Blog


...

Lars Lund

10 nov 2020 13:37

Græs skal være langhåret

Vi slår græsplæne ca. 40 gange om året, og set ud fra det perspektiv er plæneklipning det, vi bruger mest af vores tid til i haven. Derfor kan det synes noget underligt, at en havedesigner nu vil have os til at plante endnu mere græs i haven. Der er derfor også en listig plan om at skabe mere biodiversitet på den ordnede måde, bag hendes tanker. 

 

Af Lars Lund

l@rslund.dk

 

De gør det i Hjørring og minsandten om ikke de også gør det i Hjørringgade i København. Selv Danmarks store energiselskab Ørsted gør det, og på Kalvebod Brygge gør de det det, og sikkert også mange andre steder. De lader græsset gro. De gør det dog på meget forskelligt vis og så forskelligt at det kan sætte tingene i kog blandt haveejere.  
I Hjørring går de helt grassat med græsset. Villavejenes og boligforeningernes grønne områder bliver ikke slået, og i rundkørslerne gror vilde blomster sammen med græsser, og det nogle vil kalde ukrudt.  Selv borgmesteren i byen lader sin græsplæne få lov til at være rigtig langhåret. Kun hans frisør får lov til at bruge saksen. Jo Hjørring har gjort alvor af, at gøre noget for biodiversiteten.

Vildt og langhåret
Det langhårede projekt i Hjørring handler om at få mere vild natur, især på større grønne områder, men også i villahaverne. Det huer ikke alle villaejere og måske heller ikke alle boligforeningsfolk. De synes nok, det kunne gøres noget pænere. I de omtalte områder i København, er man da også gået en lidt anden vej. Ganske vist får græsset også her lov at gro, men det sker, hvad kritiske villaejere i Hjørring nok vil mene, på en mere kultiveret måde.

Selv om Danmark sammen med New Zealand er verdensmestre i at forædle græs til græsplæner, så får plænernes græs langt fra lov til at gro sig langhåret. I højere grad bruges dansk græs som et blødt tæppe, uden spildte gule mælkebøttefarvede malerklatter, til at stille ”møblerne” på, og som gangarealer, så man ikke får våde sko, når græsset er vådt.

Er der langhåret græsser på tæppet, så er det forædlede græsser, hvoraf de fleste nok bedst kender elefantgræs eller bambus. Græsserne udfylder her et større eller mindre rum oftest i samklang med stauder, løg, knolde og sommerblomster.

Jordens rigeste planteart
Højt græs er med andre ord meget andet end plænegræs, der nu i Hjørring får lov at gro. Faktisk er plænegræs slet ikke egent til at være langhåret. Det er forædlet til at være korthåret.

Umiddelbart skulle man jo tro, at græs ikke har ret stor betydning for biodiversiteten, sommerfuglene, myrerne, bierne, billerne, edderkopperne og alt det insektliv, der ifølge videnskaben er sprøjtet 80 % tilbage. Græs er af stor betydning. Måske tænker vi ikke her og nu på, at græs ædes af mange dyr og mennesker. Korn er for eksempel også græs. Græsserne giver små blomster, der giver pollen, men ikke nektar. Det sætter frø som mange fugle lever af og især er høje græsser skjulested for små og store dyr. Det beskytter også mange insekter for kulde om vinteren. Græs er med andre ord vigtige planter for biodiversiteten, og vi kan sagtens få mere højt græs i haverne, end vi har.

Danmark er til græs
Designer og havekreatør Nina Ewald synes, vi har alt for lidt græs i haverne. Hun tænker ikke på græsplænerne, men på de lidt højere og dekorative græsser. De giver haven meget mere karakter end bare fladt græs, og mange græsser ser fantastiske ud om vinteren, når de står med rimfrost eller sne på deres blade og aks.

Bort set fra elefantgræs, har der ikke været den store anvendelse af græsser i danske haver. Blandt havelitteratur findes i forvejen kun 2 danske bøger, begge fra 2006, om emnet, mens der findes et utal om roser. Tiden flytter sig, og i takt med at folk gerne vil have mere natur ind i haverne, dukker græsserne op. De giver haverne et look, der er naturligt, men på en kultiveret måde.

