Blog


...

Lars Lund

12 jun 2019 16:29

Det er ikke for sent at plante tomater

 Du kan sagtens nå at dyrke udendørs tomater

Foto: Grøn Kommunikation ©

Af Lars Lund

Selv om vi er midt i juni, er det ikke for sent at komme i gang med at dyrke tomater udendørs ,og dyrker du dem direkte i jorden, vil du blive overrasket over, hvor nemt det er. De skal ikke vandes, kun have en smule gødning og i sidst på sommeren, har du et lækkert tomat supplement, til de tomater du dyrker inde.

Faktisk kan du også dyrke tomater i dit drivhus uden at vande. En af vore flittige læsere fra Kolding Jørn Jørgensen har i flere år dyrket tomater uden at vande dem. I Drivhusklubben kan du også læse en tidligere artikel jeg har skrevet, om en russisk kvinde, der dyrker tomater i drivhuset uden at give dem vand. Hun vander dem ganske vist med 5 liter vand, når hun planter dem ud, men herefter må de passe sig selv. Måske skulle du offer en enkelt plante og prøve forsøget.

 Jørn Jørgensens tomater trives helt uden vanding. Foto: Jørn Jørgensen ©

 

Lunt og med læ

Ude går det i al fald. Det har jeg gjort i mange år og det fungerer. Du skal blot plante dem et sted hvor der er lunt, så er du nemlig sikker på, de også modner.

 Det er især de runde traditionelle tomater der klarer sig godt. Det er sorter som Dansk Eksport og Gemini, der er sikre, men også den gamle kendte Elin, der får bedre smag uden ind inde og Ailsa, Craig og AceGlacher.

 

Grav et hul og ned med planten. Giv godt med vand så planterne står i en jord der er godt vandmættet, så går resten af sig selv.

1 Kommentarer til dette indlæg

...

Kathrine Bov

25 jun 2019 11:40

Hej Lars

Meget enig i, at det er meget vandbesparende at dyrke direkte i jorden. Men planter Jørn i Kolding ikke sine tomater ekstra dybt med denne metode?
Jeg synes, at jeg læser, at flere har held med at plante tomatplanterne pænt dybt; og det giver oven i købet stærkere (læs: mindre ranglede) planter.

Derudover kan jeg tilføje, at min erfaring er, at også mange sorter af cherrytomater giver smagfulde tomater på friland :-)

Mange hilsner
Kathrine aka. https://froesnapperen.dk/

Om Lars Lund

Lars Lund er ekspertblogger i Drivhusklubben.

Lars er tidligere anlægsgartner og nu havejournalist med enorm viden om især drivhuse.

  • Fremhævede indlæg