Blog


...

Lisbeth

08 dec 2011 11:20

Helt grøn

 

Hej,

 

Jeg har lige meldt mig ind i dette forum som er fuld af erfaring. Det er netop erfaringen jeg søger, da jeg er helt grøn udi at have drivhus. Faktisk har jeg slet ikke noget drivhus før til februar 2012.

Min plan er et drivhus på 11.5 kvm med poly i det HELE. Jeg vil nemlig kun bruge det til at dyrke i og ikke som vinterstue. For den skal vi nemlig have bygget ved siden af.

Den ide med at lave kælder under gangen, har jeg helt sikkert taget til mig, men er der andre ting der er et "must" eller smart at gøre?

Jeg tænker, at jeg vil lave den ene side i jord og den anden til kasser der står på fliser. Er det en god idé ?

Hvad med vandingsanlæg?

Håber I kan hjælpe, så vi får det lavet bedst muligt fra starten af.

Hilsen Lisbeth

 

3 Kommentarer til dette indlæg

...

Anja Egeriis

08 dec 2011 20:11

Hej Lisbeth -

jeg har selv både bede og fliser til krukker i mit drivhus, og det er en supergod kombination.

I bedene dyrker jeg primært tomat og agurk, og de fleste af mine chilier og peber dyrkes i krukker fra 4 - 15 liter. Mine store krukker står på plantetrolleys på hjul, så der kan flyttes rundt på dem efter behov.

Jeg bruger en siveslange i bedene, og vandet kommer fra en palletank med regnvand. Krukkerne vandes med håndkraft - jeg bruger alligevel en pokkers masse tid i drivhuset, så det er ikke det store problem at vande imens...

Jeg har dog også nogle supersmarte selvvandende potter fra England - nogle af dem med plads til 30 l vand til 4 store potter, så de skal ikke fyldes så tit!

Jeg bruger ikke kapillærkasser, da jeg synes, at de er grimme og ikke giver særlig gode planter - og masser af brugere af dem har problemer med overvanding, griffelråd og skimmel... Især tomater bliver klart bedre, når de dyrkes direkte i jorden.

Og glæd dig - det er fedt at have drivhus!!!

mvh

Anja

...

Lisbeth

09 dec 2011 12:32

Tusind tak for svaret og det gode råd med kapilærkasserne. Så tror jeg, at jeg vil få nogle stativer/reoler til potter og planetrolleys til krukkerne istedet for kasserne.

 

Jeg kan absolut heller ikke vente med at få støbt fundamentet og komme igang - hi hi.

 

Hilsen Lisbeth 

...

Lars Lund

13 dec 2011 18:38

Anja har givet nogle gode tips og så synes jeg du skal låne et par drivhusbøger på biblioteket. Der er altid noget man måske kunne have tænkt på, og inspiration kan man ikke få nok af.

mvh

Lars Lund