Blog


...

Bergs Fairytale Garden

08 jan 2020 08:33

Dyrkningshus vs. driverhus - hvorfor ikke en kombination


Når det kommer til at opfylde drømmen om det længe ønskede drivhus, er der ofte et dilemma, som kommer op! Vil jeg have et dyrknings drivhus eller et vaskeægte driverhus, hvor jeg kan skabe det det perfekte uderum. For mange har drivhuset lidt overtaget fra den traditionelle udestue, som blev som kendt i 1980-90erne. Vi oplever meget, at folk tit deler sit drivhus op i en af de to kategorier, men det vil vi egentligt godt være med til at gøre et lille opgør med. For hvorfor enten eller? Hvorfor ikke en kombination? Det er ikke, at vi ikke forstår dilemmaet, for vi elsker i den grad også vores drivhus, og vi bruger mange timer der ude. 




I vores kombi-drivhus er vi stort set selvforsynende med en række afgrøder det meste af året. Og ja i nogle perioder er der ikke altid så meget plads til hyggerummet, da dyrkningshuset lidt overtager sommerens varmeste måneder. Men i de perioder synes vi selv, at der oftes næsten bliver for varmt i drivhuset. Så der nøjes vi med at skabe hyggelige rum rundt omkring drivhuset med en spisekrog og sofa lounge med masser af blomster og køkkenhave. 

Derimod om efteråret, vinteren og tidlige forår rykker mere ind i drivhuset, som vi dekorerer efter årstiden og skaber det uderum, som vi om sommeren mere skaber i selve haven. Men det bliver alt for koldt i haven på disse årstider, så der er drivhuset det perfekte sted at rykke i læ for vind og vejr. 



Om sommeren dyrker vi tomater, agurker, auberginer, chillier, peberfrugter, meloner, vindruer, appelsiner og krydderurter i drivhuset. Så der er pladsen til hyggerummet inde i drivhuset noget begrænset. Men her om vinteren dyrker vi sandelig også i drivhuset, dog i noget mindre skala hvilket gør, at der kommer noget mere plads til at skabe det hyggelige uderum. Og med en simpel varmekilde kan du hurtigt opvarme drivhuset til en behagelig temperatur. For netop i de kolde måneder er drivhuset rummet, vi ofte glemmer. Og med få virkemidler kan du skabe det skønneste uderum i de kolde måneder. 
Lige nu har vi lavet den skønneste julestue derude, men vi dyrker sandelig også i drivhuset nu. Størstedelen af vores bede i drivhuset har vi brugt til at redde vores bladbeder i alle regnbuens farver fra køkkenhaven. De tåler lettere frost, men går hurtigt i stå, hvis de står ude om vinteren. Men flytter du dem ind i drivhuset i læ for vind og vejr samt den hårdeste frost, har du dem meget længere og får et meget større udbytte hele vinteren og foråret. Vi elsker at vinterdyrke og det kommer vi meget mere ind på næste gang - så følg med her på drivhusklubben. 

 

Mvh Kåre og Janus, Berg's Fairytale Garden 

Om Bergs Fairytale Garden

Bergs Fairytale Garden
Janus Berg & Kåre Stigel – køkkenhave- og dyrkeentusiaster
Janus og Kåre har sammen Facebook- og Instagramprofilen ”Bergs Fairytale Garden”. De prøver at være så selvforsynende som overhovedet muligt, og de tager dig med rundt i både køkkenhave og drivhus.

Bliv klogere på Bergs Fairytale Garden