Blog


...

Lars Lund

26 jul 2014 21:29

Få en ukrudtsfri køkkenhave ved at dyrke i halmballer

Næste års dille

På med ballerne 

Halmballer kan stilles få stenbroen, og man kan dyrke alt i dem

 

Køkkenhaven i halmballer handler om en meget utraditionel og ukrudtsfri måde at dyrke grøntsager på.

Foto fra bogen 

Forfatteren har flere gode forslag til både små og store ballehaver og på en tegning ser det ikke værst ud. 

Tegning fra bogen 

I USA er de vilde med at dyrke i halm og nu er dillen på vej til Europa

 

Mirakelkure er der ingen af, når man skal lave en køkkenhave. Det kan være rimelig hårdt arbejde. Og dog er der måske alligevel en smutvej.  En glad amerikaner, Joel Karsten dyrker ikke køkkenhave i jord, men i halmballer. Det har han skrevet en hel bog om, der nu er oversat til dansk.

 

Selv husker jeg metoden brugt i drivhus. Det var en ikke ualmindelig måde at dyrke tomater og agurker på for 30 år siden. Man gravede et kæmpe hul i et bed i huset, og smed så en halmballe i. Herefter vandede man med oceaner af vand og tilførte gødning. Efter 14 dage kunne man så plante sine tomatplanter, og de voksede som bare pokker. Året efter startede man op med en ny halmballe.

 

Baller direkte på jord

Fidusen i Joel Karstens metode er, at man ikke behøver at eje et drivhus, og slet ikke behøver at grave ballerne ned. Man sætter dem bare på jorden eller baggårdens asfalt. Det fungerer nøjagtigt lige så godt som at grave dem ned, så hvorfor have det besvær. I tilkøb får man forærende et højbed, så man ikke skal bøje ryggen eller ned på knæ. Handicappede med kørestol kan køre mellem halmballerne og passe afgrøderne i en behagelig højde, og bruger man Joel Karstens metode, er det slut med ukrudt. Selv antallet af skadedyr og jordbårne sygdomme mindskes.

 

I almindelige højbede, der for tiden er meget populære, skal man fylde en eller anden form for ramme med en masse jord. Ved at bruge halmballer har man højbed og rammen i ét. Rammen er den snor, der holder ballen sammen. Der skal ikke graves, heller ikke når der skal høstes kartofler. Når kartoflerne i løbet af efteråret skal op, er ballen blevet løs i sin struktur, og halmen mere eller mindre komposteret, så man skiller bare ballen af, så vælter det ud med kartofler.

 

Ingen sædskifte

Sygdomme er ofte forbundet med manglende sædskifte altså, at man for eksempel planter kartofler i samme bed som året før. Ved halmballemetoden er der intet sædskifte. Når sæsonen er over, så falder højbedet sammen. Tilbage er en god kompost, man kan bruge andre steder i haven, eller forære til glade haveejere, hvis man nu lige har valgt en halmhave på stenbroen.

 

Grundmaterialet til dit ballebed er halmballer og endelig ikke høballer. I høballer er der masser af frø, der vil spire som ukrudt. Gode, gammeldags halmballer, der er til at håndtere, er 

til gengæld ikke lette at få fat på. Efterhånden produceres halmballer næsten kun som store bigballer, men på hjemmesiden www.billigeballer.dk kan du bare indtaste dit postnummer, så får du en liste over gårde i nærheden, hvor du kan købe de små baller. Prisen ligger på omkring 20 kr. pr. styk, og du kan vælge at sætte et flueben ud for økologisk halm, så er det det, du får henvisning til.

