Blog


...

Mattidrengen

09 maj 2012 14:57

Ny bolig ejer - overtager have og drivhus!

Kære alle!

Jeg fandt vej herind via Facebook siden, og tænkte at det kunne da være hyggeligt og inspirerende for mig at deltage i drivhusklubben, nu hvor jeg for nyligt er blevet have og drivhusejer.

Jeg er en gut i midten af 30'erne, som hidtil ikke har haft anledning til at interessere mig for dyrkning, selvom konceptet egentlig altid har tiltalt mig på et ellers ubevidst niveau.

Jeg ved ikke om det er alderen der gør det, men jeg er efterhånden begyndt at få en interesse i selv at dyrke især grøntsager og frugter.

Jeg har selv haft en barndom i storbyen uden ret meget føling/kontakt med dyrkning, landbrug osv, hvilket gør at jeg ikke ønsker at mine egne børn også får det her fjerne forhold til noget så vigtigt som maden, grøntsagerne og kødet.

Altså ting jeg ellers selv altid har taget for givet. Mine børn skal ikke tro at maden gror i supermarkedet ;) 

Nå, men..

Kæresten og jeg (og vores 2 små børn) købte et hus i slutningen af sidste år hvor der fulgte en næsten 1000 m2 have, inkl. drivhus med!! :)

Der er ikke nogle mærker at finde på drivhuset. Nogle bud på hvilket mærke det kunne være?? Læg mærke til de knuste og beskidte glas ;)

Drivhuset er meget småt og jeg kan ikke se hvilket mærke/producent der står bag. Jeg ved dog at det er meget gammelt og den tidligere ejer har haft det i næsten 20 år.

Jeg har ladet mig fortælle at drivhuset i over 10 år har produceret de skønneste vindruer hen over sommeren. Jeg må ærligt indrømme.. i starten havde jeg svært ved at tro på det, da drivhuset som sagt var meget småt og endda beskidt og ikke særlig velholdt.

Jeg kunne sagtens se at der var en vin plante i drivhuset. Men det lignede jo mest af alt en grå, tør og vissen plante i vinters da vi flyttede ind.

Vindrue planten har et meget "tørt" look generelt, så meget ved jeg - Men forestil jer hvordan planten har set ud i den kolde vinter! :)

Det er først for nyligt, da jeg bevæger mig ud for at tage billeder af drivhuset at jeg lægger mærke til bitte-små vindruer i grenene.

Se efter på toppen af billedet.

Nu har jeg pludselig en smule mere fantasi til at forestille mig at planten skulle kunne producere op imod de 15 - 20 kg vindruer, den tidligere ejer talte om. Ovenikøbet uden nogen nævneværdig tidsinvestering sagde han. ;)

Glæder mig til sommeren!!

PS: Ligeså snart jeg får lidt mere tid vil jeg vise jer mine hjemmedyrkede forårsløg! De ser ud til at blive en success ;) Hvilket er en kæmpe lettelse da det er første gang jeg forsøger at dyrke noget. De blev sået ca. midt i april.

varme hilsner

Matti

3 Kommentarer til dette indlæg

...

Jebi

15 maj 2012 07:01

Tillykke med din have og dit drivhus. Du kan godt glæde dig til mange timers arbejde og hygge i haven. Det er skønt med hjemmedyrkede grøntsager og bær. :-)

...

Torben

01 jun 2012 15:46

ja det bliver du glad for

...

Lotte Kryger

09 jun 2012 11:33

Husk at druerne skal klippes efter klasen... Tillykke er også selv ny husejer med drivhus