Blog


...

Lars Lund

31 maj 2014 17:59

Drivhusplanter bliver også syge.

Skummetmælk dræber ikke svampesygdomme, men forebygger

Foto: Grøn Kommunikation 


Sådan holder du sygdommen på afstand

Sommeren startede allerede i april, og det har givet drivhusplanterne et ordentlig skub. Det betyder også at sygdomme som ellers først ville vise sig senere på sæsonen, allerede har vist sig. Nogle drivhuse bugne af lus og meldug, i andre er det gule og svedne blade der fylder huset.


Det er ikke altid let at give en helt sikker årsag på alle problemer. I nogle tilfælde kan der være flere muligheder, men med en lup og en nøje beskrivelse af hvordan plantens passes, kan man nå et godt stykke.

Typiske kommer sygdommene fordi:

Planterne får for meget eller for lidt kvælstof.
Sørg for at doserer efter anvisningerne. Laver du selv din gødning, så kan farven på bladene indikere, om de har det godt. Grønne blade er sundhedstegn. Bliver de lysere end normalt, kan de mangle gødning. For meget kvælstof ( N)er ikke godt ( især ikke for drivhusplanter). Her er fosfor (P)og Kalium ( K) næsten vigtigere. Vin skal næsten igen gødning have, men gerne kompost.

Planterne har stress
For tidligt fødte børn kan få stress, og vi ældre kan såmænd også. Planter får stress af flere grunde, men typisk, hvis de plantes for tidligt ud. Er jordtemperaturen ikke over 14 grader vil de mangle fosfor fordi det ikke kan optages af planterne før temperaturen er over 14 grader.
Agurker der plantes ud før omkring .1.6 (I år måske før 20 maj.) risikerer at få et dårligt rodsystem, der svækker planten. Resultatet af tidlig udplantning viser sig først senere, ofte ved dårlig frugtudvikling og syge blade.

For meget fugt
Er drivhus er et meget lukket miljø og mange sygdomme bæres af vanddråber eller skal have fugt for at kunne udvikles. Meldug udvikles paradoksalt nok, når jorden er for tør, men spredes hovedsageligt, når luftfugtigheden er høj. Stort set alle svampesygdomme udvikles i et fugtigt miljø. Det er derfor vigtigt at planterne ikke konstant står i et fugtig miljø.
Ude tørre planterne hurtigt og får færre svampesygdomme, især når der er luft i for eksempel æblekronen. Du skal ikke vande med en vandspreder, der overbruser dine planter. Vand ved jorden ( agurker lidt væk fra rodstokken) og luft ud morgen og aften. Har du ofte sygdomme, så luk alle vinduer og døre op. Når planterne er i vækst, kræver de ikke så meget varme som du tror.

Nogle vælger at dyrke i plantesække lagt på jorden for at undgå at skifte jord. Her skiftes sækken.

Bemærk de røde blade på vinen. Det er tegn på magnesiummangel.

Foto: Grøn Kommunikation  

Jorden er for dårlig.
Jord, kokos og spagnum er de typiske dyrkningsmedier, kokos dog i mikro størrelse fordi produktet er vanskeligt at få fat på. Dyrker du i bede, skal du hvert år som minimum tilføre en nyt lag af omsat kompost. Det vigtigste stof i jorden er alle de milliarder af gavnlige mikroorganismer og svampe, der findes. De skal fodres med kompost, og så giver de vigtige mineraler tilbage til jorden og planterne. Ved at dyrke direkte i jorden kan planteren udvikle dybere rødder og dermed et bedre forgrenet rodsystem. En af de vigtige og meget gavnlige svampe er Mycorrhiza svampene, der blandt andet øger planternes evne til at optage fosfor. Lider dine planter af fosformangel, ( svedne bladspidser kan være indikator ), så kan du tilsætte jorden eller dit plantemedie Mycorrhiza. Sælges blandt andet af Osmo - og måske også af andre.
90 procent dyrker i spagnum. Nogle af disse ( ca. 10 procent) i plantesække der ligger på jorden - og det gør de for ikke at skulle skifte jorden eller lægge et nyt lag kompost på. De fleste dyrker dog i spagnum fordi en plantesæk kombineret med kapillærkasser er en god løsning for den travle. Nogle hævder, at de der dyrker i kapillærkasser, oftest har sygdomsproblemer som f.eks. griffelråd i tomater. I og med at tæt på 80 procent dyrker i kapillærkasser, så skal det nok passe, at der også er flest sygdomme her. Den typiske forklaring er her, at man kan komme til at overgøde. Når det er varmt har planterne brug for vand til afkøling, og hvis man fylder lige meget gødning i, hver gang man fylder en klasse, så kan man meget let overgøde. Derfor er det vigtigt i en hedebølge at springe gødningen over i ny og næ eller tilføre mindre end normalt. Husk også at sygdommen let kommer i tomater, hvis man kun vander med regnvand. Vand hver anden gang med vandværksvand. Spagnum er i sig selv et godt produkt – og vi snakker ikke her om økologi- fordi det optager meget vand, men i kapillærkasser skal man vælge den dyreste, der er mere porøs og den bedste kvalitet. Kik også efter hvor meget volumen der er i sækken. Jo mere jo bedre. Champignonkompost er et blandingsprodukt mellem hestemøg og spagnum og sækkende har i hovedreglen en god volumen.

