Blog


...

Lars Lund

11 mar 2020 10:54

Få tidlige grøntsager med forkultivering

Brug drivhuset til forkultivering og få tidligere grøntsager

 

Af Lars Lund, l@rslund.dkl

 

Du har sikkert allerede sået chili, måske også tomater og måske sommerblomster af den slags, der har en lang udviklingstid. Har du været tidligt ude, vokser planterne stille og roligt i vindueskarmen og glæder sig over, at dagene bare bliver længere og længere.
Traditionelt sår vi vores øvrige grøntsager direkte på friland, når jorden er det vi kalder tjenlig, det vil sige tilpas lun, fugtig og vejret ikke byder på frost. Men der er faktisk store fordele ved at forkultivere grøntsager inde i varmen. Der er få der gør det, men de der gør, får større udbytte, et tidligere udbytte og oftest også sundere planter. 

Vi kender det fra kartofler. De kan lægges direkte i jorden uden forkultivering, men giver vi dem et forspring inde i karmen, og meget gerne med en potte jord, de kan sætte rødderne i. Det giver meget tidligere kartofler, end hvis vi bare puttede læggekartoflerne i jorden. Samme held kan man have med gulerødder, der sås i mælkekartoner, der giver plads til de lange rødder. Når de skal plantes ud skærer man bunden af kartonen og planter i et hul, der i størrelse passer til rødderne. Sår man i for små potter, for senere at plante ud, får man enten mærkelige gulerødder eller de går til grunde.   

 

 

Det regner og regner, men inde i drivhuset kan du forkultivere dine grøntsager til køkkenhaven og dermed får bedre udbytte.
Foto: Grøn Kommunikation ©

 

 

  

Kæmpe rødbeder af de stribede af slagsen. Et resultat af tidlig forkultivering. Foto: Grøn Kommunikation ©

 

Mere plads
Forkultivering kræver selvfølgelig mere plads til flere potter. Det skal man være indstillet på. Hos os tages alle karme i brug, og hvor der ikke er karm, er der gulv op mod et vindue, og her forspires en del af vore grøntsager. Vi sover med de små spire, passer på dem og vækker dem tidligt om morgenen med en forsigtigt brusebad.

Også drivhuset tages i brug, især til salater.  

Forkultivering af grøntsager starter i marts. Spirene skal lige bruge lidt tid, før de kommer i gang og er klar til at plantes ud. De får en god start, hvor de er beskyttet mod alt det, der ofte betyder, at man skal så to gange ude i haven. I al fald, hvis man i haven er for tidlig ude. Her skifter vejret hurtigt. Foråret ude kan være alt for tørt, alt for koldt eller alt for vådt, så frøene rådner i jorden. De spirende planter der gror ude, er tilmed i højere grad udsat for sultne rovdyr. Duerne sidder på taget og venter bare på at ærterne kommer op. Dræbersneglen venter på salaten, det samme gør gråspurvene og jordlopperne.

Når planterne har fået en god start for senere at blive plantet ud i haven, så er der så meget andet grønt, der gør de forkultiverede grøntsager mindre interessante for deres fjender.  

 

 

Ærterne får en super start når de forkultiveres i drivhuset. Foto: Grøn Kommunikation ©

 

Den rigtige planteafstand
Man slipper også for at tynde ud og især at skelne mellem det, der er ukrudt, og det der er nye spirende planter. Når planteren skal plantes ud ryddes bedet for ukrudt, og herefter er der ingen tvivl om, hvad der er krudt og kanel. Planteafstanden har betydning for, hvordan planterne udvikler sig. Ved at plante forspirende grøntsager ud kan man plante ud med den afstand, der skal være både mellem planter og rækker. Samtidig slipper man for huller i rækkerne de steder, hvor der ikke kom et frø op. De fleste frøforhandlere  garanterer kun omkring 60 -70 % af frøene bliver til noget.

 

 

Ud over drivhuset tages al plads i brug, selv inde i soveværelset. Foto: Grøn Kommunikation

 

Jordskælv

Det er ikke alle grøntsager, der er lige gode at forkultivere. Min erfaring er, at de fleste af de grøntsager, hvor det er roden vi høster, godt kan blive meget forvirrede af at blive plantet om. De mister lidt fodfæstet og stritter så ud til flere sider, som om de tror, der har været et jordskælv, så de nu må stå endnu bedre fast. Med andre ord, de forgrener sig. Det kan der dog komme mange fantasifulde rodfrugter ud af, så selv om man generelt skal undlade at omplante rodfrugter, så kan man godt gøre det, hvis man ønsker en særlig sjov og dekorativ grøntsag.

Rødbeder er en af undtagelserne. Den har ikke noget imod at blive pottet om en enkelt gang, men dens rod går heller ikke så langt i dybden. Den vokser mere ud i bredden eller tykkelsen og sørger på den måde for en god forankring.

De fleste grøntsager er mellem tre og seks uger om at vokse sig så store, at de kan plantes ud. Løg og porre noget længere. Såede kepaløg, porre, hovedkål  og  selleri , kan med stor fordel startes tidligt i potter, da udviklingstiden her er lang.  
Med fordel kan man også forkultivere, ærter, bønner, squash, græskar, majs , glaskål, salat, rødbede, spinat, krydderurter, herunder persille

 

Krydderurter, herunder persille kan du roligt så i drivhuset nu. Foto: grøn Kommunikation ©

  

Forspirede planter til drivhus er...
chili, der skal forspires allerede i januar, men du kan nå det i marts, peber i marts, tomat i marts, agurk i midten af april, aubergine i starten af april og melon midt i april.

Potterne 
Dybe potter som roottrainer er velegnet til ærter. Ellers kan man bruge alt fra avispotter, tørvepotter til pluggbox og gamle genbrugspotter. De vigtigste er, at de er rene. Små frø små potter, større frø større potter. Alt for store potter er vanskelige at vande op, så jorden ikke er for tør og ikke for våd. 

Jord
Såjorden skal være fri for ukrudt. Man kan selv lave en såjord af sand og kompost, og ellers købe en så- og priklejord. Jorden skal ikke være steril som mange tror, men den skal være fri for ukrudt, og den skal ikke indeholde gødning af betydning. Især frisk kompost er en dræber.

Lys og varme
Jo mere varme jo mere lys. Sørg for at give så meget lys som muligt og at grøntsagsplanter, generelt ikke står for varmt.

Efter forkultivering
Start med at stille planterne i en mistbænk, der kan åbnes, så der ikke bliver for varmt. Her kan de stå en uges tid eller to, inden de er helt klar til at blive plantet ud i haven .

 

Det er bare med at få potterne gjort rene og komme i gang. Foto: Grøn Kommunikation ©

Om Lars Lund

Lars Lund er ekspertblogger i Drivhusklubben.

Lars er tidligere anlægsgartner og nu havejournalist med enorm viden om især drivhuse.

  • Fremhævede indlæg