Blog


...

Lars Lund

07 feb 2020 09:17

Ormelort får dine planter til at gro

Ny gødning fra bæredygtig produktion skulle give sundere planter

Af Lars Lund

l@rslund.dk

 

 

Jeg har lige spist en lille portion ristede melorme. De er ristet i barbecue og smager ekseptionelt godt og er sikkert mindst lige så sunde, som de smager. En lille flok idealistiske mennesker står bag produktet under navnet Bug-Farm, men faktisk handler denne artiklen om gødning.

 

Bug-Farm fik en dag besøg af Anne Knudsen, der skriver om haver og gartneri, og er tidligere chefredaktør på Magasinet havelivet.dk. Egentlig skulle hun bare lave en historie om dillen med at spise insekter, men hun blev samtidig optaget af noget så eksotisk som melormens efterladenskaber. Det røg bare ud til ingen verdens nytte. Anne Knudsen var sikker på, at her var et produkt, der i bogstaveligste forstand var vækst i.    

 

Melormene fra Bug-Farm bliver fodret med overskydende produkter fra lokalområdet – bl.a. skæve gulerødder, mask fra ølproduktion og hvedeklid fra den lokale mølle. Fra melormene kommer den fineste, lugtfri gødning i pulverform.

Gødningen blev straks sendt til laboratorium for at se, hvad den indeholdt, og det viste sig, som Anne Knudsen havde forventet, at den var fuld af NPK- mikronæringsstoffer og mikroorganismer.

Med en NPK værdi på 2.5-1.5-2 er gødningen godt balanceret og fordelen er også at gødningen er organisk, så næringsstofferne langsomt frigives. Herudover indeholder gødningen kitinholdige insektrester, der ifølge forskning har en positiv effekt på planternes vækst, samt på deres immunforsvar. Det vil sige at kitin fører til øget plantevækst og et øget forsvar mod skadedyr, svampe og skadelige sygdomme.

 

Gødningen er meget let at bruge . Potteplanter eller udendørs planter skal blot have et drys af den lugtfri gødning en gang om ugen. Hvor meget og præcis til hvilke planter er beskrevet på posen.

Du kan læse mere om gødningen på ww.bug-farm.dk hvor nærmeste forhandler oplyses. Gødningen kan også købes via hjemmesiden.

 

 

En helt ny organisk gødning til drivhuset baseret på melormes efterladenskaber skulle være godt til planter i stuen og i drivhuset.

Foto: Grøn Kommunikation. ©

Om Lars Lund

Lars Lund
Haveekspert & havejournalist
Lars har i mange år beskæftiget sig med haver og drivhuse. Lars har udgivet bøger om drivhuse og har medvirket i en række haveudsendelser for TV2 Fyn. Lars er et omvandrende haveleksikon og kan svære på alle dyrkningsbaserede spørgsmål – basale såvel som ambitiøse projekter.

Bliv klogere på Lars Lund
  • Aktuelle Indlæg