Blog


...

Drivhusklubben

01 apr 2019 08:59

Lovforslag: Regeringen varsler højere fradrag til drivhusejere med nyt lovforslag

 

Med målet om at skulle blive CO2neutrale i 2050, kommer regeringen nu med et nyt lovforslag, der skal være med til at opfordre danskerne til at blive mere selvforsynende.

 

Regeringen kommer nu kort tid før valget med et nyt lovforslag, der skal tilgodese de danskere, som vil være med til at udvikle den grønne energi. Regeringen vil med deres lovforslag give forhøjet fradrag til de danskere, der investerer i et drivhus og det mere selvforsynede liv.

 

Lovforslaget går ud på, at man får det antal kvadratmeter drivhuset er i størrelse, mere på sit fradrag. Dette betyder, at hvis man som dansker køber eller har et drivhus på 13 m2, får man 13.000 kr. i fradrag årligt.

 - Hvis Danmark fortsat skal være forgangsland med klimapolitikken og med den CO2-neutrale aftale, så bliver vi nødt til at kigge på, hvordan vi får danskerne aktivt til at være deltagende i debatten. Det mener vi, at man kan med dette lovforslag, siger Miljø- og gasminister Jakob Ellestrøm-Jensen.

 - Vi kan ikke blive ved med at udskyde problemet og sige, at det er den næste generation, der skal være med til at ændre tingene – vi bliver nødt til at møde problemet, hvor det er, og det er her nu, påpeger Jakob Ellestrøm-Jensen.

 

Ifølge Jakob Ellestrøm-Jensen skal der to ting til, for at Danmark kan nåi mål med klimamålene.

 - Vi skal have mere af den grønne energi og en større aktiv inddragelse af den danske befolkning.

Der bliver bakket op om lovforslaget både internt og i Klimarådet.

 - Det glæder mig, at regeringen vil gøre noget for klimaet og belønne de danskere, som går ind for den grønnere energi samt selvforsyning, siger energi- gas- og klimaminister Lars Christian Elholt.

 

Hos Klimarådet ser man også positivt på lovforslaget. Drivhusprofessor og formand for Klimarådet Peter Syren siger; Hvis man skal opfylde målene for 2050-aftalen, er det positivt, at regeringen kigger på den lange bane i stedet for kun de kortsigtede løsninger. Han understreger vigtigheden i, at regeringen vil inddrage den almindelige dansker, og at man prøver at ændre tankegangen blandt befolkningen omkring drivhusgas og selvforsyning.

- Danskerne har tidligere vist villighed til sortering af affald for at skabe et bedre klima, men den sidste villighed til at gå aktivt ind i klimakampen har manglet. Ved at give et forhøjet fradrag, hvis man har eller erhverver et drivhus, vil dette også gå udover levestandarden på den positive måde, vurderer sociolog Emma Græseng.

 - Med et drivhus i haven udstråler man til omverdenen, at man har taget et aktivt valg om at blive mere selvforsynende, spise sundere og dyrke lokalt. Det kan ogsåvære medvirkende til, at den danske befolkning får en selvrealisering, hvor man indser, at vi som samfund ikke kan blive ved med at leve i den brug-og-smid-væk-kultur vi lever i nu, siger hun.

 

Lovforslaget kræver, at flertal i Folketinget vil gå med til at give en gulerod til befolkningen, samt at der er opbakning til den investering, det vil kræve.

Regeringen skønner, at lovforslaget vil koste 50 milliarder kroner frem med 2050, men det er en livsinvestering, man i den nuværende regering er villig til at gøre for at nå i mål og skabe mere vækst.

 

1 Kommentarer til dette indlæg

...

Lars Lund

08 apr 2019 20:42

Super forslag, hvis ikke det var 1. april :)