Blog


...

Lars Lund

29 feb 2016 09:52

Kan jeg bruge trykimprægneret træ som bagvæg til drivhuset?

 

Hej Kim

Trykimprægneret træ var engang meget giftigt. I dag anvender man mindre skadelige stoffer, der gør træet mindre giftigt. Alligevel anbefaler Miljøstyrelsen og miljøorganisationer til, at man ikke anvender trykimprægneret træ, hvor der produceres fødevare. Her tænker man dog mest på højbede, hvor giftstofferne kan sive ud i jorden og op i planterne. Mange løser her problemet ved at lægge en plastdug mellem træ og jord. Tænk også på, at på genbrugsstationere skal man aflevere trykimprægneret træ særlige steder.

Planter der gror op ad din nabos hegn, vil jeg ikke antage gør nogen skade forudsat der er tale om et ikke nyt hegn, men jorden omkring hegnet kan jo være med udsivning af giftstoffer.

Som du selv er inde på, så kan du jo blot lave en bagvæg. (tal med naboen så du ikke får ballade). Du kan lave den af en fiberbetonplade, lærketræ med fer og not og en plastmembran mellem de to materialer. Det er i al fald en let metode. Prøv at gå ned i et byggemarked og fortæl dem hvad du skal lave, så har de måske endnu flere forslag til bagvæg. Du kunne jo også bygge den op med gasbeton elementer eller mursten, men det er selvfølgelig en lidt større opgave. Til gengæld kan det jo blive ret flot.  Vær så opmærksom på jorden lige bag hegnet. Der hvor der er jordkontakt skal du foretage dig noget, eller dyrke i kapillærkasser, så er du i al fald helt sikker.   

 

 

  

http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/t/c-1-1-trykimpraegneret-trae

 

 

http://mst.dk/groenne-tips/hjemmet/trykimpraegneret-trae-og-naturligt-trae/

Om Lars Lund

Lars Lund er ekspertblogger i Drivhusklubben.

Lars er tidligere anlægsgartner og nu havejournalist med enorm viden om især drivhuse.

  • Fremhævede indlæg