Blog


...

Anns_Have

06 feb 2017 14:40

Drivhus - glas eller polycarbonat?

Hej alle igen!

Jeg står lidt i en situation, hvor jeg har brug for nogle garvede mennesker, der ved lidt mere om drivhuse og har nogle egne erfaringer.

Jeg har prøvet at google lidt forskelligt, men synes ikke jeg får et endeligt svar på mit spørgsmål, og jeg vil derfor høre jer herinde, hvad jeres erfaringer er.

Det er egentlig min veninde, der er flyttet ud af sin lejebolig i Odense og blevet boligejer som mig – nok en naturlig udvikling med alderen :-)

Hun viste jo, at jeg havde et drivhus og spurgte mig derfor, hvad jeg viste om henholdsvis drivhuse i glas eller polycarbonat, da hun er i tvivl, om hun skal købe den ene eller anden? Hun have researchet lidt, og brød sig endelig ikke om tanken om, at PC angiveligt skulle være usundt på grund af indholdet af Bisphenol A. Hun vil gerne dyrke økologiske grøntsager i drivhuset synes derfor, det var lidt modsigende.

På den anden sige var hun også bange for holdbarheden af glasdrivhuse, og hælder derfor alligevel meget til at købe et drivhus polycarbonat.

Hun nævnte også et par andre fordele og ulemper omkring begge to, som hun havde læst sig frem til på nettet, men kunne altså ikke lige gøre op med sig selv, hvilken en det skal være.

Hvad er jeres eget drivhus, og hvad er jeres erfaringer? Er der nogle specifikke fordele og ulemper, man skal tage hensyn til, når det kommer til de to forskellige alternativer?

Tak for hjælpen på forhånd!

Med venlig hilsen

Ann

2 Kommentarer til dette indlæg

...

Lars Lund

07 feb 2017 14:51

Man kan sige, at det kommer meget an på, hvem du er og hvad du skal bruge huset til. Ingen svar er sådan set rigtige eller forkerte.  Hvis du vælger hærdet glas får du både et sikkert hus, og også et hus, der er ret sikker i storm. Men det koster nok også lidt mere. Jeg har selv hærdet glas og fordelen er helt klart, at man kan se ud af huset og ind i huset udefra. Det er ret afgørende for mit velbefindende. Rengøringen er også lettere, idet der i polykanalerne kan samle snavs og alger, der kan være vanskelige at fjerne.Vælger man poly eller for den sags skyld en polytunnel, så skal man bare være klar over, at så er det fordi man ikke tænker, at huset kan bruges til ret meget andet end formålet, menlig produktion. I det lange løb tror jeg, man får behovet også at bruge det som et dejligt opholdssted, hvor man kan se ud. Polycarbonatpladerne isolerer bedre end glas, men min vurdering er, at det er så lidt, at det giver ekstra i forhold til de ulemper der er, når vi også snakker æstetik. Igen kommer det jo an på, hvor huset står og hvor meget man skal se det. Prøv evt at google Polyhuse og se så, om det er noget du kan lide. mht det økologiske. Hvis man er bange for at bruge PC, så skal man heller ikke bruge briller, mobiltelefoner, meget køkkenudstyr og en lang række ting vi bruger i hverdagen. Jeg vil næsten sige der burde være farligere fordi du er i kontakt med det.Det er først, når du kasserer det, du skal tænke dig godt om. Til den tid skal det sorteres i det der kaldes gruppe 7, som udgør en risiko ved forbrænding m.m.  Det er langt farligere at bruge murebaljer, spande m.m. til dyrkning der ofte indeholder pvc, ( det mere bløde plast) som kan gå i forbindelse med dine fødevare. Vil man være sikker, skal man ikke dyrke i noget der ikke er godkendt til fødevare. Det tror jeg ikke en murerbalje er, men det var så ikke det du spurgte om. Min konklusion: Vælg ud fra hvad du synes er smukkest og vælger du glas, så spar op og få meget mere ud af det ved at vælge hærdet glas.      

...

Anns_Have

13 feb 2017 10:35

Hej Lars

Tusind tak for svaret! Jeg vil prøve at google Polyhuse, som du forslog, men umiddelbart tror jeg, at jeg vil forslå min veninde det hærdet glas, som du selv har. Det lyder som en ret god løsning, hvis man tænker på fordele vs. ulemperne, som du har skrevet!

Dine råd er i hvert fald givet videre! Tak! :-)