Blog


...

Lars Lund

22 feb 2013 14:17

Indret dit drivhus og vind en bog!

 

Trylleformularen

Den grundlæggende overvejelse er, om der skal være fast gulv i hele huset, eller dele af huset kombineret med bede.  Har du tænkt dig kun at dyrke i kapillærkasser eller potter, så er der ingen tvivl. Så skal du indrette dit hus med fliser, træ eller anden form for belægning i hele huset. Det giver et dejligt jævnt areal, og det er nemt at rykke rundt på tingene og trylle med indretning alt efter, hvad du nu synes, du vil dyrke det ene år og det andet. Et trægulv er hyggeligt og anderledes, fliser kan man være beton, eller flotte klinker og fælles for de to er, at de også suger varme til sig om dagen, som de så igen afgiver om natten. Temperaturforskellen mellem dag og nat udjævnes, og det kan f.eks. nedsætte risikoen for svampesygdomme.

 

Fliser inde der hænger sammen med en lille fliseterasse ude, er en god løsning i det lille drivhus.

Foto: Grøn Kommunikation

 

Jordsnuseren

Den mere traditionelle grundindretning er to bede og en midtergang i hele husets længde.  Den er specielt beregnet til dig, der vil dyrke direkte i jorden og ikke er til kapillærkasser og den slags. Jord er ikke bare jord i plastikposer, der i øvrigt er spagnum taget fra moserne. Jord laver man selv af god omsat kompost. Det er bedst og billigst, og man får ægte genbrug under neglene og i sindet.  

 

Her er starten på din egen jord. En god dynge med visne blomster og haveaffald.

Foto: Grøn Kommunikation 

 

Både og

Kombinationen er to faste bede langs siden i 2/3 af huset og et mindre terrasseanlæg i den ene tredjedel som oftest ved indgangen af huset.  Her kan sættes lidt krukker, og der er plads til lidt reoler, eller trådhylder med flotte zinkbakker langs glassiden. Det giver plads til småredskaberne, eller til potter med småplanter, der senere skal plantes ud i haven, eller bare skal stå der, som de er.

Du kan selvfølgelig også hænge diverse trådhylder op over arealet ved plantebedene, der går ud over terrassearealet og på den måde dyrke i potter i forskellige højder. Vær dog opmærksom på, at dyrker du agurker eller tomater, hvor hylderne hænger, bliver det i takt med at planterne vokser, vanskeligt at nå ind til hylderne. Derfor er et lille terrasseafsnit godt til hylder, men først og fremmest er der plads til et par stole og et lille bord, hvor man kan nyde en kop kaffe eller the, samtidig med man nyder de dejlige dufte, der kommer fra planterne i huset. Noget du absolut ikke må overse, for det er faktisk med til at give dig rigtig meget glæder af dit nye hus. 

 

Du skal selvfølgelig huske at få et lille hjørne til et bord og et par stole.

Foto: Grøn Kommunikation 

 

Hvor skal plantebordet stå

Indretning afhænger meget af, hvordan du bruger dit hus. For nogle er tomat og agurkedyrkning et must. Andre fylder hele huset med vin, fersken, og figner og andre bruger det til blomster, slyngroser og krydderurter.   De forskellige plantegrupper kræver forskellige betingelser. Vin, figen og fersken kan godt dyrkes i potter, især hvis man holder sig til minisorter, men generelt gror alt jo bedst, jo længere ned det kan komme med rødderne.  

Efterhånden som du kommer i gang med drivhuset, får du også lyst til at lave dine egene planter. Det kræver et plantebord. Hvis der skal tilføres undervarme til de små spirende planter, ja så må du have bordet inde i drivhuset, men så tager det også noget kostbart plads. Husk at tænke på det, når du skal indrette. Til at potte om ,så er et plantebord ude det ideelle. Her kan du lave hylder til potter, der ikke er i brug og synes du ikke det pynter, ja så kan du jo købe en hyndekasse, der kan tåle regn og lægge potterne i.

 

Planteborde kan laves af mange materialer og stå inde, hvis man som her i Den gamle by i Århus har masser af plads, eller ude, hvis man vil bruge sit areal inde i huset optimalt.

Foto: Grøn Kommunikation

 

 

 

Vinderne er kåret!

Foråret er kommet, så vi er i gavehumør. I stedet for en vinder har vi nu udtrukket tre vindere af bogen

Det Økologiske Drivhus, af Lars Lund fra forlaget Gyldendal. Værdi 300 kr.  

