Blog


...

Lars Lund

12 aug 2013 15:26

Den elektriske ål

Den elektriske ål

Mystisk nattehændelse

Den elektriske ål har vist sin magt overfor de to dræbersnegle

Foto: Grøn Kommunikation

 

Dræbersneglen har ikke som tidligere år fyldt i avisernes spalter. Den tørre sommer og den lange vinter har reduceret antallet. Havefolkets indædte kamp mod dræbersneglen har heller ikke været forgæves. De har gjort deres.  Endelig ved man nu, at solsorte, pindsvin og tudser godt kan finde på at snuppe en dræbersnegl.  Dræbersnegle er med i den kategori Naturstyrelsen kalder invasive  arter. (Læs uønskede arter der bare skal væk.)  http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/

 

Nu er der dukket et helt nyt dyr op i landet, en slange der må siges at være i stødet.  Det er en elektrisk haveslange med navnet Snegleskræk.   Slangen er opfundet og patenteret af civilingeniør Ole Tidemann, som også har startet sit eget firma, Slugvision og i øvrigt har 25 års erfaring som produktudviklingschef i elektronikindustrien. Det ligner en haveslange, man blot ruller ud, hvor det ønskes. Når snegle forsøger at kravle over slangen, får de et sikkert og effektivt stød, der får dem til at vende om. Det er dog ikke kraftigere, for dig end, at du slet ikke mærker det.

I sommervarmen lykkedes det mig at finde et par ufrivillige testsnegle. Jeg fandt et par sorte skovsnegle og et par dræbersnegle. For at give sneglene de helt ultimative udfordringer, lavede jeg en rund ring med slangen, og satte sneglene i stødzonen. Så snart de kravlede op på slangen, var resultatet tydeligt. Følehornene blev trukket ind og sneglene var inaktiv fra et minut til 15 minutter, inden de forsøgte igen.

 

Mystisk nattehændelse

Natten over lod jeg dem være i el-buret for at se, om de på et tidspunkt ville overvinde strømstyrken og bryde ud. Resultatet var meget overraskende. Dagen efter var der nul snegle tilbage. Ringen blev kontrolleret. Var den tæt nok mod jorden, og kunne sneglene være kravlet ind i selve slangen, der er hul?

Jeg proppede en gummihandske i den hule slanges indgang, og sikrede mig, at slangen nu lå tæt mod jorden. Fire nye snegle blev indfanget. En time efter var den ene pludselig væk, selvfølgelig uden mit opsyn. Jeg satte et par tændstikker i øjelågene og holdt nattevagt, og det gav en forklaring. En stor, fed skrubtudse havde lugtet sig frem til spisekammeret og snuppede, en efter en, dyrene i arenaen, hvorefter den godt mæt og adskillige snegle tungere tudse, hoppede ud af arenaen. Nu blev jeg dobbelt klog. Slangen, med navnet Snegleskræk, virkede uden at slå ihjel, noget vi dyreelskere kan lide. Men testen viste også, at skrubtudser lystigt tager sig af alle nøgensnegle, sorte som brune.              

Der findes mange andre metoder til at undgå at sneglene spiser din have. Læs for eksempel mere her:

 http://www.stopsneglene.org/10-bedste-maader-at-bekaempe-draebersnegle/

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Bloeddyr/Snegle/Iberisk/Bekaempelse/

 http://slugvision.dk/

Om Lars Lund

Lars Lund er ekspertblogger i Drivhusklubben.

Lars er tidligere anlægsgartner og nu havejournalist med enorm viden om især drivhuse.

  • Fremhævede indlæg