Blog


...

Lars Lund

21 jun 2016 22:58

Et støbt kar til regnvand

Lars Lund har fået mere inspiration til at arbejde i beton. Denne gang støber han et kar til opsamling af regnvand. Det går dog ikke helt som planlagt, men til sidst kommer han dog i mål. Man skal jo lære hele livet er et af hans mottoer. Videoen er lavet over foråret, og sidste hånd er lige lagt på værket. Kik med i ti minutter. 

3 Kommentarer til dette indlæg

...

Randi

24 jun 2016 17:59

Hej Lars- Jeg forstår ikke rigtig meningen med det stor kolos af en beton beholder til regnvand. Kan du give mig en fornuftig mening med at bruge tid og kræfter og ikke mindst en del penge for at lave den i beton.? Du fortæller ikke hvor mange Liter  den rummer. ?

Undskyld , jeg blander mig, men jeg bliver noget ærgerlig for jeg kan ikke se andet end et hav af minusser. 1. den er ikke særlig køn i en ellers veltilrettelagt have. 2. den kan springe i stykker når det bliver frost. 3. den er temmelig besværlig og meget dyr at lave.

Hvorfor ikke "bare" bruge de  der ellers flotte plast beholdere som fås/købes i mange forskellige størrelser og farver og som kan stilles forskellige steder alt efter behov og som ikke fryser i stykker om vinteren.

Jeg har 30 års erfaring med min kolonihave og har valgt 5 forskellige størrelse beholdere alt efter opsamlingsmulighed og brug af vand det pågældende sted. Har så også valgt at ofre en pumpe ( 3-400 Kr.) der  kan sprede vandet ud hvor der er brug for det. Regnvejr er en forudsætning for at det hele har en mening.

...

Lars Lund

25 jun 2016 15:06

Hej Randi. Dejligt frisk indlæg. Ja, men der behøver ikke være mening med alt :) Først og fremmest er det for at afprøve materialerne og metoden-  dels, det at farve beton - og dels det at støbe i en ramme. Inspirationen kommer fra England, hvor vandtrug og kar støbt i beton er meget populært, men også fra et par svenske bøger med titlen Beton støbning , og Beton i din bolig. De bliver mosbelagt og bliver kun kønnere og kønnere med tiden. Egentligt skulle mit kar have været muret, og det er jeg rimelig god til, men jeg fik lyst til at udfordre mig selv ved at prøve noget helt andet og ændrede derfor projektet, med de problemer, det så også gav, når man ikke starter rigtigt. ( Men jeg kan godt lige også at vise, når noget bare går helt skævt.)   Nu vil jeg dog ikke have noget stående der er grimt, og selv om du ikke kan se det på billedet, så synes både vi selv ( især min dejlige og kreative kone) og vore mange besøgende, at det er rigtig flot. Det skal ses mere i en helhed og i et sammenhæng.Familejournalen var her i torsdags  for at lave en artikel, der kommer i foråret 17, og også de var ret begejstret for "lærlingens" kar. Måske har du ret mht frostsprængninger, men før plastik rigtig blev moderne, lavede man havedamme i beton ( med armering) og ja nogle gør det stadig. Jeg har egetræstønder til opsamling af regnvand, fordi jeg ikke kan lide plastik, og de skal tømmes hvert år ellers ødelægges de i frosten. Jeg har det med plastik, som jeg også har med plastikvinduer, at det ikke er noget for mig. Derud over afgiver Nogle plastikbeholdere stoffer (PVC) der ikke er godt for os mennesker. Jeg har i lighed med egetræstønderne også tænkt at tømme mit betonkar, selv om jeg ikke tror, det er et problem, at det står med vand.

Økonomien : Udgiften har vel være i nærheden af små 700 kr. Det dyreste har være pladerne, men da min kone laver meget i støbt beton - mindre ting, er det plader, der kan bruges igen og igen. Farven er købt hos Gazelle fiberbeton og koster 40 kr for 400 gram. Jeg endte med at bruge 1200 gram.

Hvis vi nu ser bort fra alt det, så er der en mængde andre smarte måder at opsamle regnvand på. Som du gør det, eller ved hjælp af store tanke - nogle gange gravet ned. Her ville jeg blot lave et kar jeg kunne stikke vandkanden ned i, og samtidig skulle det stå, som en smuk skulptur ved drivhuset. Lige nu er overfalden dækket med rosenhoveder.

Læs her om at dyrke i plast . http://www.e-pages.dk/bogodt/183/26/?query=pvc+i+spande

Ofte kan du i bunden af spanden læse om der er PVC i produktet. Det er de bløde af slagsen, hvor der kan være problemer.  

...

Anders K Brandt

07 aug 2016 00:20

Hej med jer

Jeg vil også gerne lave en tank til vand. Jeg vil gerne prøve "ferro-beton" -teknikken. Jeg vil gerne høre om der er nogen her der har erfaring med denne metode. For 20-30 år siden var den populær til skibe. I andre lande bruges metoden meget. Håber på lidt dansk hjælp?