Blog


...

Lars Lund

19 sep 2017 08:52

Tomater skal slet ikke passes med vand

Vi nusser alt for meget om vores tomater. 

Foto: Grøn Kommunikation ©

De skal bare lære selv at finde føden

Tomatsæsonen er slut. Nu skal der ryddes op i drivhuset, og de gamle planter der ikke længere giver udbytte skal ud. Selv om der er kommet rigtig meget vand ude, så har vi alle gået i drivhuset og givet planterne vand. Det er i al fald en nødvendighed, hvis de står i potter eller i  kapillærkasser, men hvor nødvendigt er det, hvis tomaterne står i bede med kontakt til undergrunden ?

I mit eget drivhus står lige nu en selvsået tomat. Et frø er faldet ned i en sprække mellem gulvbelægningen. Den har stået et stykke tid, og har tilmed haft den skæbne, at den ikke har fået meget lys. Frøet er nemlig landet lige under et plantebord. Den har hverken fået vand eller gødning. Ganske vist har den ikke fået hverken blomst eller afkom, men den ser faktisk ret så sund ud.

Det får mig til at tænke på  den nu 77 årige russiske havebogsforfatter Galina Kazima. Hun gengiver i sine bøger, hvordan hun i gennem generationer har lært at efterligne naturen, og få sunde grøntsager på en effektiv måde. Galina Kazima har ud over sit lange forfatterskab arbejdet som kemiker og fysiker. Hun er først og fremmest optaget af, hvordan man uden for meget arbejde, dyrker grøntsager.

 Galina sår sine tomater i urtepotter, hun selv laver. Potterne er 10 -15 cm lange 4 – 5 cm smalle plastikruller med jord. Fidusen ved at så i lange potter er at tvinge rødderne til at søge ned og ikke ud til siderne. Samtidig planter hun ret tæt, så der kun er 25 cm mellem hver plante. Det betyder, at de i starten er tynde og ranglede, men det ændre sig, når deres rødder er nået tilstrækkeligt langt nede i jorden. Når tomaterne plantes ud, så får de 5 liter vand til at starte på. Jorden dækkes med aviser for at holde på vandet. Herefter får planterne ikke mere vand. Hvis de vil have vand, så må de søge det i dybere lag i jorden. Det er vist her man siger : ”Så kan de lære det.” Galina planter altså i bede, og da hun allerede fra planternes spæde udvikling har lært dem, at vand er noget man henter ved at stikke rødderne langt nede i jorden, så fortsætter de med at udvikle rodnettet nedad. Vejen ned kan let være 1.5 meter.

 

Svensk plantemand er enig

Metoden passer ganske godt til den metode den svenske planteskolemand Kjell Åberg fortalte mig, da jeg en sommer besøgte ham i Ystad. Han mener, vi giver tomaterne alt for meget vand. Han viste mig, hvor tør jorden var i hans drivhus med tomater. Han vandede kun sparsomt, og tvang på samme måde tomatplanternens rødder længere ned i jorden. Et tricks han havde lært af sin far. Ifølge Åberg er det plantesækkene, der har ”lært” os at dyrke på en måde, så vi er nødsaget til at vande mere end nødvendigt.

 Kjell Åberg har lært af sin far, at tomater skal pines

Foto: Grøn Kommunikation ©

Hønsefjer som madpakke

Galina har også et tricks ud over vandingstrickset. Hun gøder nemlig også kun en enkelt gang.  Samtidig med at hun udplanter sine tomater, så kommer hun en håndfuld hønsefjer fra en gammel dyne ned i hvert plantehul.  Fjerene gør jorden mere luftig, og indeholder en del silicium, der er med til at styrke bladenes ydre cellelag. Det betyder, at planterne er mindre udsatte overfor forskellige svampesygdomme. Dyrkningsjorden er almindelig god havejord, der hvert år får tilført blade, som let arbejdes ned i jorden. Jorden graves ikke, da det vil ødelægge mikrolivet i de forskellige lag. Herudover laver hun sin egen start gødning, der er en blanding med en spiseskefuld fosfor pr. plante, plus lidt kalium og nogle ikke definerede mineraler, som hun sælger via nethandel i Rusland. Har planterne brug for mere, mener hun, at de henter det længere nede i jorden.

Tomatplanten i mit eget drivhus har sået sig selv, eller jeg har tabt et frø. Planten gemte sig under et plantebord, og har aldrig fået vand eller gødning

Foto: Grøn Kommunikation © 

En alternativ gødning kunne være  brændenældegødning. Ud fra en række andre forsøg indeholder nældegødning det planterne har brug for. Tomaterne vil dog næppe kunne klare sig med en enkelt gang gødning, men det vil jo komme an på en prøve. Bliver de lyse, så mangler de i al fald gødning. Eventuelt kan man give et ekstra tilskud ved at bruge sit afklippede plænegræs som jorddække. Plænegræs er rig på alt det, planter har brug for.

Har du selv lyst, til at prøve at dyrke tomater der selv skal klare sig, så husk at du selv skal så tomaterne. Køber du dem færdige til udplantning kan du ikke være sikker på, at rødderne har ”lært” at de skal gro nedad, og ikke ud til siderne. Jeg forsøgte i øvrigt denne sommer at dyrke tomater i haven i køkkenhavens bede. De passede helt sig selv og gav en ganske fin høst.     

Du kan se en video med den russiske haveguru her https://youtu.be/KhBbs7SdD5w

Her står en af mine tomater ude i et lille hjørne i køkkenhaven. Den har helt og aldeles passet sig selv.

Foto: Grøn Kommunikation ©

1 Kommentarer til dette indlæg

...

Karna Maj

03 okt 2017 11:01

Jeg dyrker kun tomater i drivhusjorden, og der er helt sikkert noget rigtigt i, at tomater skal motiveres til at søge ned efter vand og næringsstoffer. Jeg er dog ikke helt så karrig med vandet i den første tid. Men jeg træner planterne fra kort tid efter, de er plantet ud, til at kunne klare længere og længere perioder uden vand. I tørkeperioder vander jeg nok to gange om ugen, i en sommer som i år med en uges mellemrum. Og i september vander jeg stort set ikke tomatplanterne. De tømmer nærmest jorden for vand inden oktober. Det giver utroligt søde og velsmagende tomater. Men når planterne vokser til i maj og juni, giver jeg dem nok vand. Jeg gøder som regel kun tomaterne en gang, når jeg planter dem i plantekompost og tilsætter lidt lupingødning i hvert plantehul. Jeg planter i øvrigt mine tomater dybt, så danner nye rødder i overfladen fra den begravede stængel. Der er stadig søde og dejlige tomater i drivhuset.