Blog
Sammenbyggede drivhuse skaber ly for gamle frugttræer
Ariette og Jens Sørensen har sammensat to Halls drivhuse og skabt et orangeri med plads til gamle frugttræer
Foto: Ariette Sørensen
I haven stod et trædrivhus, der skabte ly og gode vækstbetingelser for nogle gamle frugttræer, der var plantet direkte i jorden, så da det skulle rives ned efter 38 års tro tjeneste var det sin sag at finde en ny løsning. Træerne stod fast og Ariette søgte drivhusmarkedet tyndt for at finde en drivhusmodel der var rummelig nok til at passe til de gamle træer og rimelig i pris.
“Vi ville ikke bruge 40.000 - 50.000 kroner på et nyt drivhus, men så fandt vi den her model fra Halls, der passede både prismæssigt og i designet," siger Ariette Sørensen.
Husene er sat op ad den oprindelige mur fra det tidligere drivhus,
der her udgør gavlen. Foto: Ariette Sørensen
De to huse er forbundet med en gang, der er overdækket
af en pleksiglasbue. Foto: Ariette Sørensen
Muret gavl og pleksiglas
De to huse er forbundet med en bue i pleksiglas og døren, der er placeret i midten er sammensat af dørene fra de to huse. Det ene gavlparti er en muret væg, hvor der vokser smuk, grøn efeu.
"Muren er et levn fra det gamle drivhus, så den ville vi gerne bevare. Det betød også, at vi havde en masse glas til overs, som vi kunne bruge til de to huller, hvor de oprindelige døre havde siddet,” siger Ariette Sørensen.
Huset er omkring 24 kvadratmeter og her er rigelig plads til både træer, mennesker og blomster. Det huser et figentræ, et nektarintræ og et abrikostræ som godt nok blev beskåret så kraftigt under ombygningen, at Ariette tvivler på, om det kommer igen. Hun har også blomster i drivhuset - bl.a. petuniaer, margueritter og roser og så er der borde og stole så de kan sidde og nyde hele herligheden derude. Afgrøder som agurker og tomater dyrker Ariette i et andet drivhus.
“Det her er vores pyntedrivhus. Vi er meget glade for resultatet og nyder at bruge det,” siger hun.
De gamle frugttræer har fået nyt liv i det nye orangeri.
Foto: Ariette Sørensen
Fakta
De to drivhuse er modellen Halls Universal 128 9,9 kvm.
Parret har valgt 3mm hærdet glas
Ialt har det unikke orangeri kostet omkring 15000kr.
1 Kommentarer til dette indlæg

Om Nanna Stærmose
Nanna Stærmose
Freelancejournalist.
Nanna er skribenten bag de mange artikler på Drivhusklubben. Nanna besøger glade drivhusejere og fortæller deres historier om basale dyrkeinput og ikke mindst skæve vinkler ved brug af drivhuset.
- Aktuelle Indlæg
- Skab gode levesteder for dyr og insekter i haven
- Nyeste indlæg
- Sådan renser du dine havefliser og får resultatet til at holde i årevis
- Så varmt skal det være, før du sætter tomat, agurk og chili ud i drivhuset
- Tre Instagramprofiler du skal følge, hvis du er vild med hygge i drivhuset
- Der er håb for teenagetomater og chili uden frugt
- Tid til forspiring - sådan gør du
Kenneth Gregersen
05 apr 2021 14:33
Har du flere billeder af indgangen? Og hvor har i fået fat i den buet del?