Produkter der hjælper mod forebyggelse af svampesygdomme
Skummetmælk sprøjtes på bladene og dækker med et calciumlag.
Et udtræk af padderock eller hvidløg er beskyttende og i nogle tilfælde også dræbende for svampe.

                                     

                                                                                                     

Når det går godt skal høsten helst se sådan ud.

Foto: Grøn Kommunikation 

5 Kommentarer til dette indlæg

...

Hertha

23 jun 2014 10:49

...

Hertha

23 jun 2014 10:50

...

Hertha

23 jun 2014 10:52

Mine squashes i drivhuset er SÅ flotte. Kan anbefales at gøre dette. Alene de store blomster hver morgen...jamen jamen. Bladene er så store nu, at jeg må klippe enkelte af for at komme ind ad døren...:))) Pladsen deles med 1 tomat, som klarer sig trods den dominerende squash. sjovt eksperiment. 

...

Bent Løschenkohl

24 jun 2014 11:45

Skummetmælk mod svampesygdomme har jeg ikke hørt om før, men jeg vil ikke anbefale det.

Gråskimmel kan ikke gro i levende plantevæv, den bruger toxiner og enzymer til at dræbe vævet foran sig. Derfor har den svært ved at inficere en plante, og starter ofte hvor der ligger lidt planterester i forvejen, som f eks nedfaldne blomster.

Sprøjtning med en næringsopløsning som skummetmælk vil hjælpe gråskimmel igang.

PS.: Diverse råd angående sygdomme og skadedyr - hvis der var noget om det, blev det brugt i erhvervet.

...

Lars Lund

24 jun 2014 12:48

Hej Bent 

Tak for din kommentar. Der er måske tale om to forskellige grundholdninger. ( eller videnskaber). Jeg er økologisk baseret og økologiske uddannet, og det vil sige, at jeg ikke anvender metoder der er baseret på den viden man  med alt respekt anvender i gartnerier, selv om jeg også ved at gartnerne her gør et stort arbejde for at anvende så meget biologisk bekæmpelse som muligt.

Inden for økologiske kredse har man i mange år både seriøst forsket, men også i praksis afprøvet diverse midler mod forkskellige plantesygdomme. Fortrinsvis er det planteudtræk. Der er lavet tykke bøger om det, og der er skrevet meget om det, blandt andet af den i alle kredse anerkendte Maren Korsgaard. Det Danske Rosenselskab har også haft en kemiker der har afprøvet forskellige økologiske midler, heriblandt skummetmælk. Skummetmælk og udtræk helbreder ikke, men kan forebygge. Det er almindelig anerkendt at det virker på grund af belægning af calcium på bladene. Calcium styrker mod mange forskellige plantesygdomme og jeg ved det er hyppigt anvendt i frugtavl for netop at hindre bladinfektioner. Mælkesyrebakterie stabiliserer bladets mikroklima og mælkesyrebakterier er med til at styrke planternes immunforsvar. Jeg har i øvrigt også set mælkesyreprodukter anvendt i gartnerier i USA.   

mvh

Lars     

Om Lars Lund

Lars Lund er ekspertblogger i Drivhusklubben.

Lars er tidligere anlægsgartner og nu havejournalist med enorm viden om især drivhuse.

  • Fremhævede indlæg