Blog


...

Lars Lund

08 jun 2020 08:39

Hækken skal klippes og blåregnen beskæres

Ny bog giver dig ikke længere undskyldninger for at lære kunsten

Af Lars Lund

l@rslund.dk

I min have står et æbletræ, som er beskåret mod alle de regler, der findes. Det er et ananastræ, der står ikke så langt fra mit hustag og har stået der, længe før jeg fik solceller. Da solcellerne blev sat op, sendte træet skygge over dem.

Problemet var, at jeg faktisk var rigtig glad for træet, så jeg lavede en form for kompromis mellem cellerne og træet. Træet fik stort set kappet krone i bund, og da stammen kun har bark på den ene side, tænkte jeg, at det så nok gik ud af sig selv, og så var det ikke min skyld. Det lettede lidt på samvittigheden. Men det gik ikke ud, så år efter år har jeg klippet kronen ned, og år efter år kommer det med en ny smuk krone og omkring 10 æbler. Det er med andre ord ikke altid, at man kan ødelægge et træ ved at beskære det forkert.

Mange haveejer er mere end usikre på, hvordan de skal beskære andet end lige ligusterhækken. Jo der er også de, der beskærer roser med hækkesaksen. Derfor holder de sig ofte fra øvrigt beskæringsarbejde, selv om det i nogle tilfælde kunne være klogt at lære blot de mest elementære begreber om beskæring. Det gør jeg næste år, er det mest almindelige svar. Gør man det, så kan intet gå helt galt, og bruger man Steven Bradleys ny udkomne bog med titlen ”Beskæring helt enkelt”, ja så er det rimelig enkelt at gå til.

 

 

Manipulation
I sin simpleste form er beskæring en metode til at manipulere en plantes vækst, form og produktivitet ved at afskære og forme den til det, man ønsker, der skal komme ud af det. At beskære planter ordentligt er ikke så meget et spørgsmål om at vide, hvordan man skal skære, som at vide hvad man gerne vil opnå, skriver Steven Bradley. De to udsagn behøver dog ikke at være modsætninger, men det er helt korrekt, at mange gerne vil beskære, fordi de tror, det bare er noget man skal, uden helt at vide hvorfor og måske i høj grad hvornår. Er træet for eksempel blevet større end man forventede, så er det jo altid rart at vide, hvordan man mindsker det, uden det helt mister sin form, og eventuelt mister den nytte, træet også gør.

 

 

Syrentid
Der er mange kloge begrundelser for beskæring i bogen, og efterhånden er alle der professionelt beskærer, også enige om, hvornår det er bedst at beskære et træ eller en busk. Frugttræer blev for eksempel tidligere beskåret om vinteren, men nu er man enige om, at et sår heler bedst, når træet er i vækst, hvor det kan hele såret med alt sin livskraft. Enkelte gange støder man dog på traditionelle uenigheder som for eksempel at bløder et træ efter en beskæring, så svækkes det. Andre mener det er vrøvl, og at det ikke er dokumenteret, at en blødning skulle svække et træ. Der er også rigtig mange meninger om man skal nippe hovederne af rododendron efter blomstring eller lade dem være, og det samme gælder hovederne af syrener. Her er det altid godt at lytte til de fagfolk, der til daglig arbejder med planterne for eksempel med syrener.  Joel Klerks engrosplanteskole, der laver et meget stort antal af de syrener, vi har i danske haver mener, at beskæring går ud over blomstringen. Den dukker frem af de yderste knopper. Kun hvis syrenen bliver for stor, kan man beskære den. Steven Bradley mener, man bør beskære sine syrener for at undgå lange ranglede stængler med meget bart ved og for at fremme produktionen af nye blomsterbærende skud. Det gør man lige efter blomstringen ved at skære de blomsterbærende stængler ned til et par stærke knopper. Det giver efter hans mening, den maximale vækstperiode til dannelse af næste års blomster. Herudover bør man skære alle tynde, svage eller forvoksede stængler ned til et par sunde knopper.

Steven Bradley skriver meget let forståeligt, og han har fat i lige det, den helt almindelige havejer har brug for. Hovedindholdet er et planteleksikon med over 50 forskellige planter, hvoraf de fleste af de 50 planter også er almindelige i danske haver. For hver plante der er beskrevet, er der let forståelige illustrationer, så der ikke er noget at tage fejl af. Skulle du nu alligevel være i tvivl om, hvordan man klipper en hæk, er det også forklaret og vist. Der er tips til formbeskæring, og hvad du gør, når hækken er blevet for bred. Selv bunddække er med i bogen, samt specialbeskæring som stævning, der er den ældste form for beskæring. Går du haveåret i møde med en stadig stigene usikkerhed om beskæring, så er det lige bogen, du skal have fat i. 

Beskæring- helt enkelt

Steven Bradley

192, sider, 250 kr.

Forlaget Lindhardt og Ringhof  

Bogen om beskæring er lige til at gå til og anvisningerne let at følge.

 

Mit æbletræ, beskåret lige efter bogen om hvordan man ikke skal beskære, men som trods alle regler og mod min forventning, fik det ønskede resultat.

Foto: Grøn Kommunikation ©

 

De tidligt blomstrende klematis skal beskæres efter blomstringen. De blomsterbærende stængler klippes ned til et par stærke knopper.

Foto fra bogen. ©

 

Hver plante i bogen har to sider. Den ene side fortæller i tekst, hvordan du beskærer en ung plante, senere en etableret plante og endelig en plante der skal forynges. Den anden side viser de beskæringssnit, der skal tages. Her er det rododendron.

Foto fra bogen ©

 

Hækken kan formes på mange måder og også her får du mange tips.

Foto fra bogen ©

 

 

Skal syrener beskæres eller skal de ikke. Det er der flere meninger om.

Foto: Grøn Kommunikation ©

Om Lars Lund

Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svære på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.

Bliv klogere på Lars Lund
  • Aktuelle Indlæg