omstillingen til indendørs- miljøer være problematisk. For at imødekomme det, lader producenterne planterne i perioder udtørre. Det får planterne til at reagere på samme måde, som hvis der var mindre lys, fortæller Kim Tang.

Planter kan altså i princippet tåle alt det lys der måtte være, men så alligevel ikke, fordi temperaturen i dem øges så meget at det skader på mikroniveau.   

Mvh Lars Lund

Svar: 

Der er flere måder at komme dem til livs. Den barske er, at du fjerner det, larven lever af. Det vil sige klipper dine buske ned her sidst i august eller start september. De larver der forpupper sig og overvintrer gør det sidst i september, så ved at klippe buskene ned og fjerne alt det afklippede, samt tjekke jorden for larver, er der håb. Du kan også vælge nogle mindre drastiske strategier. I april og maj tjekker du bladene på undersiden for æg og larver og fjerner dem ved klemmemetoden. Eller ryst busken, så de falder ned på jorden og gør det engang imellem. Læg et underlag under busken, så det er let at samle larverne op. Du kan også sprøjte med vand. Spul dem af med en stråle under bladene med vandslangen.
Så længe, der ikke er bær, der skal spises, vil insektsæbe også kunne bruges. Det skulle være rigeligt til at bekæmpe larverne i dine buske og er måske det, der er den bedste løsning.

Mvh Lars Lund 

Svar: 

Tudser i drivhuset er bestemt ikke ualmindeligt. De kan godt lide det fugtige miljø og især det ofte store spisekammer af snegle, så pas godt på den. Lav evt. et skjulested til den under f.eks. en sten eller noget træ, det kan de godt lide, så de kan ligge i skygge. Skrubtudsers hud er giftig - ikke alvorligt for dig, men for nogle dyr - men vask alligevel hænder hvis du tager den i hånden.

Mvh Lars Lund 

Svar: 

Generelt er skimmel og skimmelsvamp altid i luften og altid i et fugtigt miljø. Alfa og omega er derfor udluftning, udluftning og udluftning. Hvis du vil give dit drivhus noget effektivt mod svamp, findes der et professionelt middel kaldet Hysan, der er godkendt til bekæmpelse af svamp. Ellers er det almindeligste at bruge klorin, men pas på, det kan blege farver hvis huset er malet, alternativt kan der bruges Rodalon. Brug gerne maske og luft ud, mens du vasker. Du kan måske løsne skruerne lidt, og så med en blomstersprayflaske spraye midler ned. I det hele taget er det godt at bruge en sprøjte, f.eks. en havesprøjte, så kommer du ind i alle hjørner. Men igen: Lufter du ikke godt ud, ja så kommer der skimmel igen. 

Mvh Lars Lund

Svar:

Det er vigtigt, at planterne er jævnt fugtige, når de har frugt. Ellers taber de frugterne. Du kan købe citrusgødning i planteskolen og plantecentre. Fra september til februar skal du undlade gødning. Vand altid med regnvand.   

Mvh Lars Lund