Blog


...

Nanna

27 mar 2018 16:04

Varm drivhuset op med luft og nyd nye kartofler allerede i april

Bent Løschenkohl er lidt af en Georg Gearløs, når det kommer til snedige løsninger i drivhuset, der sikrer tidlige kartofler og vanding, der kan styres fra en computer

Halvvejs ude på Røsnæs lidt nord-vest for Kalundborg står Bent Løschenkohls drivhus med udsigt udover Kalundborg Fjord. Huset er solidt fæstnet, og glasset er sikret med silicone, for huset står på et af de mest blæsende steder i Danmark. 

Drivhusklubben besøger Bent en kold martsdag, og det første kig ind i drivhuset giver indtryk af et hus i dvale. Men så begynder Bent at fortælle, og pludselig fremstår det hele som en hule af finurlige tekniske tiltag, der er med til at gøre drivhuset til et højteknologisk univers, hvor blandt andet vanding og temperaturer styres fra en computer. 

“I dag er der ikke ret meget varme, så nu kører min blæser ikke. Men hvis nu jeg holder om de to følere her, så sker der noget,” siger Bent.

Efter få sekunder begynder en lille blæser at kører, og Bent slipper tilfreds de to følere. Luften bliver nu ført ind igennem nogle sorte slanger, der hænger under loftet ned genne drivhuset, hvorfra de løber videre ned i et par planekasser og afgiver dermed varme til afgrøderne som i dette tilfælde er kartofler og kål.

"Planter er lidt ligesom os mennesker, hvis vi har det varmt om fødderne/rødderne, så kan vi godt klare at være i et rum med lidt kølige temperaturer.”

Langdistancevanding

Bent er Pensioneret gartner og lidt af en Georg Gearløs. Udover at få blæst lun luft rundt i drivhuset, har han også sørget for, at han kan vande drivhuset fra sin computer. 

“Jeg har sat en sensor på, som bliver styret af temperaturen herinde,” siger Bent.

Vandet opsamler Bent fra taget af sit hus. Han opbevarer det i to store sorte beholdere, herfra bliver det ført ind i drivhuset via en slange, der forgrener sig ud i mindre slanger, der fører ud til de enkelte plantekasser. 

“Med det her system kan jeg hele tiden have et øje på drivhuset, selvom jeg befinder mig langt væk. Det giver frihed.”

Bent Løschenkohls guide til kartoffeldyrkning på varm luft

Allerede i begyndelsen af marts måned bliver der 20 grader i drivhuset på en solskinsdag, mens jorden dog stadig er under 5 grader varm. Kartofler kræver en jordtemperatur på mindst 7 grader, og derfor kan varm luft være løsningen, der betyder, at du kan komme i gang med kartoflerne tidligere end normalt. Det gør du ved at gemme noget af drivhusvarmen i jorden, og det behøver ikke at være nørderi.

Da jeg byggede drivhuset, lagde jeg plasticvandrør i jorden i ca. 50 cm dybde og 50 meter sorte slanger i taget, såkaldte omrør. Der var vand i slangerne, og en lille akvariepumpe blev styret af en mikroprocessor, Arduino. Det fungerede, og forlængede sæsonen med 1-2 måneder i hver ende. Det var dog meget svært at lime tingene sammen, det blev utæt, og der kom luftbobler i slangerne, så sidste år opgav jeg den model og prøvede i stedet med luft. 

At blæse luft igennem slangerne i stedet for at pumpe vand giver dog det problem, at når luften afkøles, kondenserer luftfugtigheden, og laver en prop af vand. Det kan man klare med et hul i slangen til dræning. Til gengæld er der ikke de store problemer med at holde anlægget tæt, for små utætheder betyder ikke noget, og så kan anlægget bruges om vinteren, for luften fryser ikke.

Det skal du bruge:
Sort omrør (kan findes i byggemarked eller trælast), blæseren er fra THansen og termostaten fra Conrad (de kan sikkert også findes andre steder.)

