Blog


...

Lars Lund

05 dec 2014 10:31

Få ægte stjerner på juletræet

Det når det, du når det

Pynt dit juletræ med ægte stjerner

 

Det er snart juleaften, og skal du have gæster juleaften, så er jeg sikker på, at du kan overraske dine gæster med et par enkle og hurtige dekorationer.

Forestil dig for eksempel et juletræ med ægte stjerner. Det kan sagtens lade sig gøre, og det er tilmed ikke bare stjerner, men ægte julestjerner. Hvis stjernerne skal holde, skal du ikke bruge en afklippet gren, men en miniplante med rod. Bruger du en afklippet gren, vil den max. holde et døgn. Hos pottehandleren eller i byggemarkedet kan du købe kræmmerhuse, der kan tåle jord og vand. Måske skal du lige putte en klat lim i bunden for at lukke et lille hul. Herefter kan du potte din plante.

                                                                                                                                                                                                                

Fotos: Stars of Europa

Så let er det: Køb ministjerner og pot dem i noget der kan holde jord og vand. Kan du ikke få fat i de særlige glaspotter så brug kræmmerhuse. 

Her kan du få et indtryk af, hvordan juletræet ser ud, når det er pyntet. Her er der brugt stiklinger med rod og de er ikke sådan at få fat på, så brug ministjernerne.

Et overdådigt julebord, så lækkert, at man næsten får lyst til at sætte tænderne i blomsterne. Her er det grene der er sat i vand kombineret med planter i jord. Klip først grenene et par timer før de skal bruges.

Hvis du synes at julebordet er for overdådigt, så kan du da også bare nøjes med at pynte vindueskarmen.  

 

2 Kommentarer til dette indlæg

...

Hertha

20 dec 2014 19:32

Det er da helt vildt sødt, det altsammen. De  grene med små røde bær, hvad erd et for nogle?

m.v.h. Hertha

...

Lars Lund

22 dec 2014 23:16

Hej Herta

Jeg kender ikke navnet,har forsøgt at finde ud af det, men grenene er i handlen i blomsterbuttiker og det der ligner bær er i virkeligheden små blomsterknopper. Desværre er de ikke så holdbare, så kan du få fat i grene med røde bær, så er holdbarheden i al fald længere.