Blog


...

Lars Lund

30 maj 2012 10:58

Tre små tips til drivhuset

I denne uge skal du have tre små tips, jeg har stjålet et eller andet sted i landet. Hvis jeg kunne huske hvor, skrev jeg det, så er det hos dig, så undskyld og fortæl mig det bare. :o)

Hold på melonerne

Der findes mange måder at holde melonerne oppe. Den mest kendte er en gammel nylonstrømpe, men her er en lidt mere original ide. En gammel BH, er jo som skabt til et par meloner. Det ved alle da.

 

Fliser til det runde drivhus

Det kan være svært at flisebelægge det runde drivhus. Med limstone er det næsten en leg. De sælges mange steder, og ved du ikke hvor, så gå ind på Google og skriv natursten eller limestone. Den slags sten er uhyre populære i især England. 

Skjuler til kapilærkasser

Kapilærkasser er grimme, synes alle piger. Jeg har før vist, hvordan de kan skjules med pil. Intet holder evigt og slet ikke pil. Men man kan jo lave en ramme af lærketræ, eller endnu mere holdbart af komposit. Der er bare fire sider og 8 skruer, så er fruen sikkert stolt af dig.

 

1 Kommentarer til dette indlæg

...

Anja Egeriis

01 jun 2012 16:10

Når man alligevel skal skrue en ramme sammen. kan man jo også tage hele skridtet og grave et bed ud direkte i jorden :) Det vil planterne blive glade for og belønne dig med at smage bedre!

Om Lars Lund

Lars Lund er ekspertblogger i Drivhusklubben.

Lars er tidligere anlægsgartner og nu havejournalist med enorm viden om især drivhuse.

  • Fremhævede indlæg