Blog


...

Nanna Stærmose

01 sep 2020 16:02

Det er tid til at så - for nu skal vi vinterdyrke


Vinterdyrkning er blevet populært, og det er enkelt at komme i gang. 


Mange forbinder efteråret med den tid, hvor vi lukker ned for drivhuset. Men hos Christine Wiemann er der fuld gang i forspiringen. Hun dyrker hele året og nyder at kunne høste friske grøntsager året rundt

 

Tekst: Nanna Stærmose
Foto: Spirekassen 

 

I Christine Wiemanns drivhus og vindueskarm er der gang i forspiringen, og det er der løbende gennem efterår og vinteren. Slowgardening bliver det kaldt på engelsk, med hentydning til, at alting gror lidt langsommere om vinteren, men det ændrer ikke på, at det gror, og at du med vinterdyrkning kan nyde dit drivhus og høste hele året. 

“Vinterdyrkning sker løbende, så jeg Sår løbende ud, og har hele tiden nye små spire klar. Jeg synes, det er fantastisk at bruge mit drivhus hele året i stedet for at lukke ned og opmagasinere havemøbler mm i det,” siger Christine Wiemann.

Hun er uddannet gartner og står bag internetfirmaet Spirekassen, der sælger økologiske frø og blomsterløg. Hun har de senere år oplevet en øget efterspørgsel på vinterdyrkning. Hun kan sagtens forstå, at der er mange, der gerne vil gøre som hun selv, for det kan noget helt særligt. 

“Det er da fantastisk at have noget grønt i sit drivhus hele året. Det går lidt langsommere, men det er jo også sådan livet er - det bliver koldere og så går vi lidt mere i hi. Det er klimavenligt, og selvom det måske ikke bliver til 100 % selvforsyning, så har lidt også ret og det giver bare noget særligt at plukke sin egen feldsalat i oktober,” siger hun. 


Din høst bliver ikke lige så stor om vinteren, men du kan sagtens få små sprøde salatblade til middagsbordet


Vær ikke bange for frosten, men gør grundigt rent
At vinterdyrke er ikke svært - nærmest tvært imod. Afgrøderne passer nærmest sig selv, og du skal ikke vande ret meget ligesom du heller ikke skal bruge gødning. Til gengæld er forarbejdet vigtigt. Der skal gøres grundigt rent inden du går i gang, så du minimere risikoen for utøj og bakterier, der kan gøre dine afgrøder syge. Der findes forskellige rensemidler på markedet, men Christine bruger brun sæbe og det fungerer rigtig fint. 

Derefter er det bare at komme i gang. Christine forspirer i  ”Så og priklejord” og planter så løbende ud i krukker eller i plantesække, som hun genbruger fra sin sommerdyrkning. 

I de første efterårsmåneder er det vigtigt at lufte godt ud i drivhuset, men i takt med, at temperaturen falder kan du godt holde vinduer og døre lukkede. Og så passer afgrøderne stort set sig selv.

“Mange spørger mig, hvad de skal gøre, når frosten sætter ind. Sandheden er, at hvis du dyrker de afgrøder, der egner sig til vinterdyrkning, så behøver du ikke være bange for frosten. Den vil muligvis får dine afgrøder til at syne lidt hen og måske falder de sammen, men de kommer sig igen, så snart temperaturen stiger,” siger hun. 

Det er vigtigt KUN at høste fra sin vinterdyrkning, når planterne er saftspændte, hvilket er når temperaturen er lige over frysepunktet. 

Selv dækker hun sine spirer til, når temperaturen kommer under nul, men ellers bruger hun hverken isolering eller varme i drivhuset. 

“Men det er klart at du skal bruge afgrøder der egner sig til vinterdyrkning - en købt persille fra Brugsen kan ikke overleve i dit drivhus henover vinteren,” siger Christine Wiemann.

 


De små spæde blade er lækre i salater

Det kan afgrøder som kål, brocoli, vintersaleter og urten salatcikorie. Selv nyder Christine at bruge bladene fra broccolien i en salat eller blot snuppe de små skud og så glæde sig over det hun får.

“Det er en anden måde at høste på og helt andre mængder, men det som om at nydelsen bliver så meget større, når jeg på en kold dag kan plukke lidt grønne topskud til min mad,” siger hun. 

