Blog


...

Lars Lund

21 jan 2017 15:07

Prøv Rasmus Leck Fischers insektpopkorn

Du kan læse en anmeldelse af Rasmus Leck Fischers kogebog, hvor insekter indgår i maden - andet sted i nyhedsbrevet/havebloggen Her får du han opskrift på lækre popcorn med melorme 

Du skal bruge:

6 dl vand, 2 dl tapiokamel eller rismel, 1 tsk. salt, 50g melorme og gerne andre insekter.

Neutral olie eller friture.

 

Karl Johansalt:100 g tørrede Karl Johansvampe, 20 gram salt, 20 g løgpulver, 1tsk. eddikepulver. Blend Karl Johansvampe, salt løgpulver og eddikepulver til et fint støv og opbevar det i en lufttæt beholder.

 

Pisk vand og tapiokamel sammen og kog det op med salt og en teskefuld Karl Johansalt. Tilsæt melorme og rør videre, så massen ikke brænder på. Når massen er sej og transparent, er den klar til at blive rullet ud.

Smør to stykker bagepapir med meget lidt olie og rul den klistrede masse ud herimellem i ca. 2 mm tykkelse. Tør massen i ovnen ved 90 grader i fire timer, indtil den er så hård som plastik. Bagepapiret slipper først, når massen er tør.

Varm en gryde med neutral olie op til 80 grader og friter mindre stykker af insektchipsene i få sekunder, til de puffer op. Dryp af på en køkkenrulle og drys med Karl Johanpulver, inden de serveres.    

Lækre popcorn der knaser af mere end majs

Foto Flemming Gernyx fra bogen © Insectivore 

1 Kommentarer til dette indlæg

...

Jeanet.Krogh

29 jan 2017 12:38

UHMMMM Vi bliver jo nødt til at prøve noget nyt!!!

Om Lars Lund

Lars Lund er ekspertblogger i Drivhusklubben.

Lars er tidligere anlægsgartner og nu havejournalist med enorm viden om især drivhuse.

  • Fremhævede indlæg