Blog


...

Lars Hansson

02 aug 2014 12:30

Montage af glas i Premium 13 drivhus

Vi har købt et Premium drivhus med hærdet glas i helbaner og skal til at montere glasset. Det er leveret opretstående så jeg vil høre om der er en i klubben som har erfaring med at håndtere udpakning af glasset så vi skåner det og os selv bedst muligt?

Venlig hilsen,

Lars

3 Kommentarer til dette indlæg

...

Bent Løschenkohl

02 aug 2014 22:16

Hejsa, Lars

Jeg har prøvet at håndtere sådan en kasse med glas. Du skal være meget forsigtig, den vejer vel 400-600 kg. Hvis det ikke er gjort, så slå nogle kæppe skråt ned i jorden i hver ende, og skru dem fast til enden af kassen, så den ikke kan vælte. På min vejledning stod der, at man skulle stille kassen på skrå, så glassene ikke faldt ud når man åbnede den - gør det ikke, den er så tung, at den vælter.

Jeg åbnede forsigtig kassen og løsnede det første glas, derefter satte jeg en skruetvinge så den holdt resten i kassen, jeg spændte ikke skruetvingen, og der var et håndklæde lagt sammen imellem glas og skruetvinge. Sådan kan man tage dem et for et. Hvis de vælter skal du ikke prøve at redde dem, flyt dig for din egen skyld. 

Med lidt forsigtighed går det fint, pas på, at glassene ikke bliver våde, kommer der vand imellem glas kan man ikke skille dem ad.

Der skal 2 til at lægge glasserne på taget, en inde med en kost til at bære og en ude.

God fornøjelse, Bent

...

Lars Hansson

03 aug 2014 20:54

Hej Bent,

Vi har nu fået glasset pakkes ud og vil hurtigst muligt få det dækket over så det ikke bliver vådt. Tak for dit hurtige og gode svar.

Med venlig hilsen,

Lars

...

Lars Lund

17 aug 2014 22:23

Og hvis du vil være god ved dig selv, så gør sådan en sugekop underværker og arbejdet til en leg. De koster mellem 200 og 300 kr.

I taget anbefaler jeg at man skal være to personer. En inde og en ude. 

mvh 

Lars Lund