Blog


...

Ibber

21 maj 2014 18:19

spindemider

Hej. jeg døjer hvert år med spindemider på mine agurkeplanter. Er der nogen der ved hvordan de kommer på planten. Flyver de ind udefra og sætter sig eller kommer de nedefra jorden af og kravler op på planten.  Læste om en engang der mente de kravlede på nedefra så han satte dobbeltklæbende tape rundt om stilken nederst allerede når han satte planten i drivhus.  så ville miderne hænge fast i tapen. Nogen der har erfaring med noget. Syntes det er lidt dyrt at købe rovmider så ville gerne finde en nem og billig løsning.  har mine planter i plantesække i kapilærkasser

12 Kommentarer til dette indlæg

...

Bent Løschenkohl

23 maj 2014 17:28

Hejsa

Spindemider lægger æg i sprækker og revner i drivhuset om efteråret, så det er først og fremmest en grundig rengøring med sæbe, og pas på der ikke er ukrudt, der overvintrer i huset.

Spindemider er så små, at de kravler under tapen. Jeg har haft god effekt af afdækningstape viklet stramt om stammen på frugttræer, med det klæbrige udad - det holder myrer væk, og så kan de naturlige fjender komme igang med bladlusene.

...

Ibber

23 maj 2014 22:36

Ok. Huset bliver vasket to gange om året og holdt fri for ukrudt. :-) tape viklet hårdt om stammen ødelægger det ikke stammen. Skal tapen så ikke skiftes ofte

...

Lars Lund

28 maj 2014 21:18

Ja og ud over Bents råd med sæbe og tape som jeg dog ikke selv har erfaring med, så kan du også bruge et rør, ( skær det op og lim det igen sammen med tape og så klistre lim ala fluelim på. Det kan apoteket skaffe fra Skanderborg Apotek, der er de eneste i landet der laver det.  Kaldes Arabicum slim. Røret sikre at planten stammen ikke kvæles. Spindemider flyver ikke, men kravler op ad planten. Står planterne for tæt, så de har kontakt med hinanden, eller med f.eks. profilerne, så kan spindemiderne selvfølgelig komme den vej.

mvh

Lars     

...

Ibber

28 maj 2014 21:26

Det lyder da som en god idé og til at finde ud af. Skal røret så ikke os stikkes lidt i jorden for ellers kravler de vel bare indenom røret som jo ikke ville kunne slutte helt tæt til stammen. Kan en toilet rulle rør bruges mon. Ved du ca hvad limen koster :-D

...

Lars Lund

28 maj 2014 21:39

Ja du har helt ret. det skal ned i jorden. Jo toiletrulle er fint. Det opløses dog efterhånden, men blev f.eks. brugt af en kendt havemand Helge Petersen, ( norsk), hvis du ikke er for ung, så kender du ham sikkert :)

Jeg kender ikke prisen på limen, men købte det for nogle år siden til at lave overføringsbilleder med :) det koster ikke meget. Alternativt så må du også kunne bruge en tape der klistre på begge sider, det har de i byggemarkeder.     

...

Ibber

28 maj 2014 21:41

Det bliver det jeg prøver i år. Har masser af dobbelt klæbende tape. Super Lars det skal prøves. :-)

...

Lars Lund

28 maj 2014 22:04

men pas nu på fingeren ikke hænger fast :) Held og lykke. ( Er de smittede tager det nogen tid før det kan ses, normalt gør m,an det samtidig med at man planter dem ud. Men pøj pøj 

...

Ibber

28 maj 2014 22:06

De har kun stået i 8 dage så gør det imorgen så håber jeg på midefri agurker i år. ;-)

...

Jette

31 maj 2014 21:42

Jeg har hørt at hvis man sætter bønner i bunden af plantekassen med agurker vil der ikke komme spindemidder.

Så det skal prøves i mit nye drivhus i år.

Fremgangsmåden skulle være (Hvis der er 2 agurkeplanter i en kapilærsæk)

Når agurkeplanterne plantes sættes sås samtidig 4 bønnefrø rundt om planten. I sækkens midterfelt sås 6 bønner.

Er der andre der har erfaring med bønner mod spindemidder ?

...

Bent Løschenkohl

01 jun 2014 10:19

Bønner er slemme til at få spindemider, de bliver helt ødelagt. Der findes ikke mirakelmidler, Basilikum skulle også virke mod bladlus, men bladlus er et stort problem i dyrkningen ag basilikum.

Og hvad så?

Stangbønner giver et fantastisk udbytte i drivhus, så bare klem på - mine er ved at vælte huset, og de første bønner kan nok høstes om en uges tid.

Spindemider trives i tør luft, så brug en forstøver, helst på undersiden af bladene. Planterne må aldrig mangle vand. 

Når det går galt i hobbydrivhuse skyldes det nok, at vi først kommer igang med en form for bekæmpelse når vi ser problemet, og så er det for sent. Takket være dit spørgsmål har jeg nu startet med vandforstøveren, selv om det ikke er problemer at se.

...

Lars Lund

01 jun 2014 10:37

Måske er det det der er fidusen, at de foretrækker bønnerne frem for agurkerne ? Jeg har bønner i mit drivhus og dem elsker de helt små snegle at guffe i sig, så for ikke har få skjoldlus, kan man bruge bønner, men for at bønnerne ikke skal blive ædt op af snegle må man bekæmpe sneglene. Ja naturen er ikke let :)   

...

Ibber

01 jun 2014 10:41

Det ku være jeg skulle gøre det os men synes jeg spulede meget med vandslangen sidste år næsten hver dag og lige lidt hjalp det. Nu har jeg sat tapen nederst og hver gang jeg finder en mariehøne sætter jeg den ind på agurken.