Blog


...

Lars Lund

25 okt 2017 20:17

Prøv at dyrke dine egen hvidløg

 

Hvidløg kan være helt hvide, men også rødlige alt efter den jord de dyrkes i. Jorden skal helst være neutral.

Foto: Grøn Kommunikation©

 

Har du aldrig prøvet at dyrke hvidløg, så er det en sport, du burde kaste dig ud i. Normalt dyrkes hvidløg i de mere sydlige egne, men man kan sagtens dyrke dem her i landet. Tilmed er det en af de få afgrøder man sætter, efter alt andet er høstet. Det betyder, at du kan plante hvidløg i efteråret og ofte et godt stykke ind i november. Jo tidligere du kommer i gang, jo større når dine løg dog at blive. Jeg plantede hvidløg for en måned siden, og de er kommet rigtig godt i gang. 

 

Metoden er enkelt. Du deler et fed og planter så de enkelte løg. Sådybden skal være omkring de 5-6 cm, og stedet skal være solrigt. Den megen regn vi har fået i år og også her i efteråret, har gjort joden fugtig, og mens bønderne mange steder må opgive at høste deres korn, så kan hvidløg rigtig godt lide en fugtig jord.  De kræver ikke nødvendigvis ret meget gødning, men får de det, vil det bestemt ikke genere dem.

 

Du kan i planteskolerne købe hvidløg der er egnet til dyrkning i den danske jord. Du kan også prøve at sætte løg fra et fed du har købt i din nærmeste madbutik, men du skal nok ikke forvente, at det er en sort, der nødvendigvis vil give de største løg. Ofte er butikkernes løg fra betydelig varmere lande end de nordiske.

 Ned i jorden, ikke ret dybt, så har du lagt starten til nye fed.

Foto: Grøn Kommunikation ©

Der findes forskellige sorter af hvidløg, og typisk er det de blødnakkede vi køber. De har en blød stængel og flere lag skæl. Den hårdnakkede sort kaldes også slangeløg, og stænglen slår en knude på sig selv, der dog senere retter sig ud. Deres skel er meget tynde.

 

Hvidløg er klar til høst i midten af juli og høsten sker lige før toppen begynder at visne.

Du kan selvfølgelig også sætte hvidløg i dit drivhus. De kan stå i et bed eller i potter, men husk de skal vandes jævnligt.