Blog


...

Lars Lund

08 feb 2021 12:27

Knæk lyskoden og find det rigtige vækstlys

Når man køber vækstlys, er det lidt som at få lys i øjnene. Der er mange bud på markedet og til mange priser, og hvad er det, man skal se efter? Lars Lund prøver at guide dig igennem lysets hemmeligheder, så du bedre kan træffe dit valg.

 

Af Lars Lund

l@rslund.dk

 

Det er lige så sikkert som spørgsmål om græsplænen. Hvert år når folk skal i gang med at så inde og få de små spirer til at vokse, efterlyses svar på hvilken vækstlampe, man skal købe.

De grønne skud der stikker fem skal have et ekstra lystilskud for at udvikle sig optimalt, og det kræver lys, og på den tid af året også fra en anden kilde end kun solen. Når man så kigger ind på nettet, eller står hos en forhandler, der sælger vækstlys, er man ofte på bar bund. Skal man købe lampen til 50 kr. eller til 5.000 kr. Det ville være dejligt nemt, hvis de der sælger eller producerer vækslys, lavede en simpel beskrivelse af, hvilke planter deres lysstofrør eller vækstpære, mere præcist, kunne bruges til, plus bare nogle få, men nødvendige oplysning af data, man kunne forstå. For hvad er forskellen på dyre lamper til planterne til flere tusinde og de billig til hundrede kroner eller mindre, og kan man ikke bare bruge et neonrør?  

 

Selv om nogle aktører på markedet er ved at lære det, og enkelte efter stærk kritik fra forbrugerne er kommet langt, er der et stykke vej, før alle er med i forhold til god forbrugeroplysning. Vi skal og kan også gøre noget selv for at blive klogere. Når det handler om vækstlys, er der nye begreber, vi skal forstå for at vælge det rigtige lys til den rigtige pris til opgaven. Der findes et utal af lamper og lysenheder til at hjælpe de små spirer i vindueskarmen gang.

 

Forstå først begreberne bag lyset i din bolig

Normalt går vi efter watt, når vi skal bedømme, hvor stærkt lys det menneskelige øje kan se, og vi bruger kelvin, når vi skal vurdere farven på lyset. Ved solopgang med en flot rød morgensol er kelvin på 1.800(K). Op på dagen bliver himlen blå, og lyset får en blå-hvid nuance. Kelvin-værdien stiger, måske helt op til 16.000 K. I en pære til boligen, kalder vi det varmhvid, når kelvin er ca. 3000K og kold, når den er over 4000K. Et andet begreb er også betegnelsen RA. Det er et udtryk for, hvor godt belysningen gengiver farverne, og bruges mest i butikker. I en stue til hygge vil man vælge en lampe på ca. 3000 K. I køkkenet har vi brug for et lidt skarpere lys, og vil gå op på omkring 3.500 K og i garager og kontorlandskaber er K-værdien typisk 4000 – 5000 kelvin.

Watt angiver også, hvor meget energi der bruges og dermed, hvor meget strøm du bruger. Jo flere watt jo mere lys, og jo højere forbrug. Watt er dog ikke helt pålidelig at anvende til angivelse af, hvor meget lys en lampe nu i virkeligheden giver. Derfor er man gået over til lumen. Lumen er en mere præcis måleenhed af den mængde lys, der udsendes. For at vi vanemennesker ikke helt skal føle os tabt, er der lavet en tabel, der viser, hvor mange watt en given lyskilde giver i lumen. En 15 W pærer giver for eksempel 140 lm, en 40W 470 lm og en 60W 800 lm. Hver gang du ønsker en gammel 60W pærer, skal du blot huske, at den nu er en 800 lm. Endelig er der spredningsvinklen. Hvis lyset spredes over en vinklen på 180 grader, vil pæren være en god loftlampe og jo mindre vinklen er, jo mere spot kommer der på.

 

Plantelys elsker rødt og blåt

Når vi går over til vækstlamper, kan vi stadig bruge viden om watt og lysets spredning, men heller ikke meget mere. Watt er blandt andet vigtig i forhold til økonomien. Hvor mange watt bruger den pære, du nu vil lade de små spirer vokse op under. Det skal jo helst ikke koste en formue. Spredning fortæller om lampen i en given afstand kan sprede lyset, så det også dækker den såbakke, du nu har dine spirer i. Her er det vigtigt, at du også ved, hvor højt lampen kan eller skal op, for at give lys nok til dine planter, for jo højere, jo mere dækker den, men jo mindre lys får panterne også. Derfor skal du også vide, hvor meget lys, dine planter har brug for.