Sådan gør du:

Bedet blev tømt for jord (kompost) og en varmeslange lagt i bunden. Den varme luft kommer ind i midten af bedet gennem slangen forneden til venstre. Det er vigtigt, at slangerne fordeler varmen jævnt og også fører varmen ind i midten af bedet. De 2 små fliser blev fjernet da der kom jord på.

Læg ca. fem cm. jord over slangerne og læg så forspirrede kartofler i bedet. De må gerne ligge tæt, for de kommer ikke til at give så meget. Dæk herefter kartoflerne med ca. 10 cm jord. Ved ikke at lægge for meget jord på, begynder kartoflerne hurtigere at vokse. Efterhånden som de vokser op lægger man mere jord på, på den måde holder man hele tiden kartoflerne til ilden, da de vil gro hurtigere og også blive stærkere. 

Isoler herefter bedet med lidt plastic. Sidste år lagde jeg kartoflerne 20. februar, og de klarede to perioder med hård frost, fordi der kom lidt sol om dagen.

Blæseren, der blæser luft gennem solfangeren og slangerne i bedet er en 12 volt blæser til luftmadrasser.

Jeg har ladet de sorte slanger føre op under kippen af drivhuset før de føres videre ned i bedet. På den måde fungerer de som solfangere og varmer luften yderligere. Dette kan dog undværes, således at luften blot blæses direkte ned i jorden. 

Vanding

Vanding af kartoflerne kræver lidt grønne fingre. Når de er lagt skal jorden holdes til den tørre side, ellers rådner læggeknoldene. Efterhånden som toppen bliver stor skal der mere vand til, og når de er vokset til bruger de faktisk en del. Jeg vil råde til en gang imellem at stikke en hånd i jorden og mærke efter - og kan man ikke stikke en hånd i jorden, er jorden for stiv!
HUSK! Kartoflerne skal ikke gødes, så får man en stor top og ingen knolde.

El

Man må ikke selv forbinde strøm, og hvor grænsen går, er svært at finde ud af. Få en autoriseret installatør til at lave en udendørs stikkontakt med jord, i drivhuset. Sæt en termostat på f.eks. som denne strømforsyningen til blæseren. Mål temperaturen i bedet med et jordtermometer, og indstil termostaten til f. eks. 5 grader højere.

Ja, det er dyrt, men hvad kostede drivhuset? Nu kan sæsonen forlænges med mindst en måned i hver ende, og termostaten kan bruges til andet sjovt som overvintring af planter i drivhuset.

Virker det?

Efter en periode med hård frost og blæst, blev det sol den 18. marts. Temperaturen i bedet var 3,63 grader kl 7:30, og ved 9-tiden startede blæseren. Gennem dagen var der knapt 20 grader i drivhuset, luften blev blæst ned i bedet fra solfangeren med 24-27 grader, og kom op med omkring 14 grader. Sidst på dagen var temperaturen i bedet 10,13 grader, og den følgende morgen 8,56 grader.
I de efterfølgende dage har temperaturen i bedet ligget mellem 10 og 14 grader, og det er meget tilfredsstillende.
Det resulterede i, at vi allerede i slutningen af april sidste år kunne nyde nye kartofler. 

Velbekomme

Om Bent Løschenkohl (denne her bruger jeg ved alle artiklerne)

Uddannet Gartner, Hortonom og plantepatolog (Lic. Agro.)
Har tidligere arbejdet som Produktionskonsulent ved Gartneriet PKM i Odense
Er i dag pensionist, men dyrker både drivhus og have. 
Drivhuset står ved sommerhuset på Røsnæs, hvor Bent og Hans kone Ellen tilbringer en stor del af året. 
Står bag hjemmesiden: sygeplanter.dk
Bent er desuden mangeårigt og aktivt medlem af Drivhusklubben

2 Kommentarer til dette indlæg

...

Lars Lund

02 apr 2018 10:05

Super indlæg og meget inspirerende. 

...

Nanna

03 apr 2018 13:36

Tak Lars

Ja, Bent har mange gode tips i ærmet og er meget inspirerende at tale med. :)