 

Hvis halm ikke bruges til forbrænding, bruges det først og fremmest til strøelse. Halm har den formidable egenskab, at det suger vand til sig. Hvis man kikke på et halmstrå, så er det et hul med et lille rør. Røret virker efter kapillærprincippet. Lander der en dråbe på halmen, suges den ind i røret. I røret lukkes fugten inde, og vandet kan ikke løbe ud igen. Hvert halmstrå fungerer på den måde som en lille lagertank. Efterhånden blødes halmstrået op, og gavnlige bakterier vil udvikle sig i rasende tempo. Nedbrydningen giver varme, og halmen bliver i sidste ende til muld.

For at speede nedbrydningsprocessen op tilsætter man gødning. Typisk er det uorganisk NPK, fordi det indeholder meget kvælstof, og kvælstof gavner bakteriefloraen, og så er det billigere end en organisk gødning. Man kan sagtens bruge den noget dyrere organiske gødning, men processen

vil så i starten være langsommere. Over en hel sæson er det uden betydning, om man bruger den ene eller anden slags gødning, skriver forfatteren. Det eneste man skal holde sig fra, er frisk dyregødning. Dyregødning er først klar, når det lugter af jord, og det betyder, at det normalt skal komposteres. Især frisk hønsegødning kan udgøre en risiko for salmonella. 

 

Lidt spagnum skal der dog til

Til dine frø eller småplanter, som du vil plante ud, skal du bruge en lille smule startmateriale, så rødderne bedre får fat, og frøene ikke smutter langt ned i halmballen. Her anbefaler forfatteren sterilt spagnum, for helt at undgå jordbårne sygdomme. Det findes dog ikke på det danske marked.

 

Joel Karstens startmetode er lidt anderledes, end den jeg i sin tid anvendte. Dengang brugte man 15 liter vand pr. balle, fordelt over to dage. Så hældte man gødning på, der igen blev vandet ned en gang for alle.  Derefter blev ballen dækket med noget isolerende, inden man 14 dage efter kunne plante. Joel Karsten er mere grundig. Han starter med at drysse 100 gram NPK på ballen, og så vande det ned med en bruser. 600 gram organisk gødning modsvarer de 100 gram uorganisk NPK. 2. dag giver han igen vand til halmballerne

. 3. dag samme mængde gødning som første dag, der igen vandes ned. 4. dag vanding uden gødning. 5. dag samme mængde gødning som øvrige dage plus vanding. 6., 7. og 8. dag tilføres dagligt halv dosis gødning efterfulgt af vanding. Dag 10 får ballerne 200 gram 10-10-10 NPK. Lige denne kombination kan være vanskelig at finde i en almindelig butik, men du kan finde den på nettet. Alternativet er en organisk gødning tilsat fosfor og kalium.

Det hele får så to dages pause, og så er der klar til plantning. Temperaturen skal være omkring 30 grader for at plantningen er ideel.

Den sidste vigtige pointe for succes er at undgå sygdomme. Det, at der ikke er jord af betydning, giver en reduktion, men mest centralt er måske vandingen. Planter der er våde spreder lettere sygdom, så den vanding, der ikke kommer fra himlen, skal efter forfatterens mening komme fra siveslanger.      

Bogen er gennemsyret af praktiske tips og idéer, og man får bestemt fuld valuta for pengene, og også tips til køkkenhaven uden halmballer. Du kan købe den hos forlaget Turbine for 249 kr. eller læse mere på forfatterens hjemmeside  www.strawbalegardens.com

Den mest krævende proces ved at dyrke i halm er, at der skal meget vand til at starte projektet op. Men så går det også bare derudad. 

Foto fra bogen 

Når halmballerne er klar til plantning, skal der en smule sterilt spagnum på ballen. Sterilt spagnum findes ikke på det danske marked, men almindelig fint spagnum kan sagtens anvendes. 

Foto fra bogen 

Forfatteren Joel Karsten går ind for vanding med siveslanger.

Foto fra bogen  

Halmballen må siges at være fuldt udnyttet med blomster i bund og nytteplanter i toppen.

Foto fra bogen 

Man kan altid diskutere om det er smukt at dyrke i halm. Det er i al fald praktisk.