 

Hvidt er alle farver

Nu skal du lære to nye begreb nemlig bølgelængder og µmol/m2/sek. For nu at skabe lidt forvirring kaldes det sidste også PPFD. Lad os gå udenfor i solen. Midt på dagen sender Solen 2000 µmol pr, sekund ned til jorden. Om vinteren er det 1.200 µmol.pr sekund. Det lys, som bliver udsendt af solen mod jorden, ser vi i flere farver, men op på dagen som hvidt lys. Hvidt lys er en blanding af alle de farver lys, som mennesket kan se, og også farver som mennesket ikke kan se. Regnbuer er for eksempel et fænomen, hvor det hvide lys fra solen bliver fordelt, så man kan se forskellige farver fra det hvide lys. Lys er en slags bølger og betegnes nanometer (nm). De forskellige farver har hver deres bølgelængde (nm). Det hvide lys fra solen er altså stråling med en masse forskellige bølgelængder. Rødt lys er langbølget og blåt kortbølget. Den korteste bølgelængde mennesket kan se, er den violette på omkring 380 nm og det højeste er 750nm. Bølgelængder under 380 kaldes ultraviolet lys og over infrarødt lys.  

Planterne kan ikke nøjes med det lys vi ser som hvidt lys for at danne fotosyntese og vækst. På forskellige stadier har de brug for hele farvespekteret, men især er de røde farver og de blå vigtige når vi taler plantelys.  De røde farver i vækstlamperne går fra 640 til 680 nanometer (nm) og de blå fra 420 til 460 nm. Det blå lys giver planterne stærke stængler og blade, hvorimod det røde lys bruges til at udvikle blomstringen og frugten. Derfor er det ikke nødvendigvis vigtigt at planterne får både det blå lys og det røde på samme tid. Omvendt viser den nyeste forskning, at når det drejer sig om vækstlys, så bruger planterne ganske vist både det røde og det blå lys, men de udvikler sig endnu bedre, hvis de får hele farvespekteret, det vil sige i vækstlamper er det typisk fra 400 til 700 nm. Især når planterne vokser i kunstigt lys i længere tid og bliver voksne planter, kan det have stor betydning. Det ved hamp dyrkerne.

 

 Når du køber en vækstlampe, skal du altså se på hvilken farve lys, den sender ud. Er det kun det blå lys står der sikkert 420 til 460 nm. Er det næsten hele spekteret sendes fra 400 – 700 nm ud. Som minimum skal du have en lampe, der sender lys i spekteret 460 nm blå lys og 650nm rødt lys ud.

 

Priserne

Prisen på din lampe afhænger blandt andet og især af, hvor mange dioder der er i lampen. Dioder koster penge og kvaliteten af dioderene kan være meget forskellig med hensyn til holdbarhed.

Flerspektret lys har flere dioder, og så stiger prisen i forhold til lamper, der kun sender blåt og rødt lys ud. Til gengæld bliver lyset i din stue, eller hvor du har planterne, også mere naturligt.

Watt angiver dels hvor meget energi du bruger, men har sammen med antal dioder også en betydning for, hvor stort et areal en lampe kan dække ved en given højde.  

Mest brugt blandt os havefolk er lamper der giver fra 40 watt og op til 220 watt hængt ca. 30 cm over planterne. I nogle tilfælde kan du nøjes med 15 watt. Det afhænger også af, hvor meget lys de får udefra og fra andre lyskilder. Dækker lyset ikke hele arealet, kan man købe flere pærer eller købe et LED-lysarmatur i en længde på for eksempel 120 cm eller mere og hænge op i forlængelse af hinanden. Bemærk også, at nogle lamper med høj watt har en motor til køling af lampen, og at det giver støj.

 

Bedstemors løsning

Min bedstemor brugte bare et almindelig lysstofrør. Det er faktisk heller ikke så ringe, men også her skal man ikke gå efter varm hvid med 2700k, hvis man vil have det røde lys og hvis det er det  blå, som det oftest er ved spiring,  så skal der 3000 k til eller mere.

I princippet kan du også bruge en almindelig LED lampe, blot du ved hvilken. De LED lamper vi bedst synes om i en stue sender kun ganske lidt blåt lys ud. Til gengæld er de ret gode, når planterne skal bruge det røde lys. Og så var der lige det med afstand til planterne. Lad os sige du hænger lampen to meter op. Gør du det, i stedet for at hænge den en meter op bliver lyset 4 gange svagere. Hænger du den en halv meter op i stedet for en meter bliver lyset 4 gange så stærkt.

 

Oplysninger du skal bruge:

Hvor mange watt giver lampen (økonomi og styrke)

Er lampen fuldspekteret dvs. har alle farver, eller er det kun de blå eller røde eller begge. (sammensætning af dioder)

Hvor lang levetid og hvor lang garanti er der på lampen. (Levetid i timer og garanti i år)

Anbefalet tid lampen skal være tændt (ofte 16 timer)

Gerne hvilke planter den er egent til og meget gerne, hvor mange µmol de nævnte planter har brug for. Det er meget vanskeligt at finde ens data, der beskriver hvor mange µmol de planter vi dyrker som hobbyavlere har brug for. Spændet er meget stort. Men her nogle eksempler fra forskellige steder på internet og de skal tages med meget stort forbehold og kun bruges som cirkatal. Står dine planter i en vindueskarm kommer der også lys herfra.

PPFD = umol/m2/s = antallet af fotosyntetisk aktive fotoner, der falder på en given overflade hvert sekund" og er den mængde der skal til for at understøtte fotosyntesen. 

