Blog


...

Drivhusklubben

11 maj 2012 13:25

Uddrag fra Signe Wenneberg's nye havebog "Spis din have"


Her er et uddrag fra Signe Wennebergs helt nye bog Spis Din have. Bogen har fået en fantastisk modtagelse af anmelderne – læs anmeldelserne på www.signewenneberg.dk. Drivhusklubben sætter nu 5 eksemplarer på højkant i vores Facebook konkurrence!




UDDRAG:

Det, jeg vil anbefale allermest i køkkenhaven, måske endnu mere end det at få høns, er at få et drivhus. Også selv om haven er en taghave, en baggård, en kolonihave, en fælleshave, en børnehave, en fritidshjemshave, en plejehjemshave, en have ved et krisecenter – eller en helt almindelig villahave … I alle tilfælde vil jeg anbefale et drivhus.

Foto: Signe Wenneberg - signewenneberg.dk

 

Mit første drivhus var knap 10 kvadratmeter. Mit andet og nuværende drivhus er 20 kvadratmeter. Der er ingen tvivl om, at hvis jeg nogensinde får et tredje drivhus, så må drivhuset gerne blive 30 kvadratmeter. Og der skal være mistbænke af mursten foran efter engelsk forbillede og meget gerne en lille bitte brændeovn inde i drivhuset. Så kunne man bedre have forspiring og også værksted derinde.

 

Et ægte drivhus er et koldhus. Elektrisk opvarmede drivhuse er efter min mening usportslige. De er heller ikke bæredygtige. Der må være grænser for galskaben. Selvfølgelig skal vi fyre i de huse, vi bor i, men i drivhuset? Nej. Når jeg taler om drivhuse, taler jeg derfor kun om drivhuse, som ikke varmes op af elvarme og den slags.

 

Et almindeligt uopvarmet drivhus kan bruges hele året. Det er værksted, sandkasse, legehus og eksperimentarium om vinteren. Om foråret kan der forspires, og den første sol kan nydes allerede fra februar måned. Solen varmer hurtigt drivhuset op. Jeg har prøvet at have 20 grader i drivhuset i februar og marts. Om sommeren og om efteråret er der rigtig gang i den i drivhuset. Mit drivhus er fyldt med tomater, chili, vin, peber, hindbær og agurker. Plus alle mine forsøg, hvoraf nogle lykkes, og mange mislykkes. Jeg lykkes tilsyneladende aldrig med basilikum. Til gengæld er der kommet en invasiv art af hindbær i drivhuset, og det er måske ikke noget at bryste sig af, men det går rigtig godt med disse hindbær, og der er bær helt frem til, der kommer frost.

 

Lav dine egne tomatplanter. Det er næsten gratis og meget nemt. Sørg for at smage noget forskelligt hvert år. Køb underlige frø til mærkelig tomatplanter.

Foto: Signe Wenneberg - signewenneberg.dk.

 


Ligesom man ikke kan være sur, når man hopper på trampolin (man kan ikke, prøv selv), så kan man ikke kan lade være med at blive i rigtig godt humør af at opholde sig i drivhuset. Nogen mener, at det skyldes, at ionerne bliver fordoblet gennem drivhusglasset og dermed skaber dobbelt ilt. Andre siger, at det er lysmængden, der påvirker serotonin-indholdet i hjernen.

 

Det kan godt være noget af en udskrivning at købe et helt nyt drivhus, og det vil helt sikkert tage mange år, før tomaterne har tjent sig selv hjem, hvis man vælger at lave regnestykket på den måde. Men hvis man ser på, hvad det gør for ens haveglæde, er der ikke noget at betænke sig på. Det er, som alt andet i hus og have, et spørgsmål om at prioritere. Også økonomisk. For syv år siden valgte jeg et drivhus frem for et nyt badeværelse, også selv om det gamle badeværelse var næsten ubrugeligt.

 

Når du har et drivhus, så udnyt det! Lav eksperimenter. Lad være med at plante de samme slags tomater år efter år. Prøv nogle forskellige hver eneste sæson. Tag ud og find nogle virkelig underlige sorter: lilla, orange, gule, store, små, søde. Prøv dig frem med agurker, vin, oliven, ferskner, abrikoser, appelsiner, citroner, figner, basilikum, chili, og hvad du ellers har lyst til. Når planterne er groet til, bliver der en frodig duft derude: Den er lummer, fyldt med ilt, og tomater og duftgeranier dufter stærkt, hvis de er blevet rystet.

Foto: Signe Wenneberg - signewenneberg.dk