Blog
Undgå haveugler
Sådan får du bugt med haveuglerne
Havejournalist, Nina Ewald, fik drivhuset fuld af ækle, gule larver, der åd hendes tomater.
Sådan fik hun bugt med dem.
Foto: Nina Ewald
“De første par år kom der nogle ækle larver, som spiste 1/3 af mine tomaterne. Ved at søge på nettet og spørge mig frem bl.a. hos Lars Lund fandt jeg frem til, at det var haveugler – en art af natsværmere, hvis larver gnasker løs af både planter og tomater. Sidste år bekæmpede jeg angrebene, så jeg kun så to sølle larver. Det eneste jeg gjorde var at lukke drivhusdøren og vinduerne om natten. Nu har jeg anskaffet mig et automatisk lukkesystem til tagvinduerne, så overskudsvarmen kan slippe ud, uden at jeg skal huske på at lukke op/i hele tiden. I år vil jeg afprøve et dørforhæng med lange snore, som forhindrer insekter i at flyve ind, så jeg ikke skal huske at lukke døren om aftenen.
Alternativt kan man lægge et net over tomatplanterne.
Nina Ewald er havejournalist, forfatter til flere havbøger og foredragsholder.
Læs mere om Nina her: ninaewald.dk

Om Nanna Stærmose
Nanna Stærmose
Freelancejournalist.
Nanna er skribenten bag de mange artikler på Drivhusklubben. Nanna besøger glade drivhusejere og fortæller deres historier om basale dyrkeinput og ikke mindst skæve vinkler ved brug af drivhuset.
- Aktuelle Indlæg
- Skab gode levesteder for dyr og insekter i haven