Blog


...

Lars Lund

24 aug 2016 16:45

Få styr på din vin samt andre gode tips

Jeg ved godt jeg har lovet at lave en video om at bygge en skorsten og sætte en brændeovn ind i mit drivhus. Men der har ikke været tid, og der bliver ikke tid før i foråret. Til gengæld håber jeg, du vil nyde denne lille video med Ditte Trolle, der bare har styr på sin vin.

Det er ikke let at vise hendes teknik med et kamera, men den går blot ud på at lade rankerne gå over en tredjedel af drivhusets "loft", så man får en sydlandsk stemning og en dejlig skyggefuld effekt. 3 styk ialt.

De fleste lader en ranke løbe langs sidehøjden. men her vandrer de altså tværs over huset.

Hun er også hård med at tynde ud. Der er god luft mellem de enkelte sideskud, og så klipper hun de nye skud, der kommer efter en ranke, helt ned til et blad. Det må man ikke, men det ved vinen bare ikke, og den stortrives og druerne smager bare rigtig godt. Et godt eksempel på, at eksperternes råd ikke altid er det bedste og rigtigste råd.

Dittes nabo hedder Lotte Bjarke. Du har givet set hendes haveartikler i Idenyt, men hun har også en blog, du bør kikke nærmere på. Den hedder   http://helthenihaven.dk/

Lotte har indrettet sit hus på en noget anden måde end de fleste, og så er hendes ophæng til tomater og agurker en kende anderledes end de spiralophæng, man ellers kan købe. 

2 Kommentarer til dette indlæg

...

Jklugel

29 aug 2016 20:21

Det er et rigtigt fint drivhus og jeg er helt vild med vinplanten. På min gamle vinplante klipper jeg også skuddene efter første blad efter en klase druer og det fungeret fint. Er det muligt at få oplyst hvilken sort det er. Jeg har prøvet at plante en ny plante (røde druer) og har forsøgt med 5 vinplanter som alle er gået ud. Den nuværende ser også ud til at være på vej til at gå ud. 

...

Lars Lund

02 sep 2016 15:37

Jeg har fanget Ditte så langt man kan komme i Norge, og hun fortæller at det er en vanessa. 

Om Lars Lund

Lars Lund er ekspertblogger i Drivhusklubben.

Lars er tidligere anlægsgartner og nu havejournalist med enorm viden om især drivhuse.

  • Fremhævede indlæg