Blog


...

20 nov 2019 12:19

Gør dit drivhus til et eksotisk paradis

 

 Henrik Ravn har en af de mest eksotiske haver jeg har set i Norden.  Den er fyldt med palmer, stuearalier, bananer, sort bambus og en lang række eksotiske planter. 

 

Drivhusklubben har besøgt Henrik for at få tips til eksotiske planter, der kan tåle frosten i et drivhus

Af Lars Lund, l@rslund.dk

Henriks planter står ude i det fri hele året. Nogle dækker han til med noget fiberdug, andre får bare lov at stå som de er, og de overlever. Det er faktisk helt fantastisk. Endnu mere fantastisk er, at Henrik bor så langt mod nord man næsten kan komme i Danmark. Mange af planterne i Henriks have burde ikke overleve i det danske klima, men det ved de bare ikke, fortæller Henrik, og det han har heller ikke tænkt sig, at fortælle dem.

Jeg har lige sat bobleplast op i mit drivhus for at beskytte nogle af de planter, der ikke er så glade for frost. Andre planter har jeg flyttet i mit selvbyggede plantehotel.

Under flytningen slog det mig at, når Henrik kan få sine eksotiske planter til at være ude i det fri hele vinteren, så må man også kunne indrette et drivhus med eksotiske planter og lade dem stå i drivhuset om vinteren.

Derfor kørte jeg mod nord og besøgte Henrik for at få ham til at fortælle Drivhusklubben om sine hemmeligheder. Henrik er ikke vild med besøg, men Drivhusklubben har eksklusiv fået lov at besøge ham, og i den lille video får du nogle sikre forslag til, hvordan du også kan skabe en eksotiske have eller et eksotisk drivhus.

Du kan også følge Henrik på hans blog, der kort og godt hedder iminhave.dk

 

 

 

Læs mere om vinterbeskyttelse her:

Byg dit eget plantehotel
https://drivhusklubben.dk/blog/october-2012/byg-dit-eget-plantehotel

Pas på det sarte
https://drivhusklubben.dk/blog/november-2017/saadan-opbevarer-du-det-sarte-fra-have-og-drivhus

Brug drivhuset som plantehotel
https://drivhusklubben.dk/blog/november-2019/beskyt-dine-planter-mod-frost