Blog


...

Nanna

27 nov 2014 22:47

MYSTERIET OM DEN KNUSTE DRIVHUSRUDE PÅ RABARBERGAARDEN


Vores Juliana Gartner drivhus på Rabarbergaarden kom op i april i år. Det var en stor opgave at få det sat op. Naboer, forbipasserende, vores løsgående ænder, høns og gæs var alle nysgerrige tilskuere til projektet, der stod på i et par dage.

Endelig stod det klart på sit fundament, og vi har elsket det højt lige siden det stod færdig. 

Hurtig fik vi fyldt det op med tomat- og agurkeplanter og masser af krukker med friske, duftende og grønne krydderurter der væltede op ad den gode pottemuld.

Hele sommeren har vi været meget påpasselige med at få klippet grene af det nærstående æbletræ, så æbler og andet hårdt ikke kunne falde ned og slå en rude i tu i drivhuset.

Men uheldet er alligevel ude. En morgen vi kommer ud er en af de høje ruder i gavlen, den længst væk fra æbletræet, helt knust og ligner nu mest en smadret bilrude.

Vi er fulde af forundring. Vi kan slet ikke regne ud hvad der kan have knust ruden. Den står beskyttet tæt på en stald gavl, der er ikke noget træ med grene, det er nærmest umuligt at kaste en sten ind på lige præcis den rude, da den netop står tæt på en muret gavl.

Vi får ryddet op men misseren er et sandt mysterium i flere dage. Lige ind til en eftermiddag hvor vi pludselige hører en sær lyd fra drivhuset. Det er lige som noget der tapper på glasset og det kommer i små intervaller. 

Nu viser det sig, at på siden af drivhuset står den store gase med sin gås bag sig og de har forelsket sig i den friske grønne timian i krukken inde på den anden side af ruden. Nu står gasen så og tapper med sit næb på ruden for at få fat i alt det grønne.

Tap-tap, igen og igen på præcis det samme sted på ruden.

Til dem der ikke kender til gæs, så kan de være utrolig ihærdige når de sætter sig for noget.

Mens vi står og kigger på fænomenet og skal til at jage gasen væk, giver ruden et lille knæk, og i løbet af få minutter er ruden krakkeleret i tusinde stykker og ligner en knust bilrude.

Nu har vi fundet synderen. Gasen har i sit forsøg på at få fat i den lækre grønne timian stået og hakket på præcis det samme sted på ruden i lang tid.

Dem som er blevet nappet af en gase ved, at deres næb er både skarpe og spidse i kanten og den behandling har ruden selvfølgelig ikke kunnet holde til i længden.

Nu er gasen vores avls gase så han ryger ikke på julebordet, selvom vi kunne have lyst til det. I stedet har vi sat et lavt dyrehegn op om drivhuset og det holder gasen fra ruderne.

Vi vil nemlig også nødig have dem ind i drivhuset hvor der stadig står timian, oxcalsyre, de sidste chilier og vores laurbær, som jo er ganske uundværlig her til jul, specielt når vi laver vores rødkål.

Tjek opskriften her på siden

Fakta:

På den økologiske gård Rabarbergaarden er vi aktive i bevaringen af nogle af de danske husdyrracer. Vi har blandt andet dansk sortbroget landrace gris, dansk landrace høne, dansk landrace and og dansk landrace gås. Alle dyr hos os er økologiske, bliver fodret økologisk og slagtet økologisk.

Vi forsøger at avle på dem og har en lille produktion i gang som forsyner vores restaurant samt lever råvarer til nogle af de økologiske produkter vi sælger fra vores restaurant og butik samt webbutik.

Læs mere på www.kosterco.dk eller www.facebook.com/Rabarbergaarden

1 Kommentarer til dette indlæg

...

Grethe

29 nov 2014 09:35

Det lyder som en dejlig variant, på een igennem mange år urørlig opskrift.

Jeg eksperimenterer ofte med netop rødkål.

Jeg er begyndt konsekvent at starte med et meget finthakket rødløg, det giver en dybte i smagen, så har jeg prøvet mange måder at søde, og 'surle' den på.

Sødmen kan være farin/Lyles Golden sirup/ palmesukker, eller den gode gamle ribsgele'.

Som det sure har jeg også prøvet mig frem, og mit sidste påhit var en lækker æbleeddike, den gik rent ind i smagen.

Der er vel noget med æbler og rødkål, i hvert fald hører begge julen til.

Ps: jeg har altid foretrukket groftskåret rødkål, indtil jeg fik min 'snittedims.Sidste gang jeg lavede rødkål (een uge siden) fintsnittede jeg hele molevitten, og det var vidunderligt, ligesom wakame tangsalat. Den var lækker i munden, også dagen efter, kold på resten af ribbensstegen.

God jul allesammen, fra Grethe på Bornholm