Blog


...

Lars Lund

05 dec 2013 12:06

Forhadt og forelsket, det handler om mos

Japanske haver har mos alle steder.

Foto:Grøn Kommunikation

Bare ikke i plænen

Mos er efterspurgt, når der skal laves juledekorationer, og det kan være vanskeligt at finde det i naturen, i al fald lige den slags mos, man gerne vil have. Her er der altid nogen, der kom før dig. Japanerne har dyrket mos i deres haver i århundrede, og det kan vi andre selvfølgelig også gøre. Mange gør det allerede i græsplænen, men måske er det ikke lige, her man helst vil have det.

Den rigtige jord

God jord er sur jord og jord der er fugtig og gerne ligger i halvskygge. Klyner (spagnumblokke) er derfor gode til at dyrke mos på. En sten med lidt spagnum drysset på kan også bruges. Hold den fugtig så spagnum ikke glider af, eller pak stenen ind i kyllingenet, der så holder på mosset. Lerjord kan være basisk, men også ret neutral. Bland det med lidt sand, så kan det også bruges.

Drys mosset ud

Plantning er ret enkelt. Mos har ikke rødder, men formere sig vegetativt eller ved spore. Du må ud at samle mos eller måske en tur i planteskolen.  Plant mosset i din tilberedte jord eller pluk det i små stykker og drys det ud. Sørg for at holde det fugtigt i tørre perioder.  Det tager ca. 3 år før det er fuldt etableret.

Den hurtige

Smør en krukke eller betonflise ind med tykmælk og lad det stå i skyggen. Inden længe kommer der mosspore flyvende gennem luften og lander på tykmælken, kærnemælken eller yoghurten.    

Moslink

Vil du vide mere om mos, så findes der faktisk en forening af mosentusiaster. Her kan du også finde link om mos, litteratur om mos og arrangementer hvor man er på jagt efter mosser. Se mere på    http://www.bryologkredsen.dk

  

2 Kommentarer til dette indlæg

...

rosemaisfar

08 dec 2013 10:36

Kan man bruge mos i bunden af drivhuset til at holde på fugten i jorden?

...

Lars Lund

29 jan 2014 17:02

Hej far til rosmarin.

Jeg har først lige set dit spørgsmål nu :)

Mos tørre helt ind, hvis ikke det får vand, men vander du det, vil det holde længere på fugten, fordi fordampningen så ikke er så stor, som den ville være fra den bare jord.

mvh

Lars