Blog


...

Lars Lund

13 mar 2013 10:06

Lækre søde kartofler

Lækre søde kartofler til drivhuset
Søde kartofler – Ipomoea batatas "Beauregard"

Du kan dyrke dine egne søde kartofler, der trods sit navn ikke er en kartoffel, men en slyngplante tilhørende snerlefamilien (Convolvulaceae). Søde kartofler elsker lys og varme og placeres i drivhus eller terrasse. De skal vandes regelmæssigt, og kan høstes efter 90-120 dage.

Foto: Floradania

Søde syden

Sød kartoffel kommer fra den nordvestlige del af Sydamerika. Herfra er den blevet spredt til andre dele af verden. Den ligner en kartoffel, men har ellers ikke til noget fælles med almindelige kartofler. Den smager heller ikke som kartoflen, men er mere sød og nøddeagtig. Til gengæld er den rigtig god at lave kartoffelmos af.

Plant ud med tomaterne

Knoldene kan du købe hos pottehandleren, men ofte også i supermarkedet. Du planter dem ud samtidig med, at du planter dine tomater ud, for de kan ikke tåle frost. Herefter skal du vente med tålmodighed. Det tager rundt regnet 100 dage, før du kan plukke de søde kartofler.

På nettet kan du finde masser af opskrifter. Søde kartofler kan bages, steges, komme i gryderetter, laves til pomfritter, ja du kan næsten lave alt med dem. Fibrene er grove, og derfor er det sund spise.

Lækkerier

Femina.dk har følgende forslag:
Lækkert tilbehør til lam, svinekød og fjerkræ.

Til 4 portioner skal du bruge:
6, søde kartofler, 1 spsk. olivenolie, saft fra en lille citron, kværnet peber, 1½ tsk. st. koriander, 6 cm friskrevet ingefær, 2 stk. små røde finhakkede chilier ½ spsk. flydende honning, groft salt, hakket persille.

Skræl kartoflerne og skær dem i både eller terninger.
Bland oliven med citronsaft, krydderier, ingefær, chili, og vend kartoflerne i blandingen
Bred kartoflerne ud på bagepapir i en bradepande eller en plade til ovnen.
Bag dem midt i en ovn ved 200 grader i ca. et kvarter. Vend dem af og til.
Dryp honning i en tynd stråle over kartoflerne og giv dem ekstra 5 minutter i ovnen.
Drys salt og hakket persille over dem.

Opskriften er lavet af Susanne Plamqvist