Blog


...

Bent Løschenkohl

13 nov 2014 16:35

Effekten af et aktivt varmelager i et drivhus

Der har tidligere været debat om temperaturen i et drivhus, her har jeg samlet lidt data fra de sidste dage af oktober, hvor solen skinnede.

Drivhuset er et 14 kvadratmeter fra Willab Garden, med flisegulv og et varmelager med en halv meter sand underfliserne. Under taget er der 50 meter sort slange, og i varmelageret er der ca. 15 meter slange. Der er vand i slangerne, og en cirkulationspumpe styres af en lille mikroprocesser, der måler temperaturer med digitale temperatursensorer. Processoren er programmeret i C.

På figuren ses temperaturerne på 3 dage med solskin. Følerne i sandlageret og i jorden udenfor sidder i ca. 20 cm dybde.

Fremløbstemperaturen følger næsten lufttemperaturen, og returløbet følger jordtemperaturen. Der kan være op til 10 graders forskel på frem- og returløbstemperaturen, og da cirkulationspumpen pumper ca. 300 liter i timen er det store energimængder, der gemmes i sandlageret.

Sandlageret stiger typisk 3 grader i temperatur på en solskinsdag, og jordtemperaturen udenfor stiger knapt 1 grad. Om aftenen kan man tydeligt mærke, at flisegulvet er lunt, men luften i drivhuset er højest 1-2 grader varmere end udenfor.

Planter kan godt lide at have varme rødder, og effekten af varmelageret er størst i foråret, hvor gulvtemperaturen kan holdes på 18-20 grader i april måned - hvis solen skinner.

Men varmetabet fra et drivhus er så stort, at der ikke hjælper om vinteren.