Blog
To ny bøger om jul der holder hele året
Danskerne elsker julen og alt omkring julen. Udlændinge der kommer til Danmark siger, at vi fester meget, og det er sikkert rigtigt. Når mørket sænker sig over land og by, så har vi brug for hygge og sammenkomst. Her er julen absolut et af vinterens højdepunkter.
Familiens julebog er en ny bog, der burde være skrevet for længst. Den handler om hele julen, dagene før og dagene efter. Den fortæller i ord og gamle billeder og tegninger, hvad jul egentlig er, om julemanden, advent, Santa Lucia, juletræet, juleklip, nisser julefrokost , julepynt, julesange og meget, meget mere. Julen er simpel hen beskrevet i alle detaljer.
Juletræet er blot et eksempel blandt de mange der fortælles om i bogen. I Danmark har vi hentet fra Tyskland. Det stammer fra omkring 1600 fra det skovrige Schwarzwald i Bayern, hvor det var forsynet med lys og fugle på kviste. Det første danske juletræ stod i 1808 hos tyskfødte grev Holstein på Holsteinborg Gods i Sydsjælland. Det rigtige juletræ er en rødgran, men efterhånden har nordmannsgranen fortrængt rødgranen, fordi nordmannsgranen er mere holdbart.
Familiens julebog beskriver julen i alle dets detaljer. Alt er med, også julens blomster, sange, bagværk, lege osv. Det er vanskeligt ikke at blive glad, bare man bladre i bogen. For den lidt ældre befolkning vil mange minder dukke op, og ofte vil der blive sagt: Kan du huske?
Bogen er en ren gave for alle der elsker julen, og som gerne vil forstå meget mere om, hvorfor vi nu fejrer jul, som vi gør. Historien om jesusbarnet kender vi, men baggrunden for alle julens traditioner, inklusiv julefrokost, kender vi måske ikke. Det kommer man til, når man læser Familiens julebog.
Familiens julebog
Ulla Dietl
190 sider 198 kr.
Forlag Koustrup & CO
Kravlenisserne er fra 1947, hvor det indtog alle danske hjem. De er opfundet af tegneren
Frederik Bramming
Foto fra bogen
Anden er den foretrukne julemad. En overgang var det kalkun, men også gås og flæskesteg
ligger højt på hitlisten
Foto fra bogen
Julepynt i vinduerne blev altid studeret intens. Her et tilbageblik fra Den Gamle By.
Foto fra bogen
Vil man være sikker på hvid jul, så må man selv i gang. Det har Claus Dalby gjort i bogen: Hvid jul. Bogen handler primært om blomsterdekorationer, og selv om mange af dekorationerne er prydet med den hvide farve, så dominerer grønt jo ret så naturligt lige så meget. Julens største dekoration, grantræet, er jo først og fremmest grønt, og de fleste af de materialer man anvender i blomsterdekorationer, er i grønne og brune nuancer.
Claus Dalbys stil er en blanding mellem personlige beskrivelser af julen, og ikke mindst om den inspiration, der er grundlaget for hans kreationer. Først og fremmest er det dog hans kreative idéer, der præger bogen, og som sædvanlig er der tale om god kvalitet i alle sammenhænge. Sjovt nok er det et drivhus, der har sat Claus Dalby i gang med at udfolde den kreative sans op imod jul. Claus Dalby har tre af slagsen, og et af dem må vel bedst betegnes som havestue. Det er med termoruder og varme. Det betyder, at det er muligt at opholde sig ude i ”drivhuset” om vinteren.
– Det er blevet mit krea-værksted, og jeg elsker at opholde mig der, siger Claus Dalby. Ikke mindst om aftenen, hvor man kan se helt op til stjernerne og få den ægte julestemning.
Bogen er fyldt med blomster og idéer. Det er klassiske og harmoniske kreationer, som vil passe ind i både moderne og mere traditionelle hjem.
Ud over dekorationerne rummer bogen forslag til kreative sysler som fremstilling af blandt andet bladkugler, gaveindpakning, julekort og islygter.
Hvid jul
Claus Dalby,
288 sider, 300 kr.
Forlaget Klematis
Adventsdekorationen er bygget op med forskellige sukkulenter, rosetblomst og blød ene.
Foto fra bogen
Claus Dalby giver også gode tips til gaveindpakning
Foto fra bogen
Så kan det næsten ikke blive smukkere
Foto fra bogen

Om Lars Lund
Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svare på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.
- Aktuelle Indlæg
- Skab gode levesteder for dyr og insekter i haven
- Nyeste indlæg
- Sådan renser du dine havefliser og får resultatet til at holde i årevis
- Så varmt skal det være, før du sætter tomat, agurk og chili ud i drivhuset
- Tre Instagramprofiler du skal følge, hvis du er vild med hygge i drivhuset
- Der er håb for teenagetomater og chili uden frugt
- Tid til forspiring - sådan gør du