Blog


...

Lars Lund

21 jan 2017 14:56

Bare giv den hele sømmet

Kaktus udsat for hærværk, kan blive flotte dekorationer 

Foto: Lotte Bjarke, helthenihaven.dk © 

En flok havebloggere og havejournalister gik i januar helt amok, da de var inviteret til kaktusdage hos JH engros i Kolding. Det skete med hammer og søm, boremaskiner og ståltråd. Formålet var ikke at komme af med en masse aggressioner, fordi julefedtet måske havde sat sig lidt for godt, men at lave dekorationer med kaktus og sukkulenter. Det skete under kyndig vejledning af  blomsterdekoratør Louise Graakjær fra blomsterbutikken Acacia i Skjern. Louise slog tonen an med hammer og søm. 

To mænd og 13 kvinder dystede i kaktus med søm

Foto: JH Engros

Kaktus kan tåle uhyggelig meget. De kan tåle at mangle vand i længere tid, men de kan også skilles i diverse småstykker, så man kan lave kreative dekorationer med dem.

Blandt det mest kreative dekorationer var at slå søm i en kaktus. Lige noget for os mænd, og dem var vi to af blandt 15 havejournalister og bloggere. Pigerne fulgte dog ganske godt med, når det gjaldt håndværktøj, og skal jeg være helt ærlig, så var de klart dygtigst til at udnytte de noget anderledes plantedele i dekorationerne.

 

Kaktus skal bare have et slag med hammeren, så sker der ting og sager. ©

Foto: Grøn Kommunikation 

Får du slev lyst til at prøve at lave noget anderledes, så er det en fin ide, at starte med en skive træ fra en stamme. Det giver en god bud for din dekoration. Nu kan du så bore huller i skiven, så du kan stikke små pinde ned. Pindende udgør et stativ til de mere opretstående plantedele, du vil lave. Du kan for eksempel binde sukkulenter, der minder som små træer fast til pindende, eller du kan placerer tykke og kraftige kaktusblade på en plade og lave form og figurer.

 

Slår du søm i bladene, giver det et maskulint look. En sådan samling sukkulenter står uden jord og skal betragtes som andre dekorationer med blomster. Forskellen er, at en kaktusdekoration sagtens kan holde en hel måned. Du kan give dem lidt vand med en forstøver, så holder de måske lidt længere. 

Hvis du vil se nogle af ideerne, der kom frem, så kik på Jh facebook her eller Lene Nissens skønne blog tryk her og Lotte Bjarkes helthenihaven.dk her

Lene Nissen flotte resultat, som man bare kan blive grøn af misundelse over.

Foto:  http://blog.peekaboodesign.dk/ ©

 


Hvis man nu ikke er helt så god til det med dekorationer, så kan det hele da heldigvis gøres enkelt.

Foto: Grøn Kommunikation ©

Designeren af denne ikke helt færdige dekoration vil gerne være anonym, men det er en mand i den bedste alder.

Foto: Grøn Kommunikation

Der er et hav af muligheder for at lave de skønneste opstillinger med kaktus.

Foto: Grøn Kommunikation 

 

 

Om Lars Lund

Lars Lund er ekspertblogger i Drivhusklubben.

Lars er tidligere anlægsgartner og nu havejournalist med enorm viden om især drivhuse.

  • Fremhævede indlæg