Blog


...

Anette Svane

10 nov 2011 14:31

Opbevaring af citrusplante i drivhus

Hej

 

Jeg fik sidste år et af Julianas mini Orangerier. (DEJLIGT)

Der er i årets løb blevet eksperimenteret meget og hygget en del, men jeg har et citustræ

med masser af små citoner samt blomster på.

Kan det mon klare at overvinter i drivhuset, når der er sat bobleplast op samt en frostvagt?

Hvor langt ned i temperatur kan det tåle?

 

mvh

 

Anette

5 Kommentarer til dette indlæg

...

Anja Egeriis

10 nov 2011 20:27

Hej Annette - mine citroner med frugt klarede vinteren i fin stil sidste år ved 5-6 grader.

Og for at spare på strømmen havde jeg sat tre lag bobleplast op, så hvis du har mulighed for noget i den stil, vil din pengepung og miljøet nyde det!

Mvh

Anja

...

Lars Lund

17 nov 2011 20:16

Langt de fleste af de citrus der sælges kan ikke tåle frost, men der findes nogen der kan. Det er for eksempel Poncirus trifoliata, der på mere forståeligt sprog kaldes dværgcitron. Den kan tåle ned til 20 graders frost, hvis den ikke står for udsat og ellers beskyttes godt i dens barndom. Frugterne ligner ikke citroner, men mere små appelsiner, og de er næste uspiselige.  Blandt andre sorter der kan tåle frost er Citrus glauca og kumqat, Fortunella margarita, Fortunella japonica og Citrus ichangensis, der kan tåle ned til minus 12 grader. Citrus reticulata kan tåle minus 14 grader.

Citrus skal stå køligt, frostfrit og absolut have lys om vinteren. Du skal blot vande træet ganske lidt måske højst hver 14 dag, alt efter sol og varme. Med flere lag bobleplast,  kan du måske kunne holde en temperatur over frysepunktet.   Hvis du vil læse mere om citrus kan jeg varmt anbefale bogen Eksotiske frugter, skrevet af Jens Michel Gundersen , udgivet på Jespsen og co og mon ikke de ha den på biblioteket, ellers er det jo en god julegave.  

 

...

Anja Egeriis

17 nov 2011 21:42

Hvis de står ved 5-6 grader i et isoleret drivhus med varmetilførsel, behøver de ikke tilskudslys, da de stort set går i dvale ved en så lav temperatur - men er de oppe på en temperatur på 10 grader og herover, så er jeg enig i, at de skal have ekstra lys.

Jeg fik vist ikke udtrykt mig helt klart herover - der skal selvfølgelig tilføres varme for at holde temperaturen over frysepunktet i frostperioder, uanset hvor mange lag bobleplast der er. Varmen skal jo komme et sted fra, og bobleplasten er der for at holde den inde - uden ekstra varme vil temperaturen inde blive den samme som udetemperaturen efter et stykke tid.

Jeg bruger en varmeblæser, der er indstillet til ca. 5 grader - en gas- eller petroleumsvarmer kan også bruges, men petroleum soder det hele til, og gasovnen afgiver en masse fugt, som man bestemt ikke har brug for, så elvarmeren er den letteste løsning.

Mit overvintringsdrivhus ser sådan ud:

https://picasaweb.google.com/109927308226172015684/151111?authuser=...

Lige nu er det ikke ekstra isoleret, men en af dagene lægger jeg 2-3 lag bobleplast uden på, og så skal der ikke ret meget til for at holde de 5 grader derinde.

Nå ja - der er også lige et billede af Pim, der er ret vild med min plantebakke...

 

 

 

 

...

Lars Lund

17 nov 2011 23:07

Super isolering :) Tak for de flotte billeder.

NB Jeg tænkte ikke på tilskudslys, men lys. Jeg har set folk sætte dem i mørke :)

...

Anja Egeriis

18 nov 2011 06:52

Hæ hæ - jeg er nok lidt "miljøskadet" - jeg bruger nemlig kunstlys (LED) til mine chilier indendøre og tænkte straks i de baner...