Blog


...

Lars Lund

22 feb 2013 14:11

Fang hortensiatyven

Hortensia er åbenbart så eftertragtede, at tyve her i vinter stjæler grene fra folks haver.

Foto: Grøn Kommunikation

Fang hortensiatyven

De er i gang både Jylland og på Fyn, men ikke på Bornholm. Hvordan ser det ud, der hvor du bor?

Hjælp os med at opklare et mysterium.

Det er længe siden at dræbersneglen første gang fyldte medierne med grufulde historier. Denne vinter har den helt store historie været hortensiatyveri. Det startede i Vestjylland og har siden bredt sig både mod nord og syd og mod øst. Så vidt vides er fænomenet ikke nået til Sjælland, og slet ikke til Bornholm.

Folk melder om tyve, der klipper deres hortensia ned, og det er ganske vist. Tyverierne er meldt til politiet, der ikke har kunnet finde noget spor. Selv ikke i sneen.   Billeder dokumenterer dog, at folks hortensia vitterlig er skåret, som var det med en skarp kniv og folk er lige så sikre på, at de ikke selv har gjort det.

Flere har meldt sig på banen med mulige teorier. Hortensiagartnerne siger, at det er utænkeligt, at nogle vil stjæle hortesiagrene til stikkelformering. Skal der komme noget godt ud af det, skal man kende sorten, og sortsægte stiklinger er så billige, at det ikke kan være til stordrift, man stjæler fra folks planter.

Andre kan fortælle, at deres kat rent faktisk gnasker af hortensiaerne, men de efterlader ikke et skarp snit, som det er set flere steder.   Rådyr kan derimod god bide et skud af, som var det klippet med en saks, men folk der har været udsat for tyveri, tror ikke på rådyr. De har aldrig set et rådyr i deres have. Så hvad er det så?

Hash med blåsyrerøg

Går der virkelig mennesker rundt og stjæler hortensiagrene fra folks haver? Det hævdes, at de kan bruges som hash, men det er kun formodninger. Hortensia indeholder den meget farlige blåsyre, så det er næppe sandheden.  Når nu ingen har set tyvene, når nu det er så udbredt, når nu der ingen spor er, kunne det så være et ørnenæb, der har været på spil. Altså et af de flyvende?

Min gode kollega havedesigner Frank Kirkegård har gjort sig samme funderinger, og har fundet ud af, at fænomenet faktisk ikke alene er et dansk fænomen. Også i England er der folk der undrer sig over samme hændelser, og i USA er der faktisk en der indrømmer, at hun for mere end 50 år siden stjal hortensiagrene.

Drivhusklubben vil gerne finde sandheden, så hvis du kan bidrage med opklaringen, så vil du dels afklare et ganske stort mysterium, og dels hjælpe politiet i deres efterforskning. Skriv din mening, men tjek først de nedstående link, der til gengæld sikkert og vist er stjålet fra Frank Kirkegaards hjemmeside.  

 

 

http://www.skivefolkeblad.dk/article/20130114/LOKALT/130119951

 

http://www.huffingtonpost.com/2012/05/12/mothers-day-flowers-plants-54-years_n_1512173.html

 

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=K_UUt8wIOeI

http://www.frankkirkegaard.dk/

2 Kommentarer til dette indlæg

...

flemming murer

13 apr 2013 23:48

Hortensiatyven er fundet, men ikke fanget!!!  Tyven hedder MUS, og om musene bliver "høje" af at æde de små skud, vides ikke..

mvh flemming murer

...

Lars Lund

14 apr 2013 20:09

hej Flemming

Ja, mus, katte, rådyr og hare er i al fald blandt folks iagttagelser, men prøv at se sidste nyt også hos www.frankkirkegaard.dk

mvh

Lars