Hun forstår godt, at flere skriver til hende for at komme i gang med vinterdyrkningen, og for at imødekomme folks ønsker og gøre det enkelt, har hun udviklet sine helt egne vinterdyrkningskasser, med en sammensætning af de afgrøder, der er gode at dyrke i årets sidste måneder

Se dem og bestil dem lige her

 

 

 

 

Spirekassens guide til vinterdyrkning

 

 

Vinterdyrkning starter fra os i drivhuset 1. september når tomaterne takker af for i år. Vi slutter vinterdyrkningssæsonen når foråret begynder 1. marts.

Hvornår skal jeg høste?

Du skal høste hele tiden. Forvent ikke store fyldige grøntsager, men spis fx de små broccoliplanter som en bladgrøntsag. Spis de friske lysegrønne ærteskud og de små spæde salatblade. På grund af den lave temperatur og langsomme vækst er smagen meget intens. Smagen kan på ingen måde sammenlignes med noget der er produceret i industrien.

 

September
Vi har taget hul på den første efterårsmåned. Vi kan se frem til en middeltemperatur på 12,8 grader og gennemsnitlig 128 timer solskin, som skal udnyttes til plantedyrkning. Dagslængden er allerede aftaget med fem timer siden solhverv i juni.
Du kan så: Kruspersille, Grønkål, vinterhovedsalat, Pak Choi, bladbede.

Oktober
Efteråret sætter rigtigt ind nu! Dagen har aftaget med omkring syv timer siden Solhverv i juni måned. Det kan mærkes! 
Vi kan se frem til en middeltemperatur på kun 9,1 grader i oktober. Antallet af solskinstimer er også faldet markant til kun 87. Du kan så: Vinterportulak, broccoli, sukkerært, blomkål, Savoykål

November
Viste du at dagslængden har aftaget knap 10 timer siden solhverv i juni? Vi har nu kun omkring otte lyse timer. Vi længes efter lyset igen. Efteråret bider nu! Med en middeltemperatur på kun 4,7 grader og med solen som en sjælden gæst. Vi kan se frem til omkring 54 timer med sol i november.
Du kan så: Tatsoi, hestebønne, rucola og Romainesalat, Mizuna salat

December
Vi nærmer os juletid måske falder sneen hvid? Dog er det langt fra sikkert. Vi har meget sjældent hvid jul i Danmark. ”Grøn Jul” er en smule trist, men du kan udnytte den milde december til plantedyrkning. Dagen er aftaget over 10 timer, og der er kun omkring syv timer, hvor det er lyst. Solen er en sjælden gæst med kun 43 timer på en hel måned?! Vi nærmer os årsskiftet med kun 1,6 grader som middeltemperatur.
Du kan så: Rødkål, palmekål, spinat, Feldsalat

Januar og februar
Det er i de næste måneder, at vi virkelig kan se frem til hårde frostnætter. Det tager lang tid at dyrke selv når temperaturen er lav. Ting tager tid, men der er alligevel flere ting som du vil så nu og virkelig få glæde af helt frem til årsskiftet. 
Du får mest ud af din vinterdyrkning ved at dyrke i drivhuset/havestuen eller Mistbænk. Hvis du dyrker på friland, bør du have mulighed for at overdække dit dyrkningsareal med fiberdug, gerne to lag om natten. 
Du vil opleve en del nætter med frost. Fortvivl ikke hvis din vinterdyrkning ser ud som om den er død. De fleste planter ”retter sig” når temperaturen igen kommer over frysepunktet.
Det kan du så: 
Så mere vintersalat, men nu kan du også vælge kuldetålende sommersalater da lyset tiltager. 
Så flere hestebønner, som om kort tid kan plantes direkte i køkkenhaven.
Så mere kål.

 
Om Christine Wiemann


Christine Wiemanns interesse for vinterdyrkning startede,
da hun faldt over en artikel på nette skrevet af Bent Løschenkohl.
Bent har vinterdyrket i en lang årrerække og besidder en kæmpe
viden om emnet. Bent er udlært væksthusgartner,
Hortonom og Lic. Agro i plantesygdomme,
og så har han gennem tiden delt generøst ud af sin viden her på drivhusklubben. 
Læs fx artiklen fra Bents Drivhus her

Læs mere om vinterdyrkning og bestil din vinterdyrkningskasse hos Spirekassen

Brug din gamle plantesæk, når du skal vinterdyrke - læs mere om hvordan lige her

 

 

Om Nanna Stærmose

Nanna Stærmose
Freelancejournalist.
Nanna er skribenten bag de mange artikler på Drivhusklubben. Nanna besøger glade drivhusejere og fortæller deres historier om basale dyrkeinput og ikke mindst skæve vinkler ved brug af drivhuset.

Bliv klogere på Nanna Stærmose