 

Citrus mellem 450-700

Oliven 450 – 700

Peber 250 – 450

Chili 400-800

Tomat 450 – 700

Salat 200-600 

 

Forhandlerbud

Jeg har spurgt fem producenter hvilken lampe de vil anbefale til tomater og chili og planter vi generelt dyrker i drivhuset. Tre har svaret. En dansk producent oplyser, at man desværre ikke altid kan stole på de oplysninger der gives og har han ret gør det jo unægtelig valget vanskeligt. Her kan man søge hjælp på en facebookgruppe som grolys/ vækstlys, men også her skal man regne med stor uenighed. Det skyldes at mange er stordyrkere, dyrker hamp eller at man ganske enkelt ikke er enige om hvilken lampe der nu er bedst til dig. Facebookgruppen Danske chili entusiaster kunne også være et rigtig godt bud.       

 

Bjarnes frø, dansk forhandler anbefaler deres COB lampe, eller et LED amatur.

Cob Lampe https://www.barney.dk/produkt/cob-led-vaekstlys-square

Led lampe https://www.barney.dk/produkt/led-t8-m-armatur-120-cm

 

Nelson Gardenkortlink.dk/28s9g 

 

Sunflux en dansk producent, der nok er det firma, der giver dig de fleste data du som forbruger har brug for.

https://www.sunflux.dk/da/product/led-plantelys-grolys-vaekstlys/sunlight-led-growlight-grolys

https://www.sunflux.dk/da/product/led-plantelys-grolys-vaekstlys/plante-vaekstlys-grolys-ufo-led-50w

2 Kommentarer til dette indlæg

...

Bent Løschenkohl

12 feb 2021 16:39

Lys til planter er teknisk og indviklet, og jeg har et par kommentarer:
DMI måler indstråling fra solen i Watt pr. kvadratmeter pr. sekund, og målingerne er nu frit tilgængelige. For at komme fra Watt til µmol skal der ganges med 2,1.

Målinger fra Årslev, næsten midt i Danmark, midt på dagen og omregnet til µmol giver:
17/12-2020, gråvejr, 34 µmol
19/12-2020, solskin, 380 µmol
24/6-2020, solskin, 1735 µmol
28/6-2020, gråvejr, 317 µmol
Så der er stor forskel, men selv om vinteren kan planterne gro uden ekstra lys.

Planterne oplever lys som hvor intensivt det er, µmol, og i hvor lang tid. Så man lægger alle målinger af µmol hvert sekund sammen, og hvis det er gennemsnit pr. time – som DMI’s målinger, så ganges gennemsnittet med 3600 sekunder pr. time. Resultatet er DLI, Daily Light Integral, eller lyssum pr. dag. Der kan læses mere om det og ses beregninger i efteråret 2020 på plantevejledning.dk

Planter bruger primært blåt og rødt lys til fotosyntese, men det er en sejlivet myte, at blåt lys fremmer vegetativ vækst og rødt fremmer blomstring. Nogle planter blomstrer om sommeren, når der er kort nat, og nogle blomstrer om vinteren, når der er lang nat. Planters måling af nattens længde starter med langrødt lys, i solnedgangen, og det er så blevet til at rødt fremmer blomstring. Det gør det for så vidt også, men det kan klares med et par sekunder.

...

Bent Løschenkohl (1)

12 feb 2021 16:40

Lys til planter er teknisk og indviklet, og jeg har et par kommentarer:
DMI måler indstråling fra solen i Watt pr. kvadratmeter pr. sekund, og målingerne er nu frit tilgængelige. For at komme fra Watt til µmol skal der ganges med 2,1.

Målinger fra Årslev, næsten midt i Danmark, midt på dagen og omregnet til µmol giver:
17/12-2020, gråvejr, 34 µmol
19/12-2020, solskin, 380 µmol
24/6-2020, solskin, 1735 µmol
28/6-2020, gråvejr, 317 µmol
Så der er stor forskel, men selv om vinteren kan planterne gro uden ekstra lys.

Planterne oplever lys som hvor intensivt det er, µmol, og i hvor lang tid. Så man lægger alle målinger af µmol hvert sekund sammen, og hvis det er gennemsnit pr. time – som DMI’s målinger, så ganges gennemsnittet med 3600 sekunder pr. time. Resultatet er DLI, Daily Light Integral, eller lyssum pr. dag. Der kan læses mere om det og ses beregninger i efteråret 2020 på plantevejledning.dk

Planter bruger primært blåt og rødt lys til fotosyntese, men det er en sejlivet myte, at blåt lys fremmer vegetativ vækst og rødt fremmer blomstring. Nogle planter blomstrer om sommeren, når der er kort nat, og nogle blomstrer om vinteren, når der er lang nat. Planters måling af nattens længde starter med langrødt lys, i solnedgangen, og det er så blevet til at rødt fremmer blomstring. Det gør det for så vidt også, men det kan klares med et par sekunder.

Om Lars Lund

Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svare på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.

Bliv klogere på Lars Lund