"Folk er bange for, at deres have bliver for vild og rodet og forbipasserende skulle jo nødigt få det indtryk, at her bor en haveejer i joggingdragt, der sidder på sin sofa og drikker bajere," siger Nina Ewald.

Ifølge hende skal haven helst vise, at vi har styr på det.

"Derfor kan man skabe biodiversitet på en måske mere ordnet måde ved at bruge de forædlede græsser. De er meget neme at styre. De spreder ikke i samme omfang deres frø som de vilde græsser, og sender heller ikke i samme omfang rodskud ud i hele haven," siger Nina Ewald.

Dertil kommer det er lettere at passe græsser, end den vilde blomsteregn. En vild blomstereng er ikke bare noget man skaber. Den skal plejes, netop for at græsserne ikke overtager det hele.

Øser ud med tips og viden
Nina Ewald er for nylig gået sammen med en af Europas mest vidende specialister inden for græsser til haven, nemlig Poul Petersen fra Overdam Planteskole, om at lave en bog, der skal få os til at se værdien af de smukke græsser. Bogens titel, ”Design med græsser”, lægger op til, at der skal være styr på sagerne, og det er der. Læseren får et godt indblik i græssernes verden og deres meget store betydning for dyr og mennesker. Der fortælles om forskellige foregangsdesigneres tilgang til græsserne i haverne. Overguruen inden for græssernes verden var tyskeren Karl Foerster, der allerede i omkring 1950, gjorde folk opmærksom på, hvordan græsser kunne integreres i en have. Omkring 1970 blev græsser en betydningsfuld del i den amerikanske landskabsarkitektur. Græsser blev en vigtig del i det, der betegnes som en naturalistisk beplantning. Hvilket betyder et miks af græsser, stauder og ind imellem småbuske, der er sammenplantet på en mere naturlig måde. Det vil sige, at forskellige planter og buske bliver blandet med naturen som forbillede.

Jeg starter i morgen
I bogen er der masser af design og inspiration. Der er eksempler fra både ud-og indland lige fra store anlæg til små private haver, hvor græsser fylder haverummet op. Heldigvis er der en planteoversigt med fotos af 127 forskellige græsser, som alle er hårdføre i Danmark og efterfølgende staudelister over 36 forskellige stauder, der er supergode til at blive mikset med græsserne.
Selv er jeg allerede gået i gang med at indkøbe nye græsser til haven. Jeg graver nogle lave hække op og planter smukke græsser i stedet. Jeg vil ikke undvære min græsplæne. Den samler haven og bøgehækkene på smukkeste vis, men ud fra inspiration fra bogen har jeg fundet nye steder, hvor min have kan få et ekstra pift.

 

 

 

Er du blevet nysgerrig så er bogens titel Design med græsser - Mere natur i haver og anlæg

Skrevet af Nina Ewald og Poul Petersen. Den er på 248 sider, og koster 350 kr. Forlaget hedder Nice.

Fakta

De tre græsfamilier

Græsfamilien består af græsser, halvgræsser og siv.

Der findes godt 15000 arter af græsser og udgør størstedelen af jordens samlede vegetation.

 

Græsfamilien - Poaceae

Den største af alle grupper. De har knæ, dvs. fortykninger på stænglerne. Stænglerne er normalt hule. Bladene har toradet bladstilling placeret overfor hinanden i to rækker på stænglen. Blomsterne er sammensatte små aks. Mange græsser er tvebo og kræver bestøvning af andre planter af samme art. Foregår ved vindbestøvning.

 

Halvgræsser - Cyperacea

Ligner græsser. De kendes let fra de ”rigtige” græsser ved at have marvfyldte stængler, der ofte er trekantede og mangler knæ. Der er både han og hunblomster på samme plante. De er derfor enebo og selvbestøvende.

 

Sivfamilien – Juncaceae

Er den mindste familie og findes især på den sydlige halvkugle. Stænglerne er runde og marvfyldte, Bladene langagtige og runde. Sivfamilien har i familien både tvebo og enbo.

Om Lars Lund

Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svære på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.

Bliv klogere på Lars Lund