Foto fra bogen  

           

7 Kommentarer til dette indlæg

...

Ladybird

05 dec 2015 16:39

Spændende læsning. Jeg er gået i gang med et forsøg i mit nye isolerede drivhus. Jeg kan se, at du fraråder brug af frisk dyregødning - hvorfor? 

venlig hilsen

Inge Marie.

...

Lars Lund

05 dec 2015 16:58

Hej Inge Marie . Det er primært fordi det kan svide planterne, så man bringer det normalt ud i efteråret. mvh

Lars  

...

Ladybird

14 dec 2015 09:35

Hej Lars. Tak for svar. Jeg lader være med at plante direkte i hestepærerne :) Jeg prøver mig lidt frem med dyrkning i halmballer. Jeg vil gerne starte processen med dyregødning i stedet for handelsgødning. Jeg har sat 2 baller "over" - den ene med hestepærer, regnvand og lidt kalk - den anden vandet med Hornumgødning. De 2 baller reagerer nogenlunde ens, Så kan jeg jo lige så godt trille børen ud til hestene - fremfor at bruge handelsgødning. 

Venlig hilsen, Inge Marie.

...

Frank Chr.

15 jun 2016 00:49

Jeg er igang med 8 halmballer og det går også fint med tomat, agurk og kartofler samt lidt salat, radisser og ærter men gulerødder bliver vist en fiasko.

Til gengæld er samtlige halmballer blevet temmelig lodne på oversiden af 100-vis af små sorte (skrøbelige) svampe (som jeg ikke kan artsbestemme) - det havde jeg bestemt ikke lige regnet med. Mon det er noget der er i halmen?   

...

Sissel Bagge

15 jun 2016 09:20

Hjælp - jeg er kommet lidt sent igang med projekt halmballer i drivhuset - har brugt 'den gamle metode' med gennemvanding af ballerne og derefter givet dem 600gr. hønsegødning hver for 10 dage siden. Men den højeste temperatur jeg har registreret har været 30 grader, og nu synes temperaturen at være på vej ned. Kan jeg plante alligevel? Eller risikerer jeg at der pludselig kommer gang i processen og alle mine planter dør af varme??

...

Lars Lund

15 jun 2016 10:32

Hønsegødning er godt, men må ikke være frisk og ikke lugte. Den skal helst være mindst et år. Men ja, hvis du kun har været oppe på 30 grader, så er der måske ikke rigtig kommet gang i processen. Jeg vil tro ballerne først og fremmest har manglet vand, der kunne opløse din hønsegødning. Hvis temperaturen ikke stiger, så giver man mere vand og hjælper det ikke, så mere gødning, efterfulgt af vand, men det er en proces der tager nogen tid, så det er lige lovlig sent nu. Måske har din gødning ike rigtigt fordelt sig i ballen. Når jeg bruger organisk gødning blander jeg det i en spand med vand og laver en lind grød. Det er så denne grød der vandes ned.    30 grader er dog tegn på, at der sker en omsætning, om end den er langsom. Du skal jo i gang med at plante, og jeg ville ikke være bange for at temperaturen pludselig røg op. Den holder sig nok lige omkring de 30. Ellers må du have en nødprocedure. Skulle den stige til 40, eller det der er være, så må du jo grave planterne op igen og så ned i jorden eller en plantesæk. Men som sagt ville jeg tage chancen. 

...

Sissel Bagge

15 jun 2016 10:39

Tusind tak for svar - glemte at skrive at ballerne er pakket i presenninger (dog ikke så indpakket at det er ilten der mangler). Jeg har brugt færdigpresset købegødning af hønsemøg og opløst det til grød inden nedvanding. Og har så kunnet skovle det gødningsvand op, der lå nedenfor i presenningen og hælde over igen til det var sevet ned.

Men fint, jeg forsøger mig med at plante og samtidig holde øje med temperaturen! :-)