Blog


...

Hertha

20 sep 2015 16:08

Canna og muligvis frøstand af denne. Er dette en frøstand og hvordan kan jeg få gavn af denne. m.v.h. Hertha

2 Kommentarer til dette indlæg

...

Lars Lund

21 sep 2015 15:37

ja det er frø og med lidt , måske meget held, så kan du så frøene når de er modnet. Du kan læse meget mere her :http://mrbrownthumb.blogspot.dk/2010/11/how-to-collect-canna-seeds.html

...

Freddy Wisler

07 dec 2015 22:43

Hej Hertha.

Det er først i dag, at jeg er blev opmærksom på dit spørgsmål om din Canna, så mit svar kommer lidt sent - men alligevel.

1. Du skal lade frøstanden sidde så længe, at den får et helt vissent udseende. Først på dette tidspunkt er frøene modne. Det ses ved, at de er helt sorte.

2. Tag dem ind og gem dem til det tidlige forår, hvor du sliber dem i den ene ende. Herved nedbryder du frøskallen, idet der ellers kan gå et år i jorden, inden skallen bliver nedbrudt så meget, at frøet kan spire.

3. Læg efterfølgende frøene i vand og lad dem stå i et døgn, så de svulmer op.

4. Så dem - et i hver potte, og placer dem i en temperatur på 20 - 25 grader. Efter 2 - 3 uger spirer de. Sørg for, at de har godt med lys.

5. Plant dem ud, når de er pænt store og jorden er tilstrækkelig lun.

6. Har du sået tidligt, og har foråret og sommeren været lune, kan du have blomst allerede det samme år. 

7. Tag knoldene ind om efteråret og opbevar dem ved 13-18 grader.

8. Sæt knoldene i potter med spagnum allerede i marts. Når du ser de første spirer sætter du dem i drivhuset hvis der er tilstrækkelig lunt om dagen ( de må ikke få det forkoldt om natten).

9. Plant dem ud, når jorden er lun hen i juni. Så blomstrer de helt sikkert hen på eller sidst på sommeren.

Jeg købte selv et par planter for 5 år siden, og i dag har jeg ca. 200, som jeg har fremavlet på denne måde. Planten og metoden er beskrevet i http://planterogteknik.dk. Når du kommer und på siden, klikker du på "Planter", og efterfølgende på "Stauder, løg, knolde, jordstængler", og til sidst klikker du på "Kanna".

God fornøjelse!