 

De heldige er Caroline, der skrev sit indlæg 22.2., Heko,der skrev et indlæg 6 marts og Christina, der også underskriver sig Skingur 30 marts.

 

Er du blandt de 3, så send din adresse til l@rslund.dk, så vi bogen fluks blive sendt.

 

7 Kommentarer til dette indlæg

...

Caroline

22 feb 2013 17:46

Jeg har prøvet både dyrkning i jord, kapillærkasser og plantesække, men er gået tilbage til at dyrke i jorden igen. Det giver de dybeste rødder og større, kraftigere planter, kræver mindre vanding og giver større mulighed for at dyrke "mellemafgrøder" som salat, radiser, spinat, bladbeder, køkkenurter ... Drivhusets (12m2) eneste permanente plante er en vin, plantet med rødderne delvis udenfor, som efterhånden har vokset sig så stor at den sørger for skygge i de helt varme uger (har spændt tråde oppe i toppen så den kan kravle hen langs "loftet"). Det er også meget smukt og praktisk når druerne kommer og hænger ned. Det kræver dog at man sørger for at fjerne de skud der gerne vil forvilde sig op og ud ad tagvinduerne. I begyndelsen brugte jeg drivhuskalk når det var stegende varmt, men det har ikke været nødvendigt de sidste sæsoner pga. vinens skygge. Jeg er vild med chili som jeg dyrker i potter i alle mulige størrelser. De bliver flyttet ud i drivhuset når det er varmt nok, og så ind igen om vinteren hvor ca. 1/3 desværre udgår og skal sås på ny. Drivhuset har nogle hylder langs en del af den ene væg til potter - og sidste år kravlede min halloween græskar op på en af dem og voksede til en kæmpestor orange monster. Ellers dyrker jeg mest tomater og den slags. Mit drivhus ser lidt vildt og rodet ud, men det giver godt med afgrøder og er altid spændende at bevæge sig ind i.

...

Lars Lund

22 feb 2013 19:45

Du er bare med i konkurrencen :)

...

Trine23

23 feb 2013 11:15

Hejsa,

jeg fik et større drivhus sidste år ... (havde et arvestykke på 4 m2 og fik så et ekstra på 7,5 m2). Vi valgte at lægge fliser i det nye som i det gamle, netop for at dyrke i kapillærkasser. Årsagen var også, at det område vi valgte til de to drivhuse, var meget befængt med snerleukrudt, og for at komme det til livs, tænkte vi fliser først. Jeg meldte mig ind i mange havegrupper på FB og har nu fået så meget erfaring med i baggagen, at jeg kraftigt overvejer at pille nogle af fliserne op for at lave lidt bede.

Ikke at dyrkningen i kapillærkasser ikke er godt, for vi havde en fantastisk sæson, og kunne hente tomater, chili og agurker hver dag, men øvelse gør jo mester, og så kunne jeg godt tænke mig at prøve at have tomaterne direkte i jorden, for de siges jo også at have mere smag, så måske får jeg også et par frilandstomater i år :-)

Jeg er stadig på novice-stadiet, men synes jo, man kan bruge erfaringerne fra år til år, og tilsidst når man jo frem til det som virker for een selv :-)

...

Heko

06 mar 2013 16:39

Vind en bog/ hermed mine overvejelser til  indretningen.

Allerførst jeg har faktisk to drivhuse.

Først fik jeg et brugt fra min datters have det er sat op i påsken 2010, herefter fik jeg et helt nyt i påsken 2012. I det første drivhus Villa Vanilla, Kontiki, fik jeg lagt fliser i hele arealet ca 7 m2. Det fandt jeg hurtigt ud af, at det var en fejl, for så kunne jeg ko ikke komme i dybden med planterne, som hurtigt fra kapilærkasserne ragede op i taget. I det nye hus, Villa Grin, har jeg kun fliser i midten og en enkelt flise, i hver side, når man kommer ind,  til reoler. Det er rigtig godt, at kunne plante helt nede i jordhøjde, det giver højere planter. Jeg kunne godt tænke mig, at høre, om der er nogle, der bruger de gamle tomatplanter, som gødning inde i huset, dette læste jeg en artikel om, i kR. Dagblad, at det ville give et godt resultat, når man gravede det ned i jorden. Man kunne da undgå at skifte jord???? Nu er villa Vanilla mere et hyggehus, mens mit drivhus på 9,9 er vækst-huset. Hvad med de kære kapilær kasser, jeg synes hurtigt jorden bliver sten-hård, hvad gør man for at undgå dette - ?  Sker på trods af, at jeg altid har vand i kasserne, som foreskrevet??

I øvrigt har jeg forsøgt mig med aflagte orkideer i huset. Det ser lidt farverigt ud.Har læst at Tagestes er godt mod utøj i agurkerne, det vil jeg prøve i år at implementere i driften.

VH Heko

...

Janne

20 mar 2013 19:43

Jeg er ligesom caroline begyndt at dyrke direkte i jorden efter altid at have dyrket i kapillærkasser. Drivhuset skaber alligevel de perfekte rammer, og det går som regel godt hvert år.

Janne

...

Sydhavsfrugten

24 mar 2013 21:03

Hej

Jeg har endnu ikke noget drivhus, men igennem flere år tænkt på at anskaffe mig et, måske det bliver i år. Det har dog alligevel været sjovt, at planlægge og udtænke detaljer i mit grønne projekt.

Har læst at flere skriver, at de er gået fra kapillærkasser med plantesække til direkte i jorden. Kunne godt tænke mig at hører mere om bevæggrundene hertil. Også gerne mere information/indlæg om skadesdyr og bekæmpelsen heraf.

Min drøm er at lave et underlag som ved et hus, altså udgravning (kræver fast fundament) til flamingoplader, rionet med pexrør, grus, betonfliser. Jeg vil så tilslutte en solfanger (vand) til pexrørene i vinterhalvåret og om sommeren til børnepoolen & udendørsbruseren.

I forhold til gangstien, ville gulvet i siderne blive sænket med højden på kapillærkasserne. Frem for at benytte plantesække (ikke meget jord/spagnum volume), ville jeg forsøge med de firkantede murebaljer (ca. 3 x mere volume). Lav 2-3 store huller passende til hullerne i kapillærkasserne og lave min egen jordblanding af kompost, havejord og evt. grus/spagnum. For at kunne få vand i kasserne, ville et stykke pexrør blive sat i hvert påfyldningshul. På med en tragt og klar til opfyldning.

Hører gerne fra andre, der måske har nogle erfaringer eller kommentar til et sådan projekt og min ide med udskiftningen af plantesække med murerbaljer.

Ønsker alle en god sæson.

 

...

skingur

30 mar 2013 11:06

Jeg går hver dag og kaster lange blikke efter mit lille drivhus; jeg GLÆDER mig til man kan komme igang derinde! Der er flere uger siden jeg vaskede det ned i brun sæbe, men vinteren vil ligesom ikke slippe sit tag.

Jeg har aldrig haft drivhus før - det fulgte med huset, som vi købte i august ´12. Det er indrettet med bede på tre sider, - midtergangen er ikke særlig lang og går altså ikke i hele husets længde. I den ene side er der et højt plantebord, som jeg overvejer at flytte udenfor, for at kunne dyrke flere af de større ting. Tidligere ejer var tømrer, så det er et vældig solidt bord, med stolper der sikkert går i flere meters dybde!

 

Så snart frosten slipper sit greb, skal bedene graves igennem - så kommer jeg også a med min birke-kompost og alt kaninmøget! Vi har mange birketræer (og to mere eller mindre fritgående kaniner!)

 

I vindueskarmene i havestuen (mit profilbillede) står chili, tomater, artiskokker, div. krydderurter og spirer i vildskab. Jeg har også sået et par melonfrø fra den sidste honningmelon, ungerne fortærede - til min store glæde spirer de på livet løs. Agurk og sød peber snyde-køber jeg mig til, når vi når længere hen på sæsonen. Jeg vil også gerne have en blå, stenfri drue.

 

Jeg er spændt på, hvor meget vi kan få plads til i det lille drivhus. Jeg er til melon, sjove tomater, søde pebre og agurker og min gemal er vild med at dyrke diverse chilier og forskellige sorter af basilikum!

 

Jeg læste andetsteds her på siden om en der har dværg-vagtler i drivhuset og det overvejer jeg meget, om vi også skal have - men jeg ved ikke om det er for fristende for voes gamle skovkat, der ganske vist ingen tænder har, men stadig kan myrde mus! Nå, det går nok; der skal alligevel laves et system, så de mere eller mindre fritgående kaniner ikke tror drivhuset er en gave fra dyrenes beskyttelse, til glæde for lækkersultne kaniner!

 

Jeg glæder mig til senere på året forhåbentlig at kunne vise billeder af et bugnende drivhus, fede kaniner og små buttede vagtler (eller dværghøns? Hmmmm!)

 

Mvh Christina