Blog


...

23 maj 2019 11:43

Det skal du være opmærksom på, hvis du dyrker i plastik

Mange byhaver, taghaver og gårdhaver dyrker alene i plast og de fleste danskere har på et tidspunkt sat kartofler i murerbaljer og murerspande. Men er det egentlig farligt? Læs her, hvad du skal være opmærksom på

Flere og flere går over til at dyrke i bede, men det skyldes dog ikke, at plantesækken er af plast.
Foto: Grøn Kommunikation ©

Af Lars Lund

Mine kartofler gror rigtig godt, og de første, der blev lagt i drivhuset er høstet. De andre ligger i en af de sorte spande, som så mange dyrker i, enten fordi de ikke har meget plads, eller fordi de som jeg, starter nogle af kartoflerne op i drivhuset.
Jeg har tit overvejet, om det er sundt at dyrke i plastspande, og jeg ved, at rigtig mange har tænkt det samme. Haveselskabet anbefaler, at man undgår at dyrke i plast, men søger man dokumentation for om plast er farligt til at dyrke køkkenhaver i, får man lidt vage svar. Plast er i den grad kommet i søgelyset og industrien må på godt og ondt være syndebukke for, at vi ikke altid tænker os nok om, når vi for eksempel smider affald i havene eller på vejene.

Undgå blødt plast
Meget plast er lavet af PVC, og det er almindelig kendt at plastlegetøj, der indeholder PVC ikke er egnet til at sutte på, og at det af samme grund er forbudt at bruge i legetøj. Der findes både hård og blød PVC. Det hårde bruges til tagrender, rør, og tagplader og udgør ikke en sundhedsrisiko, men det gør det bløde plast.
For at blødgøre PVC anvendes forskellige typer af blødgøre og ca. 90 procent er ftalater. Ftalater er opdelt i to grupper, de højmolekylære og de lavmolekylære, og her er det de lavmolekylære ftalater, man skal passe på. Det er stoffer som betegnes DEHP, BBP, DBP og DIBP. De lavmolekylære ftalater -altså de, der bruges til at blødgøre plasten- står for forbud, og det skyldes, at de allerede er klassificeres som reproduktionsskadelige. Ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside er der dog allerede nu sket en reduktion af de giftige ftalater, så produktionen nu kun udgør under 10 procent. Fra 2020 ventes der forbud mod de fire mest skadelige ftalater der anvendes i sportsudstyr, vinylgulve, ledninger, badeforhæng og voksduge. Men bemærk det er EU og ikke den store verden, hvor meget af vores plast også kommer fra.

Murerbaljen er ikke godkendt til fødevare, men du kan godt dyrke i den, hvis du skyller det spiselige der rører ved plasten.De farvede bløde baljer skal du tjekke. Foto: Grøn Kommunikation  ©

 

Ingen problem med plantesækken
Der er ikke lavet forsøg, der viser at planter kan optage ftalater. Plastposer, køkkenredskaber, skåle der er egnet til kontakt med fødevare skal være forsynet med et glas/gaffelmærke. Det er en murerspand eller en plantesæk for eksempel ikke. Det er heller ikke alle slanger eller pexrør, der må transportere drikkevand. For murerspande og baljer er ikke lige tænkt på at dette produkt på indirekte vis er i kontakt med planter, der ender som fødevare. Det betyder ikke, at det er farligt selv om det ikke er mærket, og jo hårde plasten er, jo mere sikker kan man være på, at der ikke er en risiko. Når det handler om plantesække kan vi godt regne med, at de plantesække der er på det danske marked ikke er sundhedsskadelige og ikke indeholder PVC. Typisk er de lavet af polyethylene, der er samme produkt som madfilm og mange madkasser i øvrigt er lavet af. Det udgør kun en risiko, hvis det varmes op I for eksempel en mikroovn.

 

 

 

 

Pallerammer er ikke af trykimprægneret træ. Derfor giver mange dem et beskyttende lag af plastfolie. 
Foto: Grøn Kommunikation ©

 

Tryk på højbedet
Hvordan er det så med trykimprægneret træ til højbede med køkkenurter? Trykimprægneret træ er ikke længere så giftigt, som det var engang, men da det er imprægneret med noget, der skal holde skak mod svampe, er det jo nærliggende, at det også kan gøre skade på afgrøderne. Et er dog om det gør skade, eller om giftene optages af planterne. To studerende fra Københavns Universitet har i forbindelse med et speciale undersøgt, hvordan stærk forurenet jord påvirker planterne. Ved at sammenligne gulerødder, kartofler og kål dyrket i helt uforurenet jord med samme dyrket i stærkt forurenet jord, indeholdt de vaskede grøntsager ikke nævneværdig forskel i forhold til indholdet af tungmetaller. Heller ikke indholdet af cadium, krom, kobber, zink og nikkel udgjorde nogen forskel. Det betyder dog ikke, at man ikke skal udskifte jorden i et højbed, når man bor nær et trafikeret område. Det vil altid være en god ide med en udskiftning nu og da, alene for at undgå at få forurenet jord i munden. Det er også en af grundene til, at man skal vaske afgrøderne inden brug.

  

 

Plast er praktisk. Flere gartnere er gået væk fra de sorte urtepotter, fordi de ikke kan sorteres i alle sorteringsanlæg.
Foto: Elho © 

Der er forskel på, hvad der er farligt og hvad der er en risiko.
Hvis et stof betegnes som en risiko, vil det først blive farligt, hvis man indtager det i større mængder. Tænk blot på køkkensalt. Er det farligt, ville selv små mængder gøre skade.

Miljøkonsulent Jakob Clement fra plastindustrien opfordrer forbrugerne til at købe plast fremstillet lokalt, men siger dog, at der intet er, der tyder på, at der for eksempel siver kemikalier fra plastfolie eller anden plast ud i jorden.

Ifølge en nyere undersøgelse foretaget af Plastindustrien i Danmark, så er tre ud af fire danskere utrygge ved kemien i deres plastprodukter. Ifølge samme industri bygger utrygheden på manglende viden og fordomme i al fald, når det gælder produkter, der er fremstillet i EU. Her er der godt styr på, hvad plasten indeholder. Desværre er der ikke samme styr på plasten fra byggemarkeder, der i stigende grad sælger plast fremstillet i Kina og uden for EU. Byggemarkederne er forpligtiget til at oplyse forbrugerne, hvilke stoffer plasten indeholder, men er langt fra i stand til det, viser en anden undersøgelse foretaget af Forbrugerbladet Tænk. Flere byggemarkeder svarede forkert eller kunne ikke få de ønskede oplysninger hos producenterne.

 

Så er der jo lige bildæk, er de farlige? Kun hvis de er fyldt med bremsestøv fra de ældre biler. Foto: Grøn Kommunikation ©

 

Tips og fakta
Hvis du vil være sikker på om det plastprodukt du køber er fremstillet af PVC med ftalater som betegnes DEHP, BBP, DBP og DIBP, så er butikken forpligtiget til at undersøge det, inden for en frist på 45 dage. Det hurtigste er måske at undgå det bløde plast og gå efter det hårde, og det sikreste at plante direkte i din egen jord.  

Miljøstyrelsen har tidligere sendt mig en række tykke rapporter om plast og risiko, men ingen indeholder konkrete undersøgelser om plast skulle udgøre en risiko i forbindelse med dyrkning af fødevare. Sådanne undersøgelser er ganske enkelt ikke foretaget. Efter styrelsens vurdering er risikoen for en eller anden form for udsivning næsten ikke til stede, og det antages slet ikke værende farligt for eksempel at fore siderne i højbede med folie.