Blog


...

Drivhusklubben

26 apr 2019 09:41

Drivhuskalender - August

August er høstens højsæson, men allerede nu skal du begynde at plante og så til næste års høst.

Det er også nu du skal gøre drivhuset klar til efteråret.

 

Forberedelse af drivhuset til efteråret

  • Allerede nu skal du begynde at planlægge, hvordan drivhuset skal se ud næste år. Du skal nemlig så de første planter nu, da jorden stadig har en god temperatur
  • Vændmængden på din automatvanderen kan stilles ned til små mængder
  • Hold vinduerne lidt åbne om natten for at modvirke dugnedslag fra taget
  • Køb de blomsterløg som du tænker at skulle drive frem i drivhuset i foråret

Plukke og høste

  • Pluk dine asier og drueagurker, mens de er små og lækre
  • Pluk dine artiskokker inden blomstring
  • Høst og tør krydderurter til senere brug
  • Så løs af salat, spinat, vintersalater og radiser på de tomme pladser i drivhuset

Beskæring

  • Husk at fortsætte med at beskære agurk-, tomat- og peberplanter, så de ikke fylder huset fuldstændigt
  • Alle grene på fersken, der har båret frugt, skal klippes lige efter høst og erstatningsskuddet bindes til espalieret

Andre tips

  • Hvis dine melonplanter er sent ude med blomstring, kan du med fordel bestøve dem først på måneden'
  • Større frugtansamlinger på peberplantern bør bindes op til en stok, så de ikke brækker grenen og falder til jorden
  • Flyt dine sommerkrukker ind i drivhuset
  • Flyt ligeledes drivhusroserne ind
  • De tidligste sorter af vindruer modnes i løbet af august - vær opmærksom på ikke at høste